Videre til Domzale

Af Eric Bentzen

Tirsdag formiddag gik turen med rutebil de 120 km til Domzale. Ad bjergveje i 3½ time med sand dødsforagt . Chaufføren havde en tung højrefod, men stærkt skulle det gå, hvis kaffepausen i hver fjerde landsby skulle presses ind i køreplanen.

Landsby på vejen

Landsby på vejen

Men frem kom vi da omsider. Vide Vaupetic modtog os og viste sin menneskekundskab ved sofort at føre os ind på en gostilna og servere et skummende krus ”pivo”,

Legemstemperaturen kom ned på et rimeligt niveau (der var varmt i bussen), og nerverne faldt til ro.

Domzale er en flække. En lille grå og trist by 14 km fra Ljubljana, Sloveniens hovedstad. Men der er én ordentlig restaurant, og der både spiste og spillede vi.

Efter Maribors lidt stive høflighed var det som at komme hjem; her hos de gamle venner var gæstfriheden overstrømmende, og bordets glæder lukulliske ovenpå den farveløse hotelkost i Maribor.

Velkomstfrokost

Velkomstfrokost – her Erik og Vide

Matchen

Svend foran spillestedet

Svend foran spillestedet

Kun i skakmatchen kneb det med gæstfriheden; 5-5 blev det til, og det var nok i underkanten.

Sørensen Bajec ½-½
Bentzen Ivacic ½-½
E. Pedersen Vaupetic ½-½
S. Pedersen Osolin 1-0
Jørgensen Lorbek ½-½
Nørgaard Hribar 0-1
Nielsen Zupancic ½-½
Christensen Jagodic 1-0
H. Pedersen Kosir 0-1
Bojsen Lap ½-½
5-5

Som det ses, havde vi rokeret lidt om på holdet. Jørgen følte sig ikke i form og kom efter eget ønske længere ned. Erik skulle selvfølgelig have lov at møde sin gamle ven Vide, så han kom op på 3. bræt.

Som i 1980 fik Erik spillet sig til en gevinststilling, men det problem blev også løst, som det ses af resultatet.

Helle var håbløst overmatchet. Modstanderen var ”mester,” og til sammenligning kan nævnes, at Sørensen var den eneste ”mester” på vores hold. Svend, Erik, Jørgen og jeg figurerede som ”mesterkandidater,” mens de øvrige betegnedes som ”1. kategori” (undtaget Helle der måtte finde sig i prædikatet ”3. kategori”).

Domzale havde ikke selv nogen junior, så de lånte en kvindelig fra nabobuen Kamnik. Hun var kvindelig mesterkandidat og spillede slet ikke så ringe.

I øvrigt spillede vi her med mere normal betænkningstid, nemlig 2 timer til 40 træk og et kvarter til resten.

Klik på et teksttræk, og et diagram dukker op. Gennemspil med musen eller piletasterne.


Efter kampen

Efter kampen

Bjergtur og tykmælk

Onsdag var vi på bjergtur. For lavlændinge som os er der noget ganske særligt ved svimlende udsigt og sneboldkamp i juli.

Udsigt

Udsigt – Jørgen, Tommy og Bent. Bemærk, at Lorbek til højre gaber 🙂

Det er jo heller ikke hver dag, at gæstfrie bjergbønder inviterer på tykmælk fra Tobleronekøer, og at 10 Nørresundbyspillere skummer fløden af det samme fad.

Tykmælk og bondesnaps

Tykmælk og bondesnaps. Fra venstre: Jesper, Tommy, Eric og Jørgen.

Undskyld: 9. Erik erklærede, at han ikke havde smagt en dråbe mælk siden 1948, og at han ikke så nogen grund til at genoptage gamle laster.

Billet til liften

Billet til liften

Forrige side: Sightseeing og 2. runde

Næste side: Match mod Komenda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.