Af Per Andreasen
Hermed et kort referat af vores sidste 4 kampe i divisionsturneringen.
Den 30. januar havde vi hjemmekamp mod et stærkt hold fra Skakklubben af 1968 – 2. holdet. Det blev en hårdt kæmpet match som endte 4-4, et resultat som jeg synes vi kan være mest tilfredse med. Bjarne og Eddie vandt overbevisende, medens vores 2 sidste brætter blev overspillet. Et par af vores remisser var absolut i underkanten, så 4-4 var fint.
Den 27. februar spillede vi så topkamp ude mod et stærkt hold fra Nordre. Det blev til et nederlag på 2½-5½ og det var vel i overkanten. I toppen tabte Bjarne og jeg. Bjarne må have stået fantastisk, men han løb vild i forviklingerne mod stærke Tom Petri og tabte. Selv tabte jeg på helt idiotisk måde til en velspillende Johnny Veng. Jeg kom hurtigt til at stå lidt under og jeg formåede ikke at forsvare mig optimalt. Det føltes som et pinligt nederlag, trods det at min modstander er en stærk spiller. Svend stod super godt mod Jan Christensen, men ingen af spillerne opdagede vist dette, og man tog remis. Meget værre var det med Eddie som havde udspillet meget stærke Poul Erik Nielsen. Formentlig af respekt for den berømte modstander tog Eddie remis i en fuldstændig vundet stilling, og det var selvfølgelig ikke så godt.
Hvad kan man ellers sige om det nye Chess House? Man er flyttet til udkanten af byen til Journalisthøjskolens gamle lokaler. Jeg synes det er et ucharmerende sted, og lokalerne er heller ikke for gode. Langt det værste er dog bræt og brikker som er langt under standard og helt uegnede til at spille skak med, og da specielt divisionsskak. For os gamle er det utroligt svært at kende forskel på de sorte og hvide brikker, og det finder jeg skandaløst, spillet er svært nok i forvejen. Jeg synes at man skal være varsom med at kritisere, men her synes jeg virkelig at kritikken er berettiget. Stor ros er der til gengæld til Formanden Thomas Vestergaard. Sådan er søndag virker han som noget af en enmandshær der ordner alt, opstilling af borde og stole, oprydning bagefter, kantine bestyrer og meget meget mere. Uden ham var man skidt kørende.
Lørdag den 12. marts spillede vi så den udsatte kamp på udebane mod Evans fra Vejle. Vi plejer at have det svært mod dette stærke hold, men denne gang vandt vi 5-3 og det var endda i underkanten. Bjarne og Eddie vandt igen i stor stil, tilsyneladende uden slinger i valsen. Jans parti så lige ud, men da modstanderen begyndte at forcere slog Jan kontra og vandt sikkert. Selv tabte jeg et meget spændende parti mod IM Leif Kristensen. Det meste af partiet stod jeg lidt under, men i begyndende tidnød blev Leif snydt, og jeg kunne have vundet ret let. Kvalitet mere og angreb. Jeg spillede dog for passivt og lukkede Leif ind i kampen igen. Endnu engang fik jeg chancen, men endnu engang kiksede jeg. Jeg spillede noget andet som jeg troede vandt, men der var en grim detalje jeg havde overset og jeg blev snydt på det grusomste, 1-0 til Leif!
Samme aften tog vi til Esbjerg hvor vi overnattede på hotel. Lørdag aften var vi ude at spise, og byens værtshuse blev besøgt bagefter. Det var monster hyggeligt, næsten som dobbeltrunderne i København i gamle dage.
Afslutningsrunden om søndagen blev en tam affære. I løbet af 1 time havde vi spillet 8 x remis mod et stærkt Esbjerg hold. Der er derfor kun meget lidt at sige om den kamp. Jeg stod ringe i slutstillingen medens Michael Simonsen stod fuldstændig til gevinst, men det var der ingen der vidste før efter partiet.
Årets topscorer var Eddie der lavede flotte 5½/7 og havde stillinger til 6½/7. Bjarnes 4/7 på det svære 1. bræt var imponerende, og også Svends 4½/7 på 4. bræt var flot. Også Jan lavede 4½/7 – flot.
Viborg og Herning måtte ud af divisionen. Det var kedeligt da det er 2 af de klubber der kan byde på gode spilleforhold.
Vi endte på en snæver 2. plads i en jævnbyrdig topstrid, og det er det bedste resultat i årevis. Vi havde ingen afbud i løbet af sæsonen, hvilket jeg finder imponerende. Det gør det i hvert tilfælde lettere at være holdleder.
Slutningen på mit parti mod IM Leif Kristensen. Jeg har sort.
Hvid trækker. Sort har ikke haft det let, og det naturlige nu var flere gange slag på c5 og så d5-d6! Hvid har klar fordel. Leif ville dog have det hele og spillede det dårligere 32. Lc6? og for første gang i partiet spillede jeg et træk der tvinger hvid til at tænke. 32,-Sh7! Pludselig truer sort med at spille Løberen til g5 og hvis sort får byttet den, så ser det hele meget bedre ud. Det bedste er nu f3-f4! Men det er ikke et træk man spiller i tidnød. Leif spillede det meget ringere 33.Txc5?,dxc5 34.Txc5,Lg5 35.Lxg5,Sxg5 36.Dc1? også det er ikke det rigtige træk. Jeg havde håbet på 36.d6,Sf7! 37.d7?,Txd7 som jeg demonstrerede straks efter partiet. Sort vinder. Vi var begge i tidnød og jeg besluttede mig for at spille Hesten tilbage og overdække d6. Naturligt, men ringe! Dagen efter fortalte Leif mig at 36,-h4! efterfulgt af Df6 eller Tf7 vinder let. Jeg havde set på 36,-Df6 37.De3 men kunne ikke finde fortsættelsen. 37,-h4 var der igen. Partiet fortsatte i stærk tidnød 36,-Sf7?? 37.De3,Dd6 38.Txa5,Sd8 Jeg troede at alt var godt når Tårnene kom ind i c-linien, men det er helt uklart. 39.Lb5,Tc2+ 40.Kh3 (friskt) T2c3 41.Ld3,Se6 42.Se2,Sf4+ 43.Sxf4,exf4 44.Dd2? Det oplagte var jo 44.Dd4, men Leif var bange for, at jeg ville få evigskak i c linien. Der er flere varianter der fører til det. Teksttrækket er dårligt, men indeholder en fælde som jeg fluks hopper i. Der var igen tidnød! 44.-,Db6?? Elendigt. Det rigtige var 44,-g5 og sort må stå bedst, men intet er klart og i tidnøden kunne hvad som helst ske. 45.Ta6,De3? Her kunne jeg have spillet Dg1 – som Leif fortalte mig dagen efter, men det var slet ikke på min radar. 46. Dg2! Føj, det havde jeg simpelthen ikke set. Først her gik det op for mig at jeg ikke var ved at vinde, tværtimod kan man vist godt tillade sig at sige. 46,-Kh8 47.Txg6 opgivet. Egentlig utroligt spændende undervejs, og på en lidt bedre dag havde jeg vel vundet.