Nørresundby 3 – Brønderslev 1

I 6. runde mødte vi Brønderslev 1. På papiret en lige kamp med en marginal fordel til Brønderslev.

Vanen tro kom Kristen lidt forsinket og spillede et hurtigparti mod Thomas Iversen. De byttede hurtigt brikker og de tog remis i en lige stilling.

Vores solide 4. bræt Bent Christensen kom ud i noget være roderi mod Jonas Thomassen mistede en kvalitet og måtte ned.

Bent Kiel spillede fint mod Christian Schroeder men det endte ud i en remis.

Undertegnede spillede en hård kamp mod altid stærke Claus Holm. Vi sloges bravt om centrum ved at stille den ene fælde op mod en anden og det kunne tippe over til den side som lavede den første fejl. Claus truede på et tidspunkt min springer med sin anden springer som jeg slog og fik dermed hul i g-linjen ned til hans konge. I det efterfølgende kongeangreb ofrede jeg min løber for to bønder. Jeg er ikke sikker på at offeret var korrekt men på et tidspunkt kunne jeg give en skak og vinde officeren tilbage og bytte dronninger. Det endte ud i et tårnslutspil hvor jeg havde 3 bønder ekstra og Claus opgav. 2-2 og vi ligger på andenpladsen lige efter vores 2. hold.

Arne Hove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.