I 5. runde af holdturneringen skulle vi igen spille mod et af Aalborg Skakforenings mange hold. Denne gang Aalborg 6. Det foregik i Aalborgs nye lokaler, og der var fuldt hus til de mange holdkampe denne aften. De to kampe i A-rækken var henlagt til et lille sidelokale, hvilket gav os lidt mere ”albuerum” end det var tilfældet i det store spillelokale (hvor vores førstehold i øvrigt spillede og havde det uventet svært mod Aalborg 3).

For første gang var vi ramt af afbud, idet Rune havde meldt fra nogle dage forinden. Klubbens 3. hold skulle i denne runde have spillet mod Aars 2, men da de har trukket deres hold fra turneringen, var deres spillere så til rådighed som reserver, og vi fik derfor en ”superreserve” (Arne Hove) sat ind på 4. bræt.

Ifølge styrketallene havde alle på vores hold igen en forventet score på ca. 0,75, og holdets samlede forventede score var ca. 3 point. Og denne gang levede vi til fulde op til favoritværdigheden. Vores formodet stærkere spillestyrke slog igennem, idet vi vandt kampen med 4-0!

Lidt om de enkelte kampe:

Jeg var først færdig. Jeg havde hvid mod Peter Ærthøj, en solid 1700-mand, der forsøgte sig med Caro-Kann-forsvaret. Jeg spillede frisk til med Panov-varianten (c4 i 4. træk), og han gik hurtigt forkert i åbningen. Efter 8 træk og 4 minutter forbrugt tid kunne jeg indkassere en officer for en bonde! Herefter kunne han for så vidt have opgivet videre spil, men i holdkampe er der jo også et hensyn til resten af holdet, så efter en lang grubler fortsatte han partiet og forsøgte sig med en bondestorm mod min kongestilling. Dette gav selvfølgelig huller i hans stilling, og jeg fik ud over den ekstra officer nu en ”kæmpespringer” mod en meget bovlam løber, der nærmest fungerede som en ekstra bonde. Resten var kun et spørgsmål om tid, og i træk 23 lavede han endnu fejl, der tillod en lille kombination, og jeg vandt yderligere et rent tårn. 1-0 til os.

Dernæst vandt Arne Hove sit parti. Han havde sort, og selv om stillingen så ret lige ud, fik han stille og roligt overtaget mod Lars Lindhard, der tydeligt havde stor respekt for sin modstander. En meget stærk løber på g7 dominerede stillingen, og da hvid forsøgte at holde fast i lidt aktivitet med en springer placeret midt på brættet, blev selvsamme springer hurtigt et angrebsmål. Arne indkasserede springeren og vandt kort efter uden problemer. 2-0.

Salomon havde også de sorte brikker, og i en stilling med modsatte rokader forsøgte Kemal Kilic sig med et kongeangreb. Det fusede dog hurtigt ud og blev aldrig rigtig farligt, og da han havde forsømt udviklingen og stadig havde flere officerer parkeret i udgangspositionen tog vores mand nu initiativet. Jeg så ikke afslutningen på partiet, men mener der var tale om en sikker sejr mod en formodet svagere modstander.

Lars Nielsen på bræt 1 kørte som jeg så det ligeledes en sikker sejr hjem. Lars rokerede langt, modstanderen kort. Poul Davidsen følte sig tvunget til at give en kvalitet. Der var næppe tilstrækkelig kompensation, og den materielle overvægt og større spillestyrke gjorde udslaget, selv om der undervejs var diverse taktiske finesser i stillingen, Lars skulle holde styr på. 4-0!

Med denne overbevisende sejr og 2 runder tilbage ligger vi igen på førstepladsen i gruppen, med et halvt point ned til vores eget 3. hold (vi takker ydmygt for deres holdleder Arne Hoves indsats som reserve på vores hold i den forbindelse!) og 1 points forspring til Sæby. Begge disse hold har dog et lettere program i de to sidste runder, så alt kan ske – Frederikshavn og Brønderslevs chancer kan heller ikke helt afskrives.

Ole Rysgaard Madsen