Af Eric Bentzen. Fotos: Henrik Kaysfeld og Eric Bentzen.
Skakken startede 14:30, så vi brugte formiddagene til at lege turister.
Bled ligger meget smukt ved en sø omkranset af bjerge, og en spadseretur rundt om søen tager et par timer og byder på nye vinkler.
Slottet

Slottet
Mandag besøgte vi slottet (eller borgen om man vil), hvorfra der er en formidabel udsigt. Man kan komme derop ad stejle stier fra søsiden, eller man kan tage den noget længere, asfalterede vej bagom. Asfaltvejen er det sikreste om efteråret, hvor der ligger mange fedtede blade

På slottet
Slottet stammer tilbage fra før 1000-tallet og er museum i dag. I 2002 kostede det ca. 40 kr. at komme ind.

Udsigten nydes
Om sommeren kan udsigten nydes med udendørs servering på restauranten, men den kan også beundres indendørs, da restauranten har panoramavindue.
Sejltur på søen

Sejltur
Sloveniens eneste ikke-kunstige ø ligger i Bled sø, og på øen har der siden middelalderen været en kirke. Mod passende betaling kan man blive sejlet derover, og det gjorde vi onsdag.

Passagerer. Fra højre: Jens Jørgen, Bent, Per H., Poul Erik, Eddie og to andre turister

Jens Jørgen og Svend

Øen var målet
Det var en meget kold sejltur, og alle undtagen skipper frøs bravt. Ude på øen overraskede Jørgen alle med et indgående botanisk kendskab til mistelten, som stortrives overalt.

Jørgen fortæller Helle om mistelten
Som forudset skulle betalingen (60 kr. per kold næse) falde, inden vi sejlede tilbage til fastlandet. Med 13 passagerer var det en pæn betaling for ca. 1½ times arbejde, og Per Holst var sikker på, at når skipper havde grinet af, skulle der ikke sejles mere den dag, medmindre lønnen da gik tabt på det lokale kasino.
Forrige side: Skak-OL i Bled 2002
Næste side: Skakken