Tag-arkiv: A-klassen

Aalborg 6 – Nørresundby 2

I 5. runde af holdturneringen skulle vi igen spille mod et af Aalborg Skakforenings mange hold. Denne gang Aalborg 6. Det foregik i Aalborgs nye lokaler, og der var fuldt hus til de mange holdkampe denne aften. De to kampe i A-rækken var henlagt til et lille sidelokale, hvilket gav os lidt mere ”albuerum” end det var tilfældet i det store spillelokale (hvor vores førstehold i øvrigt spillede og havde det uventet svært mod Aalborg 3).
For første gang var vi ramt af afbud, idet Rune havde meldt fra nogle dage forinden. Klubbens 3. hold skulle i denne runde have spillet mod Aars 2, men da de har trukket deres hold fra turneringen, var deres spillere så til rådighed som reserver, og vi fik derfor en ”superreserve” (Arne Hove) sat ind på 4. bræt.
Ifølge styrketallene havde alle på vores hold igen en forventet score på ca. 0,75, og holdets samlede forventede score var ca. 3 point. Og denne gang levede vi til fulde op til favoritværdigheden. Vores formodet stærkere spillestyrke slog igennem, idet vi vandt kampen med 4-0!
Lidt om de enkelte kampe:
Jeg var først færdig. Jeg havde hvid mod Peter Ærthøj, en solid 1700-mand, der forsøgte sig med Caro-Kann-forsvaret. Jeg spillede frisk til med Panov-varianten (c4 i 4. træk), og han gik hurtigt forkert i åbningen. Efter 8 træk og 4 minutter forbrugt tid kunne jeg indkassere en officer for en bonde! Herefter kunne han for så vidt have opgivet videre spil, men i holdkampe er der jo også et hensyn til resten af holdet, så efter en lang grubler fortsatte han partiet og forsøgte sig med en bondestorm mod min kongestilling. Dette gav selvfølgelig huller i hans stilling, og jeg fik ud over den ekstra officer nu en ”kæmpespringer” mod en meget bovlam løber, der nærmest fungerede som en ekstra bonde. Resten var kun et spørgsmål om tid, og i træk 23 lavede han endnu fejl, der tillod en lille kombination, og jeg vandt yderligere et rent tårn. 1-0 til os.
Dernæst vandt Arne Hove sit parti. Han havde sort, og selv om stillingen så ret lige ud, fik han stille og roligt overtaget mod Lars Lindhard, der tydeligt havde stor respekt for sin modstander. En meget stærk løber på g7 dominerede stillingen, og da hvid forsøgte at holde fast i lidt aktivitet med en springer placeret midt på brættet, blev selvsamme springer hurtigt et angrebsmål. Arne indkasserede springeren og vandt kort efter uden problemer. 2-0.
Salomon havde også de sorte brikker, og i en stilling med modsatte rokader forsøgte Kemal Kilic sig med et kongeangreb. Det fusede dog hurtigt ud og blev aldrig rigtig farligt, og da han havde forsømt udviklingen og stadig havde flere officerer parkeret i udgangspositionen tog vores mand nu initiativet. Jeg så ikke afslutningen på partiet, men mener der var tale om en sikker sejr mod en formodet svagere modstander.
Lars Nielsen på bræt 1 kørte som jeg så det ligeledes en sikker sejr hjem. Lars rokerede langt, modstanderen kort. Poul Davidsen følte sig tvunget til at give en kvalitet. Der var næppe tilstrækkelig kompensation, og den materielle overvægt og større spillestyrke gjorde udslaget, selv om der undervejs var diverse taktiske finesser i stillingen, Lars skulle holde styr på. 4-0!
Med denne overbevisende sejr og 2 runder tilbage ligger vi igen på førstepladsen i gruppen, med et halvt point ned til vores eget 3. hold (vi takker ydmygt for deres holdleder Arne Hoves indsats som reserve på vores hold i den forbindelse!) og 1 points forspring til Sæby. Begge disse hold har dog et lettere program i de to sidste runder, så alt kan ske – Frederikshavn og Brønderslevs chancer kan heller ikke helt afskrives.
Ole Rysgaard Madsen

Nørresundby 3 – Frederikshavn 1

Kampen blev i første omgang udsat på grund af sne. Der er flere af Frederikshavnspillerne som bor ude på landet og de ville helst ikke ud at køre. Vi blev enige om at rykke kampen 2 uger så den ikke kolliderede med klubturneringen. Dette var Kristen meget træt af, da han var i Frankrig på dette tidspunkt.. Jeg fandt Michael Bohnstedt som reserve. Dagen før kampen meddelte Bent Christensen at han ikke kunne spille da han under sneskovling var faldet og slået sig meget. Heldigvis var Kewin klar til at spille. På selve kampdagen ringede Frederikshavns formand og bad om udsættelse igen på grund af sygdom. Dette nægtede jeg, da man næsten altid er nød til at indsætte reserver når folk ikke kan spille. Dette faldt ikke i god jord så stemningen var lidt trykket da Frederikshavn troppede op med kun tre mand.

