Midtvejsstatus i Klubturneringen

De fleste deltagere har nu spillet 4 eller 5 runder i klubturneringen, som strækker sig over 9 runder.
Desværre har to spillere trukket sig fra turneringen: Jarl Mølgaard i Basis 1 og Johan Fischer i M-kl. Fischer flytter til Vejle. Da de har spillet mindre end 50% af partierne, indgår opnåede resultater ikke i slutresultatet. Spillede partier rates.
I M-kl har Per Andreasen lagt hårdt ud: 5 gevinster i 5 partier. Dog tæller sejren over Fischer ikke med i slutresultatet. Nærmeste konkurrenter er i øjeblikket Jens Jørgen Christiansen med 2½ af 4 og Sune Kovshøj med 2½ af 5. Per A kommenteret et spændende parti, som vises her på siden.
Basis 1 føres af Claus Holm med 3 af 4 efterfulgt af Normann Hansen 2½ af 3 og Ole Rysgaard Madsen med 2½ af 4.
Uffe Hellsten fører Basis 2 med 4 af 5 efterfulgt af Christian Gottschalck med 3½.
I Basis 3 har Bent Christensen, Jan Balle Kjeldsen og Børge Bertelsen alle 4 points.
Turneringen fortsætter og jeg håber, at Coronaen ikke griber forstyrrende ind.

Per Grevlund / TL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.