Af Eric Bentzen

Tirsdag formiddag gik turen med rutebil de 120 km til Domzale. Ad bjergveje i 3½ time med sand dødsforagt . Chaufføren havde en tung højrefod, men stærkt skulle det gå, hvis kaffepausen i hver fjerde landsby skulle presses ind i køreplanen.

Men frem kom vi da omsider. Vide Vaupetic modtog os og viste sin menneskekundskab ved sofort at føre os ind på en gostilna og servere et skummende krus ”pivo”,

Legemstemperaturen kom ned på et rimeligt niveau (der var varmt i bussen), og nerverne faldt til ro.

Domzale er en flække. En lille grå og trist by 14 km fra Ljubljana, Sloveniens hovedstad. Men der er én ordentlig restaurant, og der både spiste og spillede vi.

Efter Maribors lidt stive høflighed var det som at komme hjem; her hos de gamle venner var gæstfriheden overstrømmende, og bordets glæder lukulliske ovenpå den farveløse hotelkost i Maribor.

Matchen

Kun i skakmatchen kneb det med gæstfriheden; 5-5 blev det til, og det var nok i underkanten.

Sørensen	–	Bajec	½-½
Bentzen	–	Ivacic	½-½
E. Pedersen	–	Vaupetic	½-½
S. Pedersen	–	Osolin	1-0
Jørgensen	–	Lorbek	½-½
Nørgaard	–	Hribar	0-1
Nielsen	–	Zupancic	½-½
Christensen	–	Jagodic	1-0
H. Pedersen	–	Kosir	0-1
Bojsen	–	Lap	½-½
			5-5

Som det ses, havde vi rokeret lidt om på holdet. Jørgen følte sig ikke i form og kom efter eget ønske længere ned. Erik skulle selvfølgelig have lov at møde sin gamle ven Vide, så han kom op på 3. bræt.

Som i 1980 fik Erik spillet sig til en gevinststilling, men det problem blev også løst, som det ses af resultatet.

Helle var håbløst overmatchet. Modstanderen var ”mester,” og til sammenligning kan nævnes, at Sørensen var den eneste ”mester” på vores hold. Svend, Erik, Jørgen og jeg figurerede som ”mesterkandidater,” mens de øvrige betegnedes som ”1. kategori” (undtaget Helle der måtte finde sig i prædikatet ”3. kategori”).

Domzale havde ikke selv nogen junior, så de lånte en kvindelig fra nabobuen Kamnik. Hun var kvindelig mesterkandidat og spillede slet ikke så ringe.

I øvrigt spillede vi her med mere normal betænkningstid, nemlig 2 timer til 40 træk og et kvarter til resten.

Klik på et teksttræk, og et diagram dukker op. Gennemspil med musen eller piletasterne.

Bjergtur og tykmælk

Onsdag var vi på bjergtur. For lavlændinge som os er der noget ganske særligt ved svimlende udsigt og sneboldkamp i juli.

Det er jo heller ikke hver dag, at gæstfrie bjergbønder inviterer på tykmælk fra Tobleronekøer, og at 10 Nørresundbyspillere skummer fløden af det samme fad.

Undskyld: 9. Erik erklærede, at han ikke havde smagt en dråbe mælk siden 1948, og at han ikke så nogen grund til at genoptage gamle laster.

Forrige side: Sightseeing og 2. runde

Næste side: Match mod Komenda