2. runde var der hjemmekamp for vores andethold mod Sæbys førstehold. En kamp, hvor Sæby med solide folk på alle brætter måtte være favoritter.

Favoritværdigheden holdt dog kun til kl. 18.45, hvor Sæbyfolkene dukkede op til kampen. Det viste sig, at alle 4 mand fra deres førstehold havde afbud af forskellige årsager, så det var deres andethold, der mødte op til kampen i A-rækken!

Det var jo uheldigt for dem, og nu var vi selvfølgelig favoritter, med 2,86 – 1,14. Sæbys mandskab spiller normalt i B-rækken, hvor bl.a. også vores fjerdehold spiller, så det var helt efter reglerne, at de kunne bruges som reserver i A-rækken – og da B-rækken har ”oversidderrunde” i denne uge var det kun en anledning for dem til at komme ud at spille lidt skak.

Vi fik dog ikke helt den forventede score, bl.a. pga. ringe spil fra holdkaptajnen.

De enkelte kampe:

Lars Nielsen havde igen de sorte brikker på bræt 1 og kvitterede med en hurtig remis. Han mødte Per Visti Andersen der er kendt for at være en farlig taktiker, og Lars skulle ikke nyde noget trods favoritværdigheden.

Dernæst var jeg selv færdig. Jeg spillede skandinavisk, og med modsatrettede rokader var der lagt i kakkelovnen. Jeg angreb hans kongestilling, men undervurderede nok modstanderens muligheder og ikke mindst hans spillestyrke. Efter et enkelt slapt træk fra min side fik han kraftigt modspil, og det endte med, at det var hans kongeangreb der slog igennem. Et ærgerligt og unødvendigt pointtab.

Salomon kørte igen et helt point hjem, igen så vidt jeg kunne se i sikker stil. Modstanderen følge sig tidligt tvunget til et kvalitetsoffer, og da Salomon havde stabiliseret stillingen kunne han stille og roligt bringe gevinsten i hus.

Sidst færdig var Rune. Han mødte med hvid den unge Mads Qvist Steen, der er en spiller på vej frem. Ved starten blev det sagt, at ”det var hans første holdkamp”. Han kunne dog bestemt godt spille skak, og er væsentlig stærkere end de tildelte 1400 i rating. Partiet endte ud i et slutspil med 6 bønder til hver, 2 springere til Rune og løber + springer til Mads. Det så ret lige ud, men til en start med en lille fordel til Mads. Her gjorde Runes større rutine sig dog gældende, og han vandt til sidst i fin stil. Stærkere spillere i klubben har tidligere påpeget overfor Rune, at det er en dårlig idé at stille springeren i hjørnet. Så Rune havde noget at bevise – og spillede sin hvide springer til h8! Denne gang virkede det (resulterede ikke i øjeblikkeligt tab), og Rune kunne hjemføre hele pointet.

Vi har nu 4 ½ point og ligger på en tredjeplads i gruppen. Der er tæt løb i toppen – Nørresundby 3 ligger nr. 1 med 5 point.

Ole Rysgaard Madsen.

Da andetholdet kiksede oprykningen sidste sæson, mens tredjeholdet til gengæld på overbevisende vis rykkede op i A-rækken, er begge hold i denne sæson placeret i A-rækken.

Dette betød også, at der i første runde var dekreteret internt opgør – som det sig hør og bør for at undgå enhver mistanke om aftalt spil. Så andetholdet havde hjemmebane og kunne byde velkommen til en række MEGET kendte modstandere.

Kampens resultat viser nu også, at der bestemt ikke kunne aftales noget her! Faktisk var de fleste af 3. holdets spillere slet ikke til at tale med, og resultatet 2 – 2 (forventet 2 ½ til 2. holdet) kunne der ikke siges noget til. Det blev en meget jævnbyrdig match.

De enkelte kampe:

Først færdig var Lars Nielsen, der havde sort mod Arne Hove. Lars fik overhovedet ikke noget imod Arnes standardopstilling, og efter at han for at få initiativ havde forsøgt sig med at flytte bønderne omkring sin konge fremad kunne han til sidst være godt tilfreds med at holde remis.