Kewin spillede et spændende parti mod Martin Rybjerg, hvor de havde rokeret til hver sin side. Da ingen af angrebene lykkedes blev partiet remis.

Bent Kiel spillede mod Torkild Hjørnet og Bent havde vundet en officer, men Torkild havde gang i et angreb. Kampen sluttede remis uden jeg helt ved hvad der skete.

Skæbnen ville at undertegnede skulle spille mod Frederikshavns formand Jens Emil Hansen. Jens gik tydeligvis efter en remis og stillingen var også helt lige da han tilbød remis. Jeg afslog og prøvede at forcere et angreb mod kongestillingen. Jeg kunne dog se, at jeg nok ville tabe en bonde ved denne manøvre. Ganske rigtigt da støvet havde lagt sig manglede jeg en bonde og min kongestilling manglede alle bønder. Jeg havde fået en bonde op på 6. række og dronningen truede med to meget grimme skakker. Uheldigvis var jeg ikke i trækket og Jenses dronning var inde i min kongestilling. Jens kunne til en hver tid holde remis ved at give evigskak. På et tidspunkt kom han til at give en dronningeskak udenfor min kongestilling og jeg kunne få kongen ned på 2. række og dække for flere skakker. Jens valgte at dække for den ene af de dronningeskakker jeg havde og tilbød remis. Igen afslog jeg og gav den anden dronningeskak og han gav op trækket efter.

Kampen fik et mindre efterspil da han helt sikkert i frustration over min afvisning om formiddagen og min heldige gevinst, anklagede mig for at lave lyde under partiet. Jeg forsøgte på bedste måde at tale med ham om hvilke lyde jeg skulle havde lavet og spurte de andre spillere om jeg lavede lyde under partiet. Der var ingen andre som havde hørt de lyde jeg skulle have lavet og jeg håber ikke at Jens tror jeg kunne finde på at genere ham med vilje.

En sejr på 3-1 som den den forventede score havde forudset. Vores næste kamp er blevet aflyst da Aars 2 har trukket sig fra turneringen. I dag fik jeg at vide at Sæby 2 også har trukket sig fra turneringen og dette går ud over Nørresundby 4 som skulle have mødt dem på torsdag.

Arne Hove

Nørresundby 2 – Aalborg 7

8. januar spillede andetholdet på hjemmebane vores første holdkamp i det nye år. Med årsskiftet havde vinteren også skiftet gear, så der var masser af sne udenfor, og vores kamp var den eneste af de 4 kampe i runden, der kunne afvikles som planlagt. Især i Vendsyssel var der over flere omgang ophobet voldsomt meget sne, så det var helt forståeligt, at nogle kampe blev udskudt. Men de to byhold Aalborg og Nørresundby kunne trods alt mødes og afvikle deres indbyrdes kamp.
Om det var snesituationen eller der lå helt andre årsager til grund skal jeg lade være sagt usagt. Men Aalborg 7 stillede i alt fald med et halvt hold + 2 reserver. Og holdleder Kim Pors gav inden kampen udtryk for, at de frygtede en decideret afklapsning. Vi havde jo vundet 4 – 0 i sidste runde, så hvem kunne vide, hvad dette kunne udvikle sig til. Vi stillede som sædvanlig fuldt hold, ingen afbud her!
Jeg sagde til ham, og også til vores egne spillere, at man jo ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Og det viste sig at være en meget velanbragt kommentar, også mere end vi brød os om.
Ifølge Elo-tallene var vi storfavoritter og skulle score godt 3 point i kampen. Alle 4 spillere på vores hold havde forventet score på 0,75 eller mere. Endnu en 4 – 0 måtte være indenfor rækkevidde!
Men da kampen var kæmpet og røgen lettet, stod vi lidt forpjuskede tilbage med et utilfredsstillende resultat: 2 – 2. Flere af vores spillere havde nok undervurderet modstanderen, og det er jo aldrig nogen klog disposition. Det er for tidligt at tænke ”den er hjemme” før kampen er spillet!
Lidt om de enkelte kampe.
Lars havde de sorte på bræt 1 mod en af reserverne fra Aalborg. Allerede i åbningen spillede modstanderen forkert, og Lars havde med sin større spillestyrke ikke for alvor problemer med at køre hele pointet hjem. Han var først færdig, og dermed 1 – 0 til os efter en stilsikker indsats.
Rune spillede 4. bræt og havde hvid. Også Rune havde betydelig større spillestyrke end modstanderen, og det kom til udtryk i, at modstanderen ret hurtigt kom under et voldsomt pres og stod dårligt. Jeg ventede bare på, at Rune skulle sætte det afgørende stød ind. Desværre klattede Rune i denne gevinststilling et tårn væk. Han havde lige glemt, at det altid er en fordel at holde sine brikker dækket, og en dronningskak fra modstanderen indkasserede pludselig tårnet. Og selv om Rune havde 3 bønder ekstra, blev overvægten nu hurtigt for stor, og han måtte ned.
Salomon spillede et spændende parti med modsatrettede rokader, og så er der jo altid lagt i kakkelovnen. Også Salomon havde hvid, og det så længe ud til, at han havde et overtag mod sin formodet svagere modstander. Men Salomon spillede lidt for kompromisløst – han havde fået svækket felterne omkring kongen unødigt meget i sine bestræbelser på at angribe modstanderen, og det blev desværre vores mand, der til sidst måtte strække våben.
Til sidst sad jeg tilbage med sort mod Kim Pors og skulle forsøge at redde lidt af holdets ære. Jeg havde spillet stille og roligt, nogle vil sige solidt, og det resulterede da også i, at Kim fik svækket sin stilling på et par punkter og stod næstbedst. Han forsøgte sig med en dronningafbytning, men det var blot en del i min plan han dermed var så venlig at følge, og i det efterfølgende lykkedes det mig hurtigt at vinde et par bønder, og tårnene blev også byttet af. Til sidst havde han en dårlig springer mod min gode løber. Vi havde hver 4 bønder på kongefløjen, men jeg havde en dobbeltbonde (fribønder i c-linjen) på dronningfløjen. Han var helt låst og kunne næsten ikke flytte, og da min konge trængte frem til bønderne i c-linjen, valgte han fornuftigt nok at indstille videre kamp.

