I sidste runde af holdturneringen skulle vi en tur til Skørping.
Allerede midt i turneringen tegnede det til, at denne sidste kamp ville blive afgørende for oprykning til mesterrækken, og sådan kom det også til at gå. Vores hold og Skørpings hold er de klart bedste i rækken og førte inde runden med længder i forhold til gruppens øvrige hold.
Vi havde gjort hjemmearbejdet og fundet ud af, at vi skulle have 2 ½ point for at rykke op. Ved uafgjort 2 – 2 ville det være Skørping, der rykkede op. Så der var lagt op til en spændende match. Samtidig havde Skørping også 2 andre hjemmekampe i lokalet, så det blev en spændende skakaften.
Desværre var vi lidt handicappet til en start, idet Kewin måtte melde afbud. Det betød jo at flere af vi andre rykkede ”frem i bussen” og mødte stærkere modstand. Som reserve fik vi Jarl Mølgaard med, der i denne sæson ikke har spillet fast på et hold, men har gjort det godt som reserve.
Athanasios mødte på bræt 1 med hvid Niels Chr. Davidsen. Han spillede effektivt frem på banen, og var den første, der var færdig, efter en overbevisende indsats. Stillet overfor en ruineret stilling og tab af en officer kunne modstanderen opgive.
Desværre havde jeg selv ikke et lige så vellykket et parti. Jeg spillede sort, og modstanderens 1. f4 kender jeg ikke meget til. Men det opstod en stilling med spænding i midten af brættet og i det hele taget taktiske finesser og muligheder til begge sider – i efteranalyserne sagde flere af de stærke Skørping-folk, at de mente, jeg havde stået bedst. Desværre kunne jeg ikke selv se det, og en banal forglemmelse førte til tab af en bonde. Et efterfølgende forsøg på at spille aktivt og åbne stillingen op var nok for tidligt, og resulterede blot i, at jeg blev presset tilbage og til sidst havde en tabt stilling.
Hermed var stillingen 1 – 1. På bræt 3 og 4 blev der kæmpet længe og indædt. Længe så det lige ud i begge partier, men så vandt Jarl en officer i sit parti mod deres reserve Søren Hauge. Og selv om Søren Hauge havde en bonde for officeren og er en erfaren herre, der efterfølgende fandt på mange små snedige fælder i slutspillet var det tabt for ham, og Jarl hentede et helt point til os.
Kort forinden havde Johnny dog tabt sit parti, og dermed var stillingen 2 – 2, lige nøjagtig ikke nok til oprykningen. Johnny spillede et rigtigt kampparti, men længe så det ret lige ud. I startfasen havde han vist muligheden for en hurtig remis ved evigskak, men spillede jo videre af hensyn til holdet. Mod slutningen fik han endda en garderet fribonde, men et forsøg på at føre den frem lykkedes ikke. I stedet forsøgte Johnny med et direkte kongeangreb, men lavede i tidnøden helt mod slutningen et par overseelser, der kostede først en bonde og så en officer – og herefter kunne han opgive. Mod slutningen havde han i øvrigt fået krampe i det ene ben, da han var lidt krøllet sammen i stolen pga. den trange plads i lokalet – og måtte stå op til nogle af trækkene. Så også i denne sidste runde var det Johnny, der stod for det mest dramatiske indslag!
Vi kan selvfølgelig ærgre os over, at det ikke blev denne gang, vores hold rykkede op i mesterrækken. Det var uhyggeligt tæt på, og det gode spil skyldes sikkert bl.a. at det har været et stabilt hold, med kun 2 afbud gennem hele turneringen. Kampen mod Skørping kan vi ikke beklage os over, resultatet var helt som forventet i forhold til ratingtallene. Derimod kunne vi måske godt have hentet enkelte halve og hele point i andre kampe, og der er bestemt basis for at håbe på oprykning næste år, hvis vi har et hold af tilsvarende styrke og stabilitet. Realistisk bedømt kunne det nuværende A-hold sagtens klare sig godt mod adskillige af holdene i mesterrækken i denne sæson.
De enkelte spilleres score på holdet:
Athanasios Mistilioglu: 4,5 / 6
Kewin Pedersen: 3 / 6
Ole Rysgaard Madsen: 5 / 7
Johnny Hvam: 4 / 7
Jarl Mølgaard (reserve): 2 / 2