Dernæst tilbød min modstander (Bent Kiel) remis, efter at det var lykkedes ham at få de fleste officerer byttet af. Igen: Jeg havde de sorte og stod ikke bedre end Bent, så jeg overvejede kort situationen og tog så imod tilbuddet om fredsslutning. På dette tidspunkt så det godt ud i begge vores holds hvide partier, så det skete med en vis fortrøstning.

Desværre havde Rune ikke en heldig hånd i sit parti mod Bent Christensen – et parti, der blev præget af store fejl fra begge sider.

Allerede i åbningen vandt Rune to lette officerer for et tårn, og det kunne vindes på flere måder. Men han spillede brikkerne forkert ud, hans brikker kom at stå i vejen for hinanden, og pludselig vandt Bent både materiale og havde et kraftigt kongeangreb. Nu var det ham, der stod til gevinst.

Men partiet var endnu ikke færdigt. Bent satte et tårn i slag, og Rune havde endnu engang chancen – i alt fald for en remis. Men igen spillede han ikke det bedste, og Bents fornyede mattrusler førte til et tårnslutspil med 3 ekstra bønder til Bent. Og selv om han klattede en fjern fribonde væk, og Rune sprællede det bedste han havde lært, var der nu ikke tvivl om resultatet – Rune måtte ned.

Sidst færdig var Salomon Mathiassen. Salomon spillede et solidt parti mod Kristen Jensen, og da Kristen forsøgte sig med et tilsyneladende chancerigt springeroffer mod Salomons kongestilling, holdt Salomon hovedet koldt, og han brugte til sidst sin ekstra officer til at dominere Kristens stilling og nærmest mase ham ud af banen. Dermed var vores eneste sejr i hus – og resultatet 2 – 2.

I sidste runde af holdturneringen skulle vi en tur til Skørping.

Allerede midt i turneringen tegnede det til, at denne sidste kamp ville blive afgørende for oprykning til mesterrækken, og sådan kom det også til at gå. Vores hold og Skørpings hold er de klart bedste i rækken og førte inde runden med længder i forhold til gruppens øvrige hold.

Vi havde gjort hjemmearbejdet og fundet ud af, at vi skulle have 2 ½ point for at rykke op. Ved uafgjort 2 – 2 ville det være Skørping, der rykkede op. Så der var lagt op til en spændende match. Samtidig havde Skørping også 2 andre hjemmekampe i lokalet, så det blev en spændende skakaften.

Desværre var vi lidt handicappet til en start, idet Kewin måtte melde afbud. Det betød jo at flere af vi andre rykkede ”frem i bussen” og mødte stærkere modstand. Som reserve fik vi Jarl Mølgaard med, der i denne sæson ikke har spillet fast på et hold, men har gjort det godt som reserve.

Athanasios mødte på bræt 1 med hvid Niels Chr. Davidsen. Han spillede effektivt frem på banen, og var den første, der var færdig, efter en overbevisende indsats. Stillet overfor en ruineret stilling og tab af en officer kunne modstanderen opgive.

Desværre havde jeg selv ikke et lige så vellykket et parti. Jeg spillede sort, og modstanderens 1. f4 kender jeg ikke meget til. Men det opstod en stilling med spænding i midten af brættet og i det hele taget taktiske finesser og muligheder til begge sider – i efteranalyserne sagde flere af de stærke Skørping-folk, at de mente, jeg havde stået bedst. Desværre kunne jeg ikke selv se det, og en banal forglemmelse førte til tab af en bonde. Et efterfølgende forsøg på at spille aktivt og åbne stillingen op var nok for tidligt, og resulterede blot i, at jeg blev presset tilbage og til sidst havde en tabt stilling.

Hermed var stillingen 1 – 1. På bræt 3 og 4 blev der kæmpet længe og indædt. Længe så det lige ud i begge partier, men så vandt Jarl en officer i sit parti mod deres reserve Søren Hauge. Og selv om Søren Hauge havde en bonde for officeren og er en erfaren herre, der efterfølgende fandt på mange små snedige fælder i slutspillet var det tabt for ham, og Jarl hentede et helt point til os.

