Af Eric Bentzen. Fotos: Henrik Kaysfeld og Eric Bentzen.
Et af formålene med turen var jo at se på skak.
Tilskuere går ind
Olympiaden blev spillet i byens sportshal. Som tilskuer måtte man passere en sikkerhedskontrol som i en lufthavn, om end knap så striks. Adgang var gratis, og det kan man godt forstå, for tilskuerforholdene var ringe.
Langskud fra tribunen: Kasparov i hvid skjorte og sort vest
Kun spillende spillere og officials havde adgang til boldbanen, hvor spillerne sad. Det var der nu ikke noget at sige til – trængslen var såmænd rigelig endda.
Peter Heine Nielsen mod Beliavsky
Som tilskuer var man derfor henvist til tribunerne, hvor man skulle have kikkert for at følge et parti. Nogle partier blev dog vist på elektroniske demobrætter.
Bent og Poul Erik følger demobrætter fra tribunen
Nina Høiberg, Danmarks førstedame
Med hjælp fra Thorbjørn Rosenlund, Skakbladets redaktør, havde Per Andreasen og jeg dog fået pressekort, og det betød, at vi kunne mænge os med spillerne det første kvarter af spilletiden.
Pressekort
Det benyttede jeg til at tage billeder – mest af de danske spillere. Ved at optræde som assisterende kvinde-holdkaptajn eller noget i den dur fik Per tiltusket sig en tilladelse til at være i begivenhedernes centrum hele spilletiden.
Hårpragt
Så vi tilbragte en del tid i tilskuerteltet ved siden af hallen. Her var et enkelt demobræt med 4 partier, som man kunne følge og diskutere uden at hviske.
Her var også boder med skakbøger, skaksoftware og souvenirs. Frem for alt var der udskænkning af billig fadøl, og blev man brødflov, kunne man f.eks. få en luns grillet (velvoksen) pattegris.
Demobræt
Varmt var der dog ikke, så ind imellem måtte man en tur ind i salen for at tø op.
Forrige side: Bled, slottet og søen
Næste side: Gostilna pri Planincu