Kampen mod Domzale

Af Eric Bentzen

Mandag kl. 16 skulle vi spille mod Domzale, så der var tid til en spadseretur i byen forinden.

Vide og Nørgaard lægger planer

Vide og Nørgaard lægger planer

Slovenien er tydeligvis blomstret op siden løsrivelsen i 1991. Almindelig velstand præger billedet og der bygges og renoveres på livet løs, hvilket gerne er tegn på, at det går godt.

På vippen

Lars og Svend på vippen

BMW, Audi – over alt mærker man optimisme og materiel velstand. Og det er ikke blot en økonomisk sæbeboble; Slovenien hører faktisk til den eksklusive klub af lande i Europa med overskud på betalingsbalancen og levestandarden er kilometer foran de fleste sydeuropæiske lande.

Kapel på vejen

Kapel på vejen

Domzale havde også overskud på matchbalancen, idet vi tabte 6½-2½ i 1980 og spillede uafgjort 5-5 i 1984.

Matchen

Laznik holder velkomsttale

Laznik holder velkomsttale

og Nørgaard kvitterer

og Nørgaard kvitterer. Ivacic i forgrunden.

Ganske vist var vi ikke taget til Slovenien for at spille skak – skakken var vores ferie-alibi; men alligevel var vi opsatte på at forbedre scoren mod Domzale, og det lykkedes:

Per Andreasen Vladimir Ivacic ½-½
Eric Bentzen Marjan Karnar ½-½
Jørgen Jørgensen Vid Vaupetic 0-1
Svend Pedersen Bogdan Osolin ½-½
Eddie Poulsen Janez Hribar 1-0
Bent Christensen Boris Skok 1-0
Poul E. Nørgaard Vinko Piber 1-0
Jesper Bojsen Franci Kosir 1-0
Lars Jensen Pavla Kosir 1-0
Helle Pedersen Vilma Nadvesnik 0-1
6½-3½

Det var jo en bekvem sejr, og Nørgaard fantaserede allerede om et hærgende Cimbrer-togt gennem Slovenien. Spillelokalet var smeltende lummervarmt – velsagtens ca. 35 grader, og det gik naturligvis noget ud over koncentrationen, men alt i alt var resultatet rimeligt.

Per mod Ivacic

Per mod Ivacic. Til højre for Ivacic sidder Karnar og Vide

Nærmest: Vide

Nærmest: Vide

Klikker du på et teksttræk, popper et diagram op. Gennemspil med musen eller piletasterne.

Efter kampen, kl. 21, var der fælles spisning. Man spiser godt i Slovenien – og rigeligt. Et bjerg af kød og dertil brød, kartofler/pommes frites og en stor skål salat.

De fleste var en sprængning nær, da desserten kom, og da jeg over for Vide måtte erkende vores nederlag ved spisebordet, slog han straks fast, at så var kampen jo endt uafgjort!

Efter middagen styrtregnede det, og vi blev kørt hjem. Her hyggede vi lidt med Draga, som Per kunne snakke serbokroatisk med.

Draga

Draga, Vides svoger.

Forrige side: Skakferie i Slovenien 1995

Næste side: Udflugt til Bled

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.