Kort forinden havde Johnny dog tabt sit parti, og dermed var stillingen 2 – 2, lige nøjagtig ikke nok til oprykningen. Johnny spillede et rigtigt kampparti, men længe så det ret lige ud. I startfasen havde han vist muligheden for en hurtig remis ved evigskak, men spillede jo videre af hensyn til holdet. Mod slutningen fik han endda en garderet fribonde, men et forsøg på at føre den frem lykkedes ikke. I stedet forsøgte Johnny med et direkte kongeangreb, men lavede i tidnøden helt mod slutningen et par overseelser, der kostede først en bonde og så en officer – og herefter kunne han opgive. Mod slutningen havde han i øvrigt fået krampe i det ene ben, da han var lidt krøllet sammen i stolen pga. den trange plads i lokalet – og måtte stå op til nogle af trækkene. Så også i denne sidste runde var det Johnny, der stod for det mest dramatiske indslag!

Vi kan selvfølgelig ærgre os over, at det ikke blev denne gang, vores hold rykkede op i mesterrækken. Det var uhyggeligt tæt på, og det gode spil skyldes sikkert bl.a. at det har været et stabilt hold, med kun 2 afbud gennem hele turneringen. Kampen mod Skørping kan vi ikke beklage os over, resultatet var helt som forventet i forhold til ratingtallene. Derimod kunne vi måske godt have hentet enkelte halve og hele point i andre kampe, og der er bestemt basis for at håbe på oprykning næste år, hvis vi har et hold af tilsvarende styrke og stabilitet. Realistisk bedømt kunne det nuværende A-hold sagtens klare sig godt mod adskillige af holdene i mesterrækken i denne sæson.

De enkelte spilleres score på holdet:

Athanasios Mistilioglu: 4,5 / 6

Kewin Pedersen: 3 / 6

Ole Rysgaard Madsen: 5 / 7

Johnny Hvam: 4 / 7

Jarl Mølgaard (reserve): 2 / 2

I sjette runde af holdturneringen var der 3 hold i gang samtidig i klubbens lokaler i Nørresundby.

A-holdet skulle møde Aalborg Skakforenings 7. hold. På papiret var vi klare favoritter, da vi stod til at vinde 3 – 1. Det ville også være nødvendigt med en sejr, hvis vi skulle holde liv i forhåbningerne om oprykning, da Skørpings andethold, som vi før runden stod helt lige med, havde vundet en sejr på 3 ½ – ½ tidligere på ugen i deres kamp mod Frederikshavn. Men som Johnny Hvam sagde: Så må vi jo bare vinde med de samme cifre!

Det var der til en start ikke meget, der tydede på. Johnny lagde ud med at miste en officer, og det første resultat, der tikkede ind, var et halvt point til Kewin. Kewin havde ellers haft en bonde og en flot stilling mod sin unge modstander, der havde de fleste officerer parkeret i udgangspositionen. Men et eller andet gik ikke Kewins vej, og så blev det remis.

Jeg selv spillede sort mod Kim Pors, der lagde ud med uortodokst åbningsspil for at ”komme ud af teoribøgerne”. Ofte er der dog en årsag til, at sjældne træk er sjældne, og det gav ham ikke noget. I midtspillet kom der så en lidt kompliceret stilling med flere forskellige afbytningsmuligheder og trusler mod Kims konge, hvis det ikke blev håndteret korrekt. Kim havde set truslen, men spillede alligevel et forkert træk, og så måtte han give en kvalitet for at undgå det, der var værre. Og selv om han forsøgte at få modspil, gik det herfra kun én vej i partiet, der var slut omkring tidskontrollen.

Athanasios havde de sorte brikker, og stillede sig op med løberen på Lg7 mod modstanderens engelske åbning. En overgang så det lidt tvivlsomt ud, han havde givet en kvalitet uden at der tilsyneladende var nogen særlig kompensation. Men vores mand er jo god til de dynamiske stillingstyper, og løberparret kombineret med en bondestorm på dronningfløjen satte modstanderen i en spændetrøje, han ikke kunne komme ud af, og til sidst var der et helt point til os. Flot spillet!

Sidst færdig var Johnny, efter et dramatisk parti. En fingerfejl kostede tidligt en officer. Kampdommeren måtte fortælle Johnny, at reglen om rørt brik også gælder, at man SKAL slå, hvis man hæver modstanderens brik fra brættet.

