Skørping 1 – Nørresundby 1

Vi tabte topkampen mod Skørping I. Det var jo ikke så godt, men dog forventet mod et meget stærkt hold. Jeg var favorit på 1. bræt, medens Skørping var favoritter på de 5 nederste brætter. Først færdig var Jan Nielsen der tabte hurtigt til Jakob Fog. Jan overså et eller andet og tabte en officer, alt ifølge Fog. Jeg nåede ikke at tale med Jan.

Derefter fulgte en kort og korrekt remis mellem Tommy og Jørgen Jørgensen. Remis blev det også mellem Michael og Peter Mikkelsen. Michael spillede åbningen ringe og Peter kom til at stå vældig godt. Vores mand forsvarede sig dog godt og bjærgede en remis, et fint resultat.

Jens Jørgen måtte ned på 2 bræt mod Richard Lilja. Richard spillede i den vilde gambitstil og vores mand skulle holde tungen lige i munden. Det gjorde han ikke da han byttede om på 2 træk i åbningen og for mig så det ud som om, at Richard fik et overvældende angreb. Jens Jørgen forsvarede sig sejt og mon ikke at stillingen var udlignet på et tidspunkt (?), det så sådan ud. Det holdt dog ikke for vores mand og Richard afsluttede effektfuldt og flot!

Lars Nielsen var igen med som reserve (super reserve) og vandt igen, denne gang over altid farlige Niels Christian Davidsen. Lars spillede som sort Nimzowitsch forsvar 1.e4, Sc6!? og det gør man jo kun når man har forstand på skak. I midtspillet afslog vores mand endda remis og vandt efterhånden. Et fornemt resultat.

Jeg var selv sidst færdig. Partiet var nærmest en tragedie. De første 20 træk udspillede jeg Frank Andersen og stod klart bedst. Jeg havde flere chancer for (næsten) at snøre sækken. Der var dog to stk problemer. Jeg brugte alt for lang tid på enkle træk og det er der jo ikke tid til med 1.15 til 40 træk. Det andet problem var at Frank fra træk 20 skruede noget op for spillestyrken og forsvarede sig glimrende. I træk 36 lavede jeg en idiotisk fejl i stærk tidnød og tabte på stedet. Det var mildest talt ringe. På det tidspunkt var stillingen dog ikke vundet, men remis kunne jeg have fremtvunget på flere måder. Det var jo min egen skyld at jeg brugte så meget tid, så jeg kan ikke klynke over nederlaget. Det er i øvrigt mange år siden at jeg har tabt et seriøst skakparti.

Per Andreasen.

Nørresundby 2 – Nørresundby 3.

Da andetholdet kiksede oprykningen sidste sæson, mens tredjeholdet til gengæld på overbevisende vis rykkede op i A-rækken, er begge hold i denne sæson placeret i A-rækken.
Dette betød også, at der i første runde var dekreteret internt opgør – som det sig hør og bør for at undgå enhver mistanke om aftalt spil. Så andetholdet havde hjemmebane og kunne byde velkommen til en række MEGET kendte modstandere.
Kampens resultat viser nu også, at der bestemt ikke kunne aftales noget her! Faktisk var de fleste af 3. holdets spillere slet ikke til at tale med, og resultatet 2 – 2 (forventet 2 ½ til 2. holdet) kunne der ikke siges noget til. Det blev en meget jævnbyrdig match.
De enkelte kampe:
Først færdig var Lars Nielsen, der havde sort mod Arne Hove. Lars fik overhovedet ikke noget imod Arnes standardopstilling, og efter at han for at få initiativ havde forsøgt sig med at flytte bønderne omkring sin konge fremad kunne han til sidst være godt tilfreds med at holde remis.
Dernæst tilbød min modstander (Bent Kiel) remis, efter at det var lykkedes ham at få de fleste officerer byttet af. Igen: Jeg havde de sorte og stod ikke bedre end Bent, så jeg overvejede kort situationen og tog så imod tilbuddet om fredsslutning. På dette tidspunkt så det godt ud i begge vores holds hvide partier, så det skete med en vis fortrøstning.
Desværre havde Rune ikke en heldig hånd i sit parti mod Bent Christensen – et parti, der blev præget af store fejl fra begge sider.
Allerede i åbningen vandt Rune to lette officerer for et tårn, og det kunne vindes på flere måder. Men han spillede brikkerne forkert ud, hans brikker kom at stå i vejen for hinanden, og pludselig vandt Bent både materiale og havde et kraftigt kongeangreb. Nu var det ham, der stod til gevinst.
Men partiet var endnu ikke færdigt. Bent satte et tårn i slag, og Rune havde endnu engang chancen – i alt fald for en remis. Men igen spillede han ikke det bedste, og Bents fornyede mattrusler førte til et tårnslutspil med 3 ekstra bønder til Bent. Og selv om han klattede en fjern fribonde væk, og Rune sprællede det bedste han havde lært, var der nu ikke tvivl om resultatet – Rune måtte ned.
Sidst færdig var Salomon Mathiassen. Salomon spillede et solidt parti mod Kristen Jensen, og da Kristen forsøgte sig med et tilsyneladende chancerigt springeroffer mod Salomons kongestilling, holdt Salomon hovedet koldt, og han brugte til sidst sin ekstra officer til at dominere Kristens stilling og nærmest mase ham ud af banen. Dermed var vores eneste sejr i hus – og resultatet 2 – 2.

