Kategoriarkiv: 2. holdet

Brønderslev 1 – Nørresundby 2

Da biskoppen havde indkaldt alle provster til møde, var undertegnede med som reserve og holdleder. Hvilket betød, at jeg ikke kunne være med til 3. holdets kamp mod Aalborg 7. Denne kamp tabte de 3-1 så jeg var sikkert savnet.

I Brønderslev, hvor de også har gratis kaffe og småkager, var vi favoritter til at vinde. Jeg lagde ud i fin stil ved at vinde på 4. brættet mod Jonas Thomassen, som ikke kunne styre mit løberpar.

Så gik jeg rundt og så på de andre spillere, som alle spillede meget komplicerede midtspil. Lars fik en remis mod stærke Claus Holm efter de havde byttet de fleste officerer af.

Rune gik galt i byen og mistede 2 bønder mod Christian Schroeder. Det var et tabt slutspil.

Salomon var under stor pres fra Thomas Iversen som angreb kongen. Salomon stod imod og fik et kontraangreb ind. Det var meget spændende og endte i et vundet slutspil for Salomon.

1½ – 2½ blev resultatet og en sikker førsteplads 3½ point foran vores 3. hold på andenpladsen. Næste sæson har Nørresundby to mesterrækkehold.

Den store succes skyldes sikkert at vi har to spillere på toppen at topscorerlisten med 6½ point til Arne Hove og 5½ til Lars Nilsen. Undertegnede scorede langt over forventet med en præstationsrating på 2217 og tjener 111 gode ratingpoint.

Arne Hove

Nørresundby 2 – Frederikshavn 1

I ugen efter vinterferien var der igen holdkampe på programmet. Frøken tø havde holdt sit indtog, og i denne runde kunne sne ikke bruges som undskyldning for afbud eller sløje resultater. I vores klub var der således fuldt program torsdag d. 27. februar, hvor 3 af klubbens hold var i aktion på hjemmebane. For andetholdets vedkommende gjaldt det opgøret mod Frederikshavns førstehold.
Vi var klare favoritter i den kamp og vandt da også matchen 3 ½ – ½ – ca. et halvt point mere end forventet.
Her følger lidt om de enkelte partier. Opgøret kan passende få overskriften ”far og søn”.
På 4. bræt spillede Rune med hvid mod Thorkild Hjørnet, og fik hurtigt et kraftigt initiativ mod den lavere ratede modstander. Frederikshavneren fik svækket 8. række, og han lavede derpå i forsøget på lettende afbytninger en fatal fejl, der tillod Rune at slå en centrumsbonde med skak, hvorefter Rune med dronning og springer kunne sætte mat på baglinjen. 1 – 0!
Næst til at hjemføre hele pointet var jeg selv mod Julius Hjørnet, søn af ovennævnte. Julius er en solid 1700-spiller. Jeg havde sort, men Julius var nok lidt rusten pga. manglende kamptræning og tog ikke noget initiativ. Flere gange flyttede han den samme løber frem og tilbage. Men han spillede solidt, og det var svært at få ”hul på bylden”. Da stillingen var blevet åbnet mere op, lykkedes det dog at gennemføre en lille kombination, hvor jeg vandt et tårn for min fianchettoløber. Det var ikke nødvendigvis afgørende, løberen skulle jo bruges til at forsvare kongen med, men da Julius kort forinden havde slået en springer med sin sortfeltede løber turde jeg godt lave kombinationen. Og det viste sig da også, at Julius herefter ikke længere kunne koordinere sine officerer, og hans stilling faldt hurtigt helt fra hinanden. Da jeg vandt yderligere en løber ved kongeangreb kombineret med aktivt spil og altså førte med et helt tårn, kunne han opgive. 2 – 0!
Lars Nielsen havde sort på første bræt mod Martin Ryberg, der også er en solid 1700-spiller. Lars søgte aktivt spil, og han stod hurtigt godt. Det var ikke så let at bryder modstanderens forsvar ned, men efter en kvalitetsgevinst kunne Lars angribe modstanderens konge, og fik gennem flere afbytninger fremtvunget et klart vundet slutspil. 3 – 0!
På andet bræt havde Salomon med hvid det svært mod den erfarne Jens Emil Hansen. Salomon lavede en fejl i åbningen, der tillod modstanderen at vinde en centrumsbunde og samtidig få en god stilling. Resten af partiet var en kamp med ryggen mod muren, og Salomon stod længe til tab. Også da det lykkedes ham at få byttet alle officerer og komme over i et bondeslutspil med en bonde mindre stod han til tab, viste efteranalyserne. Men modstanderen spillede igen ikke korrekt, og efter at vi andre for længst var færdige belønnede tålmodigheden sig, og Salomon kunne lidt heldigt hjemføre et halvt point.
Det gode resultat placerer os på en solid førsteplads. Med 6. runde afsluttet har vi 2 points forspring til Nørresundby 3, og 3 ½ points forspring til både Sæby 1 og Brønderslev 1. Vi skal spille mod Brønderslev i sidste runde og er favoritter – 1 point vil være nok til at sikre oprykning (medmindre vores eget tredjehold da snupper pladsen i stedet).
Ole Rysgaard Madsen.

