Af Eric Bentzen
Tirsdag var der besøg hos Domzales sponsor, supermarkedskæden Napredek. Det var meget officielt med taler i direktionslokalet, rundvisning og optagelser til lokal-tv.
Efter frokost (bl.a. bondesuppe og schnitzel) gik det med minibus til Bled, en blå bjergsø indfattet af grønne bjerge. Betagende for vi fladlændinge.
Bled er et yndet turistmål og har i øvrigt været ramme om adskillige berømte skakturneringer.
Hvis du klikker på et af miniaturebillederne, åbnes en større version i en ny fane.
Pavla Kosir (nederste miniature) spillede mod Lars i kampen mod Domzale (og tabte), og for Kamnik vandt hun over Helle. Hun var et livstykke og altid i strålende humør. Desværre kunne hun kun nogle få brokker på tysk/engelsk, men hun var en dame med talenter – bl.a. havde hun selv bygget sit hus.
Da vi skulle hjem, improviserede Vide (typisk) en omvej med “vandhul”, så aftensmaden (bl.a. schnitzler) i Domzale blev 1½ time forsinket. Laznik og frue ventede stoisk i Domzale – de kendte jo Vide.
Forrige side: Kampen mod Domzale
Næste side: En bløder på bjerget