Sæby 1 – Nørresundby 3

I 3. runde skulle vi møde ratingfavoritterne fra Sæby. Vi havde afbud fra Bent Kiel og tog Jan Petersen med som reserve. Vi var underdogs på alle brætter så ethvert point var velkommen. Vores topscorer Bent Christensen mødte den altid farlige Allan Christiansen. Bent stillede sig fornuftigt op og Allan kunne ikke se hvordan han skulle vinde og tilbød remis. Bent tog gladeligt imod. Jan Petersen blev løbet overende af Per Visti og tabte.

Undertegnede mødte Tom Frandsen som har 2086 i rating. Min plan var at lukke stillingen og skrabe et ½ point sammen. Undervejs blev C-linjen åbnet og jeg fik erobret den. Toms angreb kørte fast og han tilbød remis i følgende stilling.

Jeg havde fået mit mål opfyldt. Jeg vurderede dog at min springer var meget stærkere end Toms sortfeltede løber og den åbne C linje var så fordelagtigt at jeg afslog. Min nye plan var at bryde ind i stillingen med min dronning via C8. Resten af partiel gik således: 28. Dc2 – h5 29. Sh2 – Kh7 30. Sf3 – Kg6 31, Tc7 – Lf6 32. Tc8 – Tf7 33. Tg8+ – Kh6 34. Dc8 – Dc7 Mit nye mål er opnået, nu skal der laves ravage 35. Df5 – Lg7 36. Dxg5+ – Kh7 37. Te8 – Lh6 38. Dxh5 – Tg7 39. Te6 og Tom gav op. En uventet sejr og nu kunne vi vinde kampen hvis Kristen kunne vinde over Jens Chr. Jensen.

Kristen var dog kommet skidt fra åbningen og stod meget presset. Kristen overlevede dog og fik en overgang overtaget mod Jens. Det ebbede dog ud i en remis. 2-2 og vi spiller med i toppen af A-klassen som føres af Nørresundby 2.