Aalborg 6 – Nørresundby 2

I 5. runde af holdturneringen skulle vi igen spille mod et af Aalborg Skakforenings mange hold. Denne gang Aalborg 6. Det foregik i Aalborgs nye lokaler, og der var fuldt hus til de mange holdkampe denne aften. De to kampe i A-rækken var henlagt til et lille sidelokale, hvilket gav os lidt mere ”albuerum” end det var tilfældet i det store spillelokale (hvor vores førstehold i øvrigt spillede og havde det uventet svært mod Aalborg 3).
For første gang var vi ramt af afbud, idet Rune havde meldt fra nogle dage forinden. Klubbens 3. hold skulle i denne runde have spillet mod Aars 2, men da de har trukket deres hold fra turneringen, var deres spillere så til rådighed som reserver, og vi fik derfor en ”superreserve” (Arne Hove) sat ind på 4. bræt.
Ifølge styrketallene havde alle på vores hold igen en forventet score på ca. 0,75, og holdets samlede forventede score var ca. 3 point. Og denne gang levede vi til fulde op til favoritværdigheden. Vores formodet stærkere spillestyrke slog igennem, idet vi vandt kampen med 4-0!
Lidt om de enkelte kampe:
Jeg var først færdig. Jeg havde hvid mod Peter Ærthøj, en solid 1700-mand, der forsøgte sig med Caro-Kann-forsvaret. Jeg spillede frisk til med Panov-varianten (c4 i 4. træk), og han gik hurtigt forkert i åbningen. Efter 8 træk og 4 minutter forbrugt tid kunne jeg indkassere en officer for en bonde! Herefter kunne han for så vidt have opgivet videre spil, men i holdkampe er der jo også et hensyn til resten af holdet, så efter en lang grubler fortsatte han partiet og forsøgte sig med en bondestorm mod min kongestilling. Dette gav selvfølgelig huller i hans stilling, og jeg fik ud over den ekstra officer nu en ”kæmpespringer” mod en meget bovlam løber, der nærmest fungerede som en ekstra bonde. Resten var kun et spørgsmål om tid, og i træk 23 lavede han endnu fejl, der tillod en lille kombination, og jeg vandt yderligere et rent tårn. 1-0 til os.
Dernæst vandt Arne Hove sit parti. Han havde sort, og selv om stillingen så ret lige ud, fik han stille og roligt overtaget mod Lars Lindhard, der tydeligt havde stor respekt for sin modstander. En meget stærk løber på g7 dominerede stillingen, og da hvid forsøgte at holde fast i lidt aktivitet med en springer placeret midt på brættet, blev selvsamme springer hurtigt et angrebsmål. Arne indkasserede springeren og vandt kort efter uden problemer. 2-0.
Salomon havde også de sorte brikker, og i en stilling med modsatte rokader forsøgte Kemal Kilic sig med et kongeangreb. Det fusede dog hurtigt ud og blev aldrig rigtig farligt, og da han havde forsømt udviklingen og stadig havde flere officerer parkeret i udgangspositionen tog vores mand nu initiativet. Jeg så ikke afslutningen på partiet, men mener der var tale om en sikker sejr mod en formodet svagere modstander.
Lars Nielsen på bræt 1 kørte som jeg så det ligeledes en sikker sejr hjem. Lars rokerede langt, modstanderen kort. Poul Davidsen følte sig tvunget til at give en kvalitet. Der var næppe tilstrækkelig kompensation, og den materielle overvægt og større spillestyrke gjorde udslaget, selv om der undervejs var diverse taktiske finesser i stillingen, Lars skulle holde styr på. 4-0!
Med denne overbevisende sejr og 2 runder tilbage ligger vi igen på førstepladsen i gruppen, med et halvt point ned til vores eget 3. hold (vi takker ydmygt for deres holdleder Arne Hoves indsats som reserve på vores hold i den forbindelse!) og 1 points forspring til Sæby. Begge disse hold har dog et lettere program i de to sidste runder, så alt kan ske – Frederikshavn og Brønderslevs chancer kan heller ikke helt afskrives.
Ole Rysgaard Madsen

