Af Eric Bentzen
Fredag havde Pers knæ det bedre, men var stadig ikke i form til anstrengelser.
Efter en daglang udflugt i naturskønne områder for foden af bjergene (med Per parkeret på en gostilna, når der skulle spadseres) skulle vi spille mod nabobyen Kamnik.
Der er smukt i Slovenien
En del af gruppen: Pavla Kosir, Per, Lars, Jesper, Eric, Helle, Eddie og Bent.
Matchen mod Kamnik
Den lokale klub kunne ikke stille et modstandsdygtigt hold på benene, idet flere af byens stærkere spillere spiller for andre klubber i f.eks. Domzale og Ljubljana, så man havde sammensat et byhold.
I 1984 fik de bøllebank, men denne gang havde de flere unge og talentfulde spillere, og at vi vandt matchen 6-4 må tilskrives det held, som ofte følger de rutinerede.
Når jeg taler om held, er det ikke uden grund. Eddie var f.eks. helt væk, men vandt på et “lucky punch”, og hvordan Jørgen kunne vinde sit tårnslutspil er mig stadig en gåde.
Bent spillede et godt positionelt parti, vandt en springer, men kludrede så i det, så modstanderen kunne have fået remis.
| Andreasen | – | Karnar Marjan (2230) | ½-½ |
| Bentzen | – | Kragelj Igor (2184) | ½-½ |
| Jørgensen | – | Trebusak Tone (2146) | 1-0 |
| S. Pedersen | – | Hribar Bojan (2005) | ½-½ |
| Poulsen | – | Ipavec Petra (2076) | 1-0 |
| Christensen | – | Bergant Robert (2000) | 1-0 |
| Nørgaard | – | Sitar Sveco (2000) | 1-0 |
| Bojsen | – | Krizelj Ciril (1852) | 0-1 |
| Jensen | – | Kern Marjan (1849) | ½-½ |
| H. Pedersen | – | Kosir Pavla (2017) | 0-1 |
| 6-4 |
Klik på et teksttræk, og et diagram popper op. Gennemspil med musen eller piletasterne.
Bagefter var der aftensmad (igen en overdådighed af kød) på en lokal gostilna. Festligt var det – ikke mindst da man resolut løftede plankedøren af, så vi bedre kunne være i det lille sidelokale.
Jørgen kunne sagtens gøre sig forståelig på hobrosk
Afsked og hjemtur
Toget skulle gå hjemad lørdag kl. 17:25 fra Ljubljana, men først var vi værter for vore slovenske venner ved en frokost på Pension Tilia.
Nørgaards afskedstale
Det blev en munter og bevæget afsked med de utroligt rare mennesker, der havde hevet en uge ud af kalenderen for at være sammen med os, passe os op, vise os rundt, køre os rundt, spise med os, drikke med os, grine med os og til slut denne lørdag tage afsked med os.
Utroligt, at så mange rare mennesker kan være samlet på ét sted!
Samlet før hjemrejsen. Vi venter på toget.
Hjemturen forløb udramatisk, og søndag aften steg vi rejsetrætte af på Aalborg banegård.
Forrige side: Ljubljana – skak med bjergben