Aars 1 – Nørresundby 1

Årets første holdkamp blev spillet i Års. Det var første gang jeg spillede i Års efter Henning Larsens død og det var bestemt en mærkelig og trist fornemmelse. Hans glade smil og myndige turnerings ledelse manglede. Års 2 bedste spillere, brødrene Søren og Benny Grønhøj var også til stede. Benny er formand for klubben, men har alligevel valgt i år at spille divisions skak for Randers. Søren fortalte at han er gået på skak pension. Han ser bestemt ikke sådan ud, han ligner sig selv og kan helt sikkert stadig spille en god gang skak.

Års var derfor på papiret ikke stærke og vi var pænt store favoritter på alle brætter. Set fra vores side gik det vel efter planen det meste af vejen.

På bræt 3 vandt Tommy hurtigt mod veteranen Niels Pedersen. Løberpar og angreb og 1-0.

Lars Nielsen vandt ligeledes hurtigt. Modstanderen fik hurtigt nogle svage felter og det udnyttede Lars. En stensikker sejr.

Jens Jørgen Christiansen vandt også sikkert på bræt 2. Normalt så solide Søren Thomsen lavede en kæmpefejl i midtspillet og så var det pludselig slut.

Ole Madsens parti på bræt 6 så længe lige ud. Modstanderen, Kenneth Thorhauge, stillede sig solidt op og længe så det lige ud. I tidnøden gik Kenneth forkert og vores mand satte mat! Altså 2 point til vores reserver, Lars Nielsen og Ole Madsen. Jeg havde hvid på bræt 1 mod Olafur Gudmarsson. Det er en mand der spiller en del skak, han er blandt andet med i Nørresundby Skakklubs klubturnering og var også med i vores forårsskak, så en spiller jeg har set før og som bestemt ikke er ufarlig. Denne aften havde han dog ikke en heldig hånd. Han spillede åbningen upræcist og blev langsomt men sikkert kørt over. Han opgav i træk 31 med 5 sekunder på klokken og med udsigt til at jeg ville vinde alle hans resterende officerer!

På bræt 4 mødte Michael Simonsen Års spilleren Allan Bo Sørensen. Michael ofrede en kvalitet for aktivt spil mod modstanderens Konge, men angrebet fusede ud. Allan Bo Sørensen spillede virkelig stærkt og havde fortjent sejren. I tidnøden tillod Allan en evigskak. Den kunne han let have undveget med sejr til følge, men ifølge ham selv var han i tidnød og var løbet tør for energi. Fair nok, og vi fik et heldigt halv point.

Samlet en sejr til os på 5½-½ hvilket jo er et meget fint resultat. Vi må så se om vi kan følge op på det når vi om 14 dage spiller 2. runde i Skørping. Her møder vi et hold der er meget stærkere end vores hvorfor vi må forvente at blive løbet over ende.

Per Andreasen.