I sidste runde af holdturneringen skulle vi en tur til Skørping.

Allerede midt i turneringen tegnede det til, at denne sidste kamp ville blive afgørende for oprykning til mesterrækken, og sådan kom det også til at gå. Vores hold og Skørpings hold er de klart bedste i rækken og førte inde runden med længder i forhold til gruppens øvrige hold.

Vi havde gjort hjemmearbejdet og fundet ud af, at vi skulle have 2 ½ point for at rykke op. Ved uafgjort 2 – 2 ville det være Skørping, der rykkede op. Så der var lagt op til en spændende match. Samtidig havde Skørping også 2 andre hjemmekampe i lokalet, så det blev en spændende skakaften.

Desværre var vi lidt handicappet til en start, idet Kewin måtte melde afbud. Det betød jo at flere af vi andre rykkede ”frem i bussen” og mødte stærkere modstand. Som reserve fik vi Jarl Mølgaard med, der i denne sæson ikke har spillet fast på et hold, men har gjort det godt som reserve.

Athanasios mødte på bræt 1 med hvid Niels Chr. Davidsen. Han spillede effektivt frem på banen, og var den første, der var færdig, efter en overbevisende indsats. Stillet overfor en ruineret stilling og tab af en officer kunne modstanderen opgive.

Desværre havde jeg selv ikke et lige så vellykket et parti. Jeg spillede sort, og modstanderens 1. f4 kender jeg ikke meget til. Men det opstod en stilling med spænding i midten af brættet og i det hele taget taktiske finesser og muligheder til begge sider – i efteranalyserne sagde flere af de stærke Skørping-folk, at de mente, jeg havde stået bedst. Desværre kunne jeg ikke selv se det, og en banal forglemmelse førte til tab af en bonde. Et efterfølgende forsøg på at spille aktivt og åbne stillingen op var nok for tidligt, og resulterede blot i, at jeg blev presset tilbage og til sidst havde en tabt stilling.

Hermed var stillingen 1 – 1. På bræt 3 og 4 blev der kæmpet længe og indædt. Længe så det lige ud i begge partier, men så vandt Jarl en officer i sit parti mod deres reserve Søren Hauge. Og selv om Søren Hauge havde en bonde for officeren og er en erfaren herre, der efterfølgende fandt på mange små snedige fælder i slutspillet var det tabt for ham, og Jarl hentede et helt point til os.

Kort forinden havde Johnny dog tabt sit parti, og dermed var stillingen 2 – 2, lige nøjagtig ikke nok til oprykningen. Johnny spillede et rigtigt kampparti, men længe så det ret lige ud. I startfasen havde han vist muligheden for en hurtig remis ved evigskak, men spillede jo videre af hensyn til holdet. Mod slutningen fik han endda en garderet fribonde, men et forsøg på at føre den frem lykkedes ikke. I stedet forsøgte Johnny med et direkte kongeangreb, men lavede i tidnøden helt mod slutningen et par overseelser, der kostede først en bonde og så en officer – og herefter kunne han opgive. Mod slutningen havde han i øvrigt fået krampe i det ene ben, da han var lidt krøllet sammen i stolen pga. den trange plads i lokalet – og måtte stå op til nogle af trækkene. Så også i denne sidste runde var det Johnny, der stod for det mest dramatiske indslag!

Vi kan selvfølgelig ærgre os over, at det ikke blev denne gang, vores hold rykkede op i mesterrækken. Det var uhyggeligt tæt på, og det gode spil skyldes sikkert bl.a. at det har været et stabilt hold, med kun 2 afbud gennem hele turneringen. Kampen mod Skørping kan vi ikke beklage os over, resultatet var helt som forventet i forhold til ratingtallene. Derimod kunne vi måske godt have hentet enkelte halve og hele point i andre kampe, og der er bestemt basis for at håbe på oprykning næste år, hvis vi har et hold af tilsvarende styrke og stabilitet. Realistisk bedømt kunne det nuværende A-hold sagtens klare sig godt mod adskillige af holdene i mesterrækken i denne sæson.

De enkelte spilleres score på holdet:

Athanasios Mistilioglu: 4,5 / 6

Kewin Pedersen: 3 / 6

Ole Rysgaard Madsen: 5 / 7

Johnny Hvam: 4 / 7

Jarl Mølgaard (reserve): 2 / 2

I sjette runde af holdturneringen var der 3 hold i gang samtidig i klubbens lokaler i Nørresundby.

