6. forrunde, mod Israel, blev god for Danmark, men en voldsom skuffelse for mig. Jeg spillede sort mod Oren og havde vist godt spil. Jeg afslog et remistilbud, tabte og fik mange skæld ud bagefter.
Men alle tiders gyser i denne runde var Christian Poulsen – Aloni; det er langt, men alligevel skal det ses:
Nu vandt vi 2½-1½ og skulle møde vor konkurrent Holland i sidste runde. Hvis vi spillede 2-2 mod dem, var finalepladsen hjemme. Bent lovede på forhånd at vinde over Prins!
Jeg blev sat af holdet og var egentlig godt tilfreds med dette efter min fiasko mod Israel. Holdet blev altså Bent Larsen, Chr. Poulsen, Eigil Pedersen og Jens Enevoldsen. Bent vandt efter meget fint spil, Eigil tabte og Jens Enevoldsen spillede hurtigt remis. Alt afhang igen af “Plovjernet”. Og for at citere ham:
Det er på en måde mærkeligt, at jeg her havde i min magt at kunne sidde og bestemme, om Danmark eller Holland skulle i finalegruppe A. Personligt føler jeg mig bedst hjemme i gruppe B, men så kom jeg til at tænke, at Bent skulle have sin chance ved at komme i gruppe A, og så bestemte jeg mig alligevel for Danmark.
Men det var ikke helt simpelt. “Plovjernet” stod dårligere ved afbruddet:
Så kom hollænderne sent om aftenen til vores hotel og tilbød remis og ønskede os til lykke med placeringen i gruppe A.
Bent fik således sin chance for at score et stormesterresultat og greb den med begge hænder.
Det danske holds resultat i forrunden så således ud:
+ = 0 Bent Larsen 5 1 1 Chr. Poulsen 2 2 1 Eigil Pedersen 2 0 2 Aage Ingerslev 1 1 2 Axel Nielsen 1 0 1 Jens Enevoldsen 2 3 1