Kamnik og hjemrejse

Af Eric Bentzen

Fredag havde Pers knæ det bedre, men var stadig ikke i form til anstrengelser.

Efter en daglang udflugt i naturskønne områder for foden af bjergene (med Per parkeret på en gostilna, når der skulle spadseres) skulle vi spille mod nabobyen Kamnik.

Der er smukt i Slovenien

Der er smukt i Slovenien

En del af gruppen

En del af gruppen: Pavla Kosir, Per, Lars, Jesper, Eric, Helle, Eddie og Bent.

Matchen mod Kamnik

Den lokale klub kunne ikke stille et modstandsdygtigt hold på benene, idet flere af byens stærkere spillere spiller for andre klubber i f.eks. Domzale og Ljubljana, så man havde sammensat et byhold.

I 1984 fik de bøllebank, men denne gang havde de flere unge og talentfulde spillere, og at vi vandt matchen 6-4 må tilskrives det held, som ofte følger de rutinerede.

Når jeg taler om held, er det ikke uden grund. Eddie var f.eks. helt væk, men vandt på et “lucky punch”, og hvordan Jørgen kunne vinde sit tårnslutspil er mig stadig en gåde.

Bent spillede et godt positionelt parti, vandt en springer, men kludrede så i det, så modstanderen kunne have fået remis.

Andreasen Karnar Marjan (2230) ½-½
Bentzen Kragelj Igor (2184) ½-½
Jørgensen Trebusak Tone (2146) 1-0
S. Pedersen Hribar Bojan (2005) ½-½
Poulsen Ipavec Petra (2076) 1-0
Christensen Bergant Robert (2000) 1-0
Nørgaard Sitar Sveco (2000) 1-0
Bojsen Krizelj Ciril (1852) 0-1
Jensen Kern Marjan (1849) ½-½
H. Pedersen Kosir Pavla (2017) 0-1
6-4

Klik på et teksttræk, og et diagram popper op. Gennemspil med musen eller piletasterne.

Bagefter var der aftensmad (igen en overdådighed af kød) på en lokal gostilna. Festligt var det – ikke mindst da man resolut løftede plankedøren af, så vi bedre kunne være i det lille sidelokale.

Hobrosk

Jørgen kunne sagtens gøre sig forståelig på hobrosk

Afsked og hjemtur

Toget skulle gå hjemad lørdag kl. 17:25 fra Ljubljana, men først var vi værter for vore slovenske venner ved en frokost på Pension Tilia.

Nørgaards afskedstale

Nørgaards afskedstale

Det blev en munter og bevæget afsked med de utroligt rare mennesker, der havde hevet en uge ud af kalenderen for at være sammen med os, passe os op, vise os rundt, køre os rundt, spise med os, drikke med os, grine med os og til slut denne lørdag tage afsked med os.

Utroligt, at så mange rare mennesker kan være samlet på ét sted!

Samlet før hjemrejsen

Samlet før hjemrejsen. Vi venter på toget.

Hjemturen forløb udramatisk, og søndag aften steg vi rejsetrætte af på Aalborg banegård.

Forrige side: Ljubljana – skak med bjergben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.