Nørresundby 2 – Aalborg 7

8. januar spillede andetholdet på hjemmebane vores første holdkamp i det nye år. Med årsskiftet havde vinteren også skiftet gear, så der var masser af sne udenfor, og vores kamp var den eneste af de 4 kampe i runden, der kunne afvikles som planlagt. Især i Vendsyssel var der over flere omgang ophobet voldsomt meget sne, så det var helt forståeligt, at nogle kampe blev udskudt. Men de to byhold Aalborg og Nørresundby kunne trods alt mødes og afvikle deres indbyrdes kamp.
Om det var snesituationen eller der lå helt andre årsager til grund skal jeg lade være sagt usagt. Men Aalborg 7 stillede i alt fald med et halvt hold + 2 reserver. Og holdleder Kim Pors gav inden kampen udtryk for, at de frygtede en decideret afklapsning. Vi havde jo vundet 4 – 0 i sidste runde, så hvem kunne vide, hvad dette kunne udvikle sig til. Vi stillede som sædvanlig fuldt hold, ingen afbud her!
Jeg sagde til ham, og også til vores egne spillere, at man jo ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Og det viste sig at være en meget velanbragt kommentar, også mere end vi brød os om.
Ifølge Elo-tallene var vi storfavoritter og skulle score godt 3 point i kampen. Alle 4 spillere på vores hold havde forventet score på 0,75 eller mere. Endnu en 4 – 0 måtte være indenfor rækkevidde!
Men da kampen var kæmpet og røgen lettet, stod vi lidt forpjuskede tilbage med et utilfredsstillende resultat: 2 – 2. Flere af vores spillere havde nok undervurderet modstanderen, og det er jo aldrig nogen klog disposition. Det er for tidligt at tænke ”den er hjemme” før kampen er spillet!
Lidt om de enkelte kampe.
Lars havde de sorte på bræt 1 mod en af reserverne fra Aalborg. Allerede i åbningen spillede modstanderen forkert, og Lars havde med sin større spillestyrke ikke for alvor problemer med at køre hele pointet hjem. Han var først færdig, og dermed 1 – 0 til os efter en stilsikker indsats.
Rune spillede 4. bræt og havde hvid. Også Rune havde betydelig større spillestyrke end modstanderen, og det kom til udtryk i, at modstanderen ret hurtigt kom under et voldsomt pres og stod dårligt. Jeg ventede bare på, at Rune skulle sætte det afgørende stød ind. Desværre klattede Rune i denne gevinststilling et tårn væk. Han havde lige glemt, at det altid er en fordel at holde sine brikker dækket, og en dronningskak fra modstanderen indkasserede pludselig tårnet. Og selv om Rune havde 3 bønder ekstra, blev overvægten nu hurtigt for stor, og han måtte ned.
Salomon spillede et spændende parti med modsatrettede rokader, og så er der jo altid lagt i kakkelovnen. Også Salomon havde hvid, og det så længe ud til, at han havde et overtag mod sin formodet svagere modstander. Men Salomon spillede lidt for kompromisløst – han havde fået svækket felterne omkring kongen unødigt meget i sine bestræbelser på at angribe modstanderen, og det blev desværre vores mand, der til sidst måtte strække våben.
Til sidst sad jeg tilbage med sort mod Kim Pors og skulle forsøge at redde lidt af holdets ære. Jeg havde spillet stille og roligt, nogle vil sige solidt, og det resulterede da også i, at Kim fik svækket sin stilling på et par punkter og stod næstbedst. Han forsøgte sig med en dronningafbytning, men det var blot en del i min plan han dermed var så venlig at følge, og i det efterfølgende lykkedes det mig hurtigt at vinde et par bønder, og tårnene blev også byttet af. Til sidst havde han en dårlig springer mod min gode løber. Vi havde hver 4 bønder på kongefløjen, men jeg havde en dobbeltbonde (fribønder i c-linjen) på dronningfløjen. Han var helt låst og kunne næsten ikke flytte, og da min konge trængte frem til bønderne i c-linjen, valgte han fornuftigt nok at indstille videre kamp.