Arne Hove

Nørresundby 2 – Aars 2

Mandag d. 24. november 2025 tog andetholdet til Aars for at spille 3. runde i holdturneringen. Og lad det være sagt med det samme: Vi var storfavoritter på alle 4 brætter, så alt andet end en klar sejr ville ikke indfri forventningerne.
Vi vant 4 – 0. Men cifrene lyver lidt – det var slet ikke så klart undervejs. Rundens øvrige kampe må vise, om det er nok til at fejre jul på førstepladsen i gruppen
Lidt om partierne:
Jeg var først færdig. I træk 4 spillede min modstander et træk, der betød, at jeg kunne vinde en bonde og give ham en isoleret dobbeltbonde i c-linjen. Et kort øjeblik tænkte jeg, om det var en eller anden specialvariant, som jeg ikke kendte til. Men som han sagde efter partiet: han ville blot eksperimentere med at spille bonden direkte i slag og så, hvordan partiet så kunne udvikle sig. Og som bekendt er der jo tit en grund til, at sjældne træk er sjældne. Så jeg slog til, og efter yderligere 2 bønder til mig og stillet overfor dronningtab eller tab af en officer kunne min modstander opgive i træk 14. Så kunne jeg holde fyraften. Klokken var da 19.45….
Lars spillede mod en solid 1600-mand på bræt 1. Ret hurtigt indkasserede Lars en bonde, og da modstanderen søgte modspil / aktivt spil resulterede det blot i huller i hans egen stilling, og Lars eksekverede så vidt jeg så det uden tøven.
Rune spillede et parti, hvor han og modstanderen tilsyneladende stod ret lige i den første fase. Men Rune havde løberparret, og det blev et stort aktiv, da stillingen blev åbnet op. Jari Sørensen stillede brikkerne lidt underligt op, og efterhånden gjorde Runes større spillestyrke sig gældende. Fra midtspillet og frem ydede Rune en meget fokuseret indsats, hvor modstanderen mere og mere mistede grebet om stillingen.
Sidst færdig var Salomon efter et dramatisk parti, hvor al betænkningstid inklusive de 15 minutter tillagt efter træk 40 blev brugt af begge parter.
I midtspillet stod Salomon nok lidt bedre, uden at der var noget afgørende. Men en stor fejl muliggjorde et springeroffer mod hans kongestilling, og Salomon mistede et par bønder for at redde kongen. Så vidt jeg kunne se, kunne modstanderen have gjort kort proces med et kvalitetsoffer, men han fandt ikke trækket, og der blev i stedet afviklet materiale, så Salomon nu manglede 4 bønder, men til gengæld indkasserede en springer, som modstanderen ret umotiveret satte over styr. Der var efterhånden brugt meget tid, og fejlene fortsatte, idet Salomon tillod modstanderen en skak, der kunne indkassere et rent tårn, og partiet så ud til at være tabt, med de mange manglende bønder.
Men nu ville modstanderen spille lidt smart og gå efter en direkte mat. Den var der bare ikke, og jeg måtte som holdleder henstille til Aarsspilleren om ikke højlydt at bebrejde sig selv om denne ærgerlige situation.
Pludselig var Salomon ovenpå igen. Han spillede nu nok den bedste del af partiet, med en uforfærdet kongevandring tværs over brættet, ledsaget af dronning-og tårnskakker fra modstanderen. Til sidst var kongen nogenlunde i sikkerhed, og modstanderen overskred tiden i en for ham totalt tabt stilling. Hermed sluttede det sidste af i alt 10 partier i holdturneringen i Aars denne aften. Klokken var nu 23.00….
Så 4 – 0 til os. Det var måske ikke helt fortjent – vi er i alt fald godt tilfreds med det resultat.
Med min hurtige sejr havde jeg i øvrigt muligheden for også at følge Aars 1 i deres kamp mod Skørping 1. Det var et lidt interessant opgør for os Nørresundby-folk, idet vores mesterhold vandt 5 ½ – ½ over Aars, men herefter tabte stort til Skørping, der nok er rækkens stærkeste konkurrent til oprykning. Så mon ikke det ville blive spil til ét mål? Eller måske kunne Aars hjælpe vores førstehold lidt?
Vi fik faktisk lidt hjælp. Aars fik 2 point, Skørping 4 i den kamp. Islændingen Olafur Gudmarsson vandt over storfavoritten Frank Andersen i deres indbyrdes opgør. Og solide Jakob Fog måtte ned mod Allan Bo Sørensen fra Aars, selv om denne har godt 200 ratingpoint mere.
Og så kunne det endda let være blevet 3 -3. Dagens mest dramatiske parti i Aars var mellem Skørpings Peter Dam Mikkelsen og Niels Pedersen fra Aars. Også her var ratingforskellen næsten 250 point, og Niels Petersen var presset kraftigt og på randen af knockout gennem hele partiet.
Til sidst var stillingen håbløst tabt med springer mod tårn, samt et par manglende bønder, og Niels Pedersen rakte hånden frem og opgav den udsigtsløse kamp. Sekunder efter overgivelsen påpeger en af de omkringstående så, at Peter Dam Mikkelsens tårn står i slag og kan tages af springeren. Med andre ord: Niels Pedersen overså et simpelt slag med springeren og satte dermed en gevinststilling over styr! Man forstår hans åbenlyse ærgrelse, da han måtte sande den gamle sandhed, at det dårligste træk i enhver stilling ubetinget er at opgive videre spil!
Ole Rysgaard Madsen