Efter denne fejl begyndte Johnny at spille mere frigjort og gik efter modstanderens kongestilling. På det tidspunkt vandt han officeren tilbage og vejrede morgenluft, og da han i slutspillet vandt yderligere en officer for bønder, var stemningen høj – og gevinsten næsten i hus. Modstanderens gentagne remistilbud blev selvfølgelig afvist og fik på et tidspunkt så meget karakter af et irritationsmoment, at det måske burde være påtalt af dommeren. Men Michael syntes nok, han havde været involveret rigeligt i det parti! Johnny kunne imidlertid ikke finde vej i varianterne, og til sidst gik han helt i sort, da modstanderen pludselig kunne få en bonde ned, uden den kunne slås af løberen.

Det var jo ikke så godt, og vi forstår selvfølgelig at Johnny var lidt nedslået efterfølgende over pointet, der blev sat over styr endnu engang, efter at han havde kæmpet sig så flot tilbage.

Vi endte så op med en sejr lige i underkanten af forventet med 2 ½ – 1 ½. Det betyder, at Skørping har de bedste kort på hånden i det indbyrdes oprykningsopgør i sidste runde.  Vi skal have 3 point i den kamp, hvis vi skal rykke op.

Ole Rysgaard Madsen

5. runde i holdturneringen gik for A-holdets vedkommende til Frederikshavn, hvor vi skulle møde deres førstehold.

Holdet vi mødte, bestod af 2 ældre spillere på de øverste brætter og 2 unge spillere på de nederste brætter. Den forventede score sagde, at vi skulle hente 2,5 point ud af 4 mulige, og det var præcis sådan det gik, dog først efter vores faste es på 4. bræt på dramatisk vis satte en gevinststilling over styr.

Hvis vi kigger på stillingen i tabellen, gjorde rundens resultat ingen forskel. Vores konkurrent til oprykning, Skørpings andethold, fik også 2,5 point, og vi har præcis samme score – de har dog 1 matchpoint mere, og fører derfor gruppen.

Lidt om partierne.

Jeg var selv først færdig. Jeg havde hvid mod et af deres unge håb, Jonathan Olivius, og det blev russisk. Han forsøgte sig omkring træk 20 med et remistilbud i en tilsyneladende ret lige stilling, men jeg øjnede chancen for kongeangreb og gik til vaflerne med ofring af en bonde og en officer, og 10 træk senere kunne han opgive, stillet overfor udækkelig mat.

Dernæst vandt Athanasios over Jørgen Christiansen på topbrættet. Athanasios havde hvid og spillede engelsk parti. Modstanderen var dog ikke med på den rolige partiudvikling men gik til angreb mod vores mands kongestilling med et officersoffer. Det så farligt ud, men Athanasios havde mere styr på varianterne end modstanderen, og dennes agressive fremfærd kombineret med et enkelt halvsvagt træk svækkede hans egen kongestilling så meget, at han stillet overfor tab af dronningen valgte at gå i en selvmat. Athanasios misforstod frederikshavnerens mundtlige opfordring til at sætte mat, men med holdlederens mellemkomst blev det klarlagt, at der ikke var tale om et skammeligt remistilbud men en opfordring til at udføre matten.

Efterfølgende brugte vi tid på at analysere det spændende offer, men det så dog ud til, at vores mand lige nøjagtig kunne holde balancen, også hvis modstanderen havde spillet de stærkeste træk.

Kewin havde sort og spille skandinavisk forsvar i den klassiske udgave. Der kom efter afbytninger som så ofte før i denne åbning en mulighed for at vinde en bonde, men Kewin undervurderede modstanderens manøvrer med tårnet, og selv om han længe havde en merbonde og en tilsyneladende fordel i tårnslutspillet, ebbede det til sidst ud i en remis.

Johnny plejer jo at være vores faste ankermand og havde 4/4 før aftenens kamp. Denne gang gik det dog galt. Efter at han i midtspillet havde udmanøvreret modstanderen og stod til gevinst, gik klappen ned i tidnød, og pludselig havde modstanderen udækkelige trusler med sin springer og dronning mod Johnnys konge. En ærgerlig afslutning på et ellers godt parti – og vi kunne da godt have brugt det ekstra point.

Nu må vi så stadig regne med, at kampen med Skørping om oprykning først bliver afgjort i det interne opgør i sidste runde.

Ole Rysgaard Madsen