Nørresundby 2 – Aars 2

Mandag d. 24. november 2025 tog andetholdet til Aars for at spille 3. runde i holdturneringen. Og lad det være sagt med det samme: Vi var storfavoritter på alle 4 brætter, så alt andet end en klar sejr ville ikke indfri forventningerne.
Vi vant 4 – 0. Men cifrene lyver lidt – det var slet ikke så klart undervejs. Rundens øvrige kampe må vise, om det er nok til at fejre jul på førstepladsen i gruppen
Lidt om partierne:
Jeg var først færdig. I træk 4 spillede min modstander et træk, der betød, at jeg kunne vinde en bonde og give ham en isoleret dobbeltbonde i c-linjen. Et kort øjeblik tænkte jeg, om det var en eller anden specialvariant, som jeg ikke kendte til. Men som han sagde efter partiet: han ville blot eksperimentere med at spille bonden direkte i slag og så, hvordan partiet så kunne udvikle sig. Og som bekendt er der jo tit en grund til, at sjældne træk er sjældne. Så jeg slog til, og efter yderligere 2 bønder til mig og stillet overfor dronningtab eller tab af en officer kunne min modstander opgive i træk 14. Så kunne jeg holde fyraften. Klokken var da 19.45….
Lars spillede mod en solid 1600-mand på bræt 1. Ret hurtigt indkasserede Lars en bonde, og da modstanderen søgte modspil / aktivt spil resulterede det blot i huller i hans egen stilling, og Lars eksekverede så vidt jeg så det uden tøven.
Rune spillede et parti, hvor han og modstanderen tilsyneladende stod ret lige i den første fase. Men Rune havde løberparret, og det blev et stort aktiv, da stillingen blev åbnet op. Jari Sørensen stillede brikkerne lidt underligt op, og efterhånden gjorde Runes større spillestyrke sig gældende. Fra midtspillet og frem ydede Rune en meget fokuseret indsats, hvor modstanderen mere og mere mistede grebet om stillingen.
Sidst færdig var Salomon efter et dramatisk parti, hvor al betænkningstid inklusive de 15 minutter tillagt efter træk 40 blev brugt af begge parter.
I midtspillet stod Salomon nok lidt bedre, uden at der var noget afgørende. Men en stor fejl muliggjorde et springeroffer mod hans kongestilling, og Salomon mistede et par bønder for at redde kongen. Så vidt jeg kunne se, kunne modstanderen have gjort kort proces med et kvalitetsoffer, men han fandt ikke trækket, og der blev i stedet afviklet materiale, så Salomon nu manglede 4 bønder, men til gengæld indkasserede en springer, som modstanderen ret umotiveret satte over styr. Der var efterhånden brugt meget tid, og fejlene fortsatte, idet Salomon tillod modstanderen en skak, der kunne indkassere et rent tårn, og partiet så ud til at være tabt, med de mange manglende bønder.
Men nu ville modstanderen spille lidt smart og gå efter en direkte mat. Den var der bare ikke, og jeg måtte som holdleder henstille til Aarsspilleren om ikke højlydt at bebrejde sig selv om denne ærgerlige situation.
Pludselig var Salomon ovenpå igen. Han spillede nu nok den bedste del af partiet, med en uforfærdet kongevandring tværs over brættet, ledsaget af dronning-og tårnskakker fra modstanderen. Til sidst var kongen nogenlunde i sikkerhed, og modstanderen overskred tiden i en for ham totalt tabt stilling. Hermed sluttede det sidste af i alt 10 partier i holdturneringen i Aars denne aften. Klokken var nu 23.00….
Så 4 – 0 til os. Det var måske ikke helt fortjent – vi er i alt fald godt tilfreds med det resultat.
Med min hurtige sejr havde jeg i øvrigt muligheden for også at følge Aars 1 i deres kamp mod Skørping 1. Det var et lidt interessant opgør for os Nørresundby-folk, idet vores mesterhold vandt 5 ½ – ½ over Aars, men herefter tabte stort til Skørping, der nok er rækkens stærkeste konkurrent til oprykning. Så mon ikke det ville blive spil til ét mål? Eller måske kunne Aars hjælpe vores førstehold lidt?
Vi fik faktisk lidt hjælp. Aars fik 2 point, Skørping 4 i den kamp. Islændingen Olafur Gudmarsson vandt over storfavoritten Frank Andersen i deres indbyrdes opgør. Og solide Jakob Fog måtte ned mod Allan Bo Sørensen fra Aars, selv om denne har godt 200 ratingpoint mere.
Og så kunne det endda let være blevet 3 -3. Dagens mest dramatiske parti i Aars var mellem Skørpings Peter Dam Mikkelsen og Niels Pedersen fra Aars. Også her var ratingforskellen næsten 250 point, og Niels Petersen var presset kraftigt og på randen af knockout gennem hele partiet.
Til sidst var stillingen håbløst tabt med springer mod tårn, samt et par manglende bønder, og Niels Pedersen rakte hånden frem og opgav den udsigtsløse kamp. Sekunder efter overgivelsen påpeger en af de omkringstående så, at Peter Dam Mikkelsens tårn står i slag og kan tages af springeren. Med andre ord: Niels Pedersen overså et simpelt slag med springeren og satte dermed en gevinststilling over styr! Man forstår hans åbenlyse ærgrelse, da han måtte sande den gamle sandhed, at det dårligste træk i enhver stilling ubetinget er at opgive videre spil!
Ole Rysgaard Madsen