A-holdet skulle møde Aalborg Skakforenings 7. hold. På papiret var vi klare favoritter, da vi stod til at vinde 3 – 1. Det ville også være nødvendigt med en sejr, hvis vi skulle holde liv i forhåbningerne om oprykning, da Skørpings andethold, som vi før runden stod helt lige med, havde vundet en sejr på 3 ½ – ½ tidligere på ugen i deres kamp mod Frederikshavn. Men som Johnny Hvam sagde: Så må vi jo bare vinde med de samme cifre!

Det var der til en start ikke meget, der tydede på. Johnny lagde ud med at miste en officer, og det første resultat, der tikkede ind, var et halvt point til Kewin. Kewin havde ellers haft en bonde og en flot stilling mod sin unge modstander, der havde de fleste officerer parkeret i udgangspositionen. Men et eller andet gik ikke Kewins vej, og så blev det remis.

Jeg selv spillede sort mod Kim Pors, der lagde ud med uortodokst åbningsspil for at ”komme ud af teoribøgerne”. Ofte er der dog en årsag til, at sjældne træk er sjældne, og det gav ham ikke noget. I midtspillet kom der så en lidt kompliceret stilling med flere forskellige afbytningsmuligheder og trusler mod Kims konge, hvis det ikke blev håndteret korrekt. Kim havde set truslen, men spillede alligevel et forkert træk, og så måtte han give en kvalitet for at undgå det, der var værre. Og selv om han forsøgte at få modspil, gik det herfra kun én vej i partiet, der var slut omkring tidskontrollen.

Athanasios havde de sorte brikker, og stillede sig op med løberen på Lg7 mod modstanderens engelske åbning. En overgang så det lidt tvivlsomt ud, han havde givet en kvalitet uden at der tilsyneladende var nogen særlig kompensation. Men vores mand er jo god til de dynamiske stillingstyper, og løberparret kombineret med en bondestorm på dronningfløjen satte modstanderen i en spændetrøje, han ikke kunne komme ud af, og til sidst var der et helt point til os. Flot spillet!

Sidst færdig var Johnny, efter et dramatisk parti. En fingerfejl kostede tidligt en officer. Kampdommeren måtte fortælle Johnny, at reglen om rørt brik også gælder, at man SKAL slå, hvis man hæver modstanderens brik fra brættet.

Efter denne fejl begyndte Johnny at spille mere frigjort og gik efter modstanderens kongestilling. På det tidspunkt vandt han officeren tilbage og vejrede morgenluft, og da han i slutspillet vandt yderligere en officer for bønder, var stemningen høj – og gevinsten næsten i hus. Modstanderens gentagne remistilbud blev selvfølgelig afvist og fik på et tidspunkt så meget karakter af et irritationsmoment, at det måske burde være påtalt af dommeren. Men Michael syntes nok, han havde været involveret rigeligt i det parti! Johnny kunne imidlertid ikke finde vej i varianterne, og til sidst gik han helt i sort, da modstanderen pludselig kunne få en bonde ned, uden den kunne slås af løberen.

Det var jo ikke så godt, og vi forstår selvfølgelig at Johnny var lidt nedslået efterfølgende over pointet, der blev sat over styr endnu engang, efter at han havde kæmpet sig så flot tilbage.

Vi endte så op med en sejr lige i underkanten af forventet med 2 ½ – 1 ½. Det betyder, at Skørping har de bedste kort på hånden i det indbyrdes oprykningsopgør i sidste runde.  Vi skal have 3 point i den kamp, hvis vi skal rykke op.

Ole Rysgaard Madsen

5. runde i holdturneringen gik for A-holdets vedkommende til Frederikshavn, hvor vi skulle møde deres førstehold.

Holdet vi mødte, bestod af 2 ældre spillere på de øverste brætter og 2 unge spillere på de nederste brætter. Den forventede score sagde, at vi skulle hente 2,5 point ud af 4 mulige, og det var præcis sådan det gik, dog først efter vores faste es på 4. bræt på dramatisk vis satte en gevinststilling over styr.

Hvis vi kigger på stillingen i tabellen, gjorde rundens resultat ingen forskel. Vores konkurrent til oprykning, Skørpings andethold, fik også 2,5 point, og vi har præcis samme score – de har dog 1 matchpoint mere, og fører derfor gruppen.

Lidt om partierne.

Jeg var selv først færdig. Jeg havde hvid mod et af deres unge håb, Jonathan Olivius, og det blev russisk. Han forsøgte sig omkring træk 20 med et remistilbud i en tilsyneladende ret lige stilling, men jeg øjnede chancen for kongeangreb og gik til vaflerne med ofring af en bonde og en officer, og 10 træk senere kunne han opgive, stillet overfor udækkelig mat.

