Af Eric Bentzen
Mandag kl. 16 skulle vi spille mod Domzale, så der var tid til en spadseretur i byen forinden.
Vide og Nørgaard lægger planer
Slovenien er tydeligvis blomstret op siden løsrivelsen i 1991. Almindelig velstand præger billedet og der bygges og renoveres på livet løs, hvilket gerne er tegn på, at det går godt.
Lars og Svend på vippen
BMW, Audi – over alt mærker man optimisme og materiel velstand. Og det er ikke blot en økonomisk sæbeboble; Slovenien hører faktisk til den eksklusive klub af lande i Europa med overskud på betalingsbalancen og levestandarden er kilometer foran de fleste sydeuropæiske lande.
Kapel på vejen
Domzale havde også overskud på matchbalancen, idet vi tabte 6½-2½ i 1980 og spillede uafgjort 5-5 