8. januar spillede andetholdet på hjemmebane vores første holdkamp i det nye år. Med årsskiftet havde vinteren også skiftet gear, så der var masser af sne udenfor, og vores kamp var den eneste af de 4 kampe i runden, der kunne afvikles som planlagt. Især i Vendsyssel var der over flere omgang ophobet voldsomt meget sne, så det var helt forståeligt, at nogle kampe blev udskudt. Men de to byhold Aalborg og Nørresundby kunne trods alt mødes og afvikle deres indbyrdes kamp.
Om det var snesituationen eller der lå helt andre årsager til grund skal jeg lade være sagt usagt. Men Aalborg 7 stillede i alt fald med et halvt hold + 2 reserver. Og holdleder Kim Pors gav inden kampen udtryk for, at de frygtede en decideret afklapsning. Vi havde jo vundet 4 – 0 i sidste runde, så hvem kunne vide, hvad dette kunne udvikle sig til. Vi stillede som sædvanlig fuldt hold, ingen afbud her!
Jeg sagde til ham, og også til vores egne spillere, at man jo ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Og det viste sig at være en meget velanbragt kommentar, også mere end vi brød os om.
Ifølge Elo-tallene var vi storfavoritter og skulle score godt 3 point i kampen. Alle 4 spillere på vores hold havde forventet score på 0,75 eller mere. Endnu en 4 – 0 måtte være indenfor rækkevidde!
Men da kampen var kæmpet og røgen lettet, stod vi lidt forpjuskede tilbage med et utilfredsstillende resultat: 2 – 2. Flere af vores spillere havde nok undervurderet modstanderen, og det er jo aldrig nogen klog disposition. Det er for tidligt at tænke ”den er hjemme” før kampen er spillet!
Lidt om de enkelte kampe.
Lars havde de sorte på bræt 1 mod en af reserverne fra Aalborg. Allerede i åbningen spillede modstanderen forkert, og Lars havde med sin større spillestyrke ikke for alvor problemer med at køre hele pointet hjem. Han var først færdig, og dermed 1 – 0 til os efter en stilsikker indsats.
Rune spillede 4. bræt og havde hvid. Også Rune havde betydelig større spillestyrke end modstanderen, og det kom til udtryk i, at modstanderen ret hurtigt kom under et voldsomt pres og stod dårligt. Jeg ventede bare på, at Rune skulle sætte det afgørende stød ind. Desværre klattede Rune i denne gevinststilling et tårn væk. Han havde lige glemt, at det altid er en fordel at holde sine brikker dækket, og en dronningskak fra modstanderen indkasserede pludselig tårnet. Og selv om Rune havde 3 bønder ekstra, blev overvægten nu hurtigt for stor, og han måtte ned.
Salomon spillede et spændende parti med modsatrettede rokader, og så er der jo altid lagt i kakkelovnen. Også Salomon havde hvid, og det så længe ud til, at han havde et overtag mod sin formodet svagere modstander. Men Salomon spillede lidt for kompromisløst – han havde fået svækket felterne omkring kongen unødigt meget i sine bestræbelser på at angribe modstanderen, og det blev desværre vores mand, der til sidst måtte strække våben.
Til sidst sad jeg tilbage med sort mod Kim Pors og skulle forsøge at redde lidt af holdets ære. Jeg havde spillet stille og roligt, nogle vil sige solidt, og det resulterede da også i, at Kim fik svækket sin stilling på et par punkter og stod næstbedst. Han forsøgte sig med en dronningafbytning, men det var blot en del i min plan han dermed var så venlig at følge, og i det efterfølgende lykkedes det mig hurtigt at vinde et par bønder, og tårnene blev også byttet af. Til sidst havde han en dårlig springer mod min gode løber. Vi havde hver 4 bønder på kongefløjen, men jeg havde en dobbeltbonde (fribønder i c-linjen) på dronningfløjen. Han var helt låst og kunne næsten ikke flytte, og da min konge trængte frem til bønderne i c-linjen, valgte han fornuftigt nok at indstille videre kamp.