Dernæst vandt Athanasios over Jørgen Christiansen på topbrættet. Athanasios havde hvid og spillede engelsk parti. Modstanderen var dog ikke med på den rolige partiudvikling men gik til angreb mod vores mands kongestilling med et officersoffer. Det så farligt ud, men Athanasios havde mere styr på varianterne end modstanderen, og dennes agressive fremfærd kombineret med et enkelt halvsvagt træk svækkede hans egen kongestilling så meget, at han stillet overfor tab af dronningen valgte at gå i en selvmat. Athanasios misforstod frederikshavnerens mundtlige opfordring til at sætte mat, men med holdlederens mellemkomst blev det klarlagt, at der ikke var tale om et skammeligt remistilbud men en opfordring til at udføre matten.

Efterfølgende brugte vi tid på at analysere det spændende offer, men det så dog ud til, at vores mand lige nøjagtig kunne holde balancen, også hvis modstanderen havde spillet de stærkeste træk.

Kewin havde sort og spille skandinavisk forsvar i den klassiske udgave. Der kom efter afbytninger som så ofte før i denne åbning en mulighed for at vinde en bonde, men Kewin undervurderede modstanderens manøvrer med tårnet, og selv om han længe havde en merbonde og en tilsyneladende fordel i tårnslutspillet, ebbede det til sidst ud i en remis.

Johnny plejer jo at være vores faste ankermand og havde 4/4 før aftenens kamp. Denne gang gik det dog galt. Efter at han i midtspillet havde udmanøvreret modstanderen og stod til gevinst, gik klappen ned i tidnød, og pludselig havde modstanderen udækkelige trusler med sin springer og dronning mod Johnnys konge. En ærgerlig afslutning på et ellers godt parti – og vi kunne da godt have brugt det ekstra point.

Nu må vi så stadig regne med, at kampen med Skørping om oprykning først bliver afgjort i det interne opgør i sidste runde.

Ole Rysgaard Madsen

I 4. runde af holdturneringen spillede alle 4 Nørresundby-hold på hjemmebane, så der var rig lejlighed til at se på de andre holds udfoldelser, når man selv var færdig med sit eget parti – eller modstanderen tog en ”grubler” midt i partiet.

For A-holdets vedkommende lå vi inden denne runde på førstepladsen, og vi skulle spille mod Sæbys førstehold, der ligger lige efter de to førerhold. Sæbys hold består af erfarne kræfter og er styrkemæssigt meget homogent. Efter dansk rating skulle de have en lille fordel, mens ELO-tallene lod fordelen tippe i vores favør.

Så det gjaldt om ikke at undervurdere vores modstandere, der faktisk alle 4 er habile skakspillere. 2 – 2 var det forudseelige resultat, og sådan kom det også til at gå, selv om vi undervejs nok stod til lidt mere – Men igen: Bjørnen kan ikke sælges, før skindet er skudt!

Lidt om partierne.

Jeg var selv først færdig, remis i godt 20 træk med sort mod Allan Nordstrand Christiansen. Undervejs havde min modstander nok en lille smule initiativ, men han valgte at bytte stort set alle brikker af og tilbyde remis. En hurtig, men også helt retfærdig udgang på opgøret.

Herefter tog Kewin også en remis. Kewin havde hvid og stod i midtspillet tilsyneladende overvældende mod Esben Munch, der næsten ikke kunne komme til at flytte brikkerne. Men Kewin fandt ikke en murbrækker mod modstanderens solide stilling, og det endte i en pointdeling.

Athanasios havde på førstebrættet sort mod Jens Chr. Jensen, og vores mand stillede sig endnu engang op til en dynamisk omgang skak, med løberen placeret på g7, foran kongen. Desværre havde modstanderen mange listige finter, som han fyrede af undervejs, og i sine bestræbelser på at tilrane sig initiativet fik Athanasios svækket sin kongestilling og havde i det hele taget ikke fuld kontrol over stillingen. Dette udnyttede modstanderen (der er en farlig taktiker ved brættet) ved hurtigt at komme frem med springer og dronning og true med dronningtab eller mat. Da Athanasios for sent opdagede truslen og ikke fandt nogen redning, valgte han at tillade modstanderen at udføre den flotte afdækkerskak med efterfølgende mat med dronningen på baglinjen, hvor den flyttede springer nu pludselig spærrede og forhindrede det ”vagthavende” tårn i at udfylde sin opgave.

Sidste mand færdig var også denne gang Johnny. Johnnys kommentar til vi andres remis’er var, at enten så vinder man, eller så taber man. Og han gik tydeligvis efter at vinde sit parti, hvilket også blev resultatet. Med et lille initiativ fik han gradvist udmanøvreret modstanderen og trængte ind i stillingen. Men det skulle beregnes nøjagtigt, og modstanderen forsøgte sig da også med modspil mod Johnnys konge, hvilket dog viste sig relativt ufarligt. Per Visti Andersen var til sidst så venlig at gå i en selvmat og så var kampen jo hurtigt ovre. Han mente dog selv, han havde stået bedst undervejs, men den påstand kunne nu ikke stå for en nærmere prøvelse. I Nørresundby Skakklub er det jo ikke epokegørende, at en spiller påstår, at han ”stod lidt bedre undervejs”, men heller ikke i dette tilfælde havde påstanden altså sandhedsværdi eller berettigelse.

Altså: 2-2.

Og nu ligger vi helt lige med Skørpings andethold – begge har 11,5 point, men Skørping et matchpoint mere, pga. vores resultat her i 4. runde.

Dernæst følger Sæby og Aalborg 7, begge med 8 point.

Jeg forventer at topplaceringen først bliver afgjort i allersidste runde, hvor de to tophold skal mødes

Tirsdag d. 26. november mødte vores hold op i Aalborg Skakforening, hvor vi skulle møde deres 6. hold.

Der var masser af holdskak at se på denne aften. Blandt andet har den store klub syd for fjorden ikke mindre end 4 hold i den samme mesterrække, hvor de sad og spillede mod hinanden. Så måske var det derfor, at holdlederen for vores mesterhold (Per Andreasen) havde bevæget sig søndenfjords for at samle informationer, selv om vi naturligvis regner med, at det først og fremmest var for at støtte skakvennerne på A-holdet!

Men de har altså 4 hold i Mesterrækken. Blandt andet kunne vi bevidne et lidt mystisk resultat, hvor Aalborg 4 tværede det formodet stærkere Aalborg 3 fuldstændig ud med en 5 -1 sejr. Det er vist godt, at hovedkredsens turneringsleder (Arne Hove) har sat klubberne til at spille indbyrdes kampe som det første, eller kunne der let opstå spekulationer om det, som den kommende amerikanske præsident med vanlig bramfrihed kalder ”Cheeting”.

Vi spiller jo selv i A-rækken, men har da et lille håb om avancement til den overliggende række.

Denne aften var vi handicappet af afbud fra vores førstebræt Athanasios, men vi var dog stadig klare favoritter på alle 4 brætter.

Lidt om partierne:

Jeg var selv først færdig, med sort blev det til en remis. Det var måske ok, men egentlig ikke helt tilfredsstillende, for modstanderen havde angrebet umotiveret og bl.a. flyttet meget rundt med sin dronning i startfasen. Så et par bondegevinster gav appetit på at spille på gevinst. Desværre blev en bonde soldet væk igen og med udsigt til vanskeligheder med at forsvare den sidste merbonde valgte jeg at tilbyde fredsslutning – begge kongestillinger var åbne og alt kunne ske med dronninger på brættet.

Dernæst vandt vores reserve Jarl på bedste vis. Modstanderen havde hvid og spillede åbningen ret passivt og pindsvineagtig, måske i håb om en kontra, når Jarl kom frem på banen. Jarl tog det imidlertid koldt og roligt og indkasserede en bonde i midtspillet, og med udsigt til en dårlig stilling og manglende materiale valgte modstanderen at opgive. Måske lidt hurtigt, og meget venligt. Men vi kunne jo kun være tilfreds.

Dernæst sluttede Kewin en helstøbt præstation af på flot vis. Han havde overtaget førstebrættet og fik hurtigt en god stilling, hvor modstanderen tilsyneladende havde glemt at få brikkerne ud på banen. Kewin konverterede til først en ekstra bonde og så en kvalitet. Og da modstanderen var helt krøllet sammen, ofrede han kvaliteten tilbage og fik alle officerer af banen til det, der var et let vundet bondeslutspil.

Den sidste, der var færdig, var denne gang Johnny. Johnny stillede sig solidt op med g3 – Sf3 – Lg2 og havde den bedste skakforståelse af spillerne. En bonde kom i posen, men Johnny fik ikke helt spillet til at køre, og modstanderen fik farligt modspil mod Johnnys konge. Han brugte imidlertid meget tid, og i stedet for at spille en stærk afdækkerskak valgte han i tidnød at sætte en officer i slag. Modstanderen gav dog ikke op, så partiet forsatte mange træk endnu, nu med klart overtag til Johnny, der langsomt fratog modstanderen alle muligheder og kvaste hans kongestilling.

Altså 3 ½ – ½ til os, og vi ligger nu i spisen af rækken, idet Skørping 2 kun fik 2 ½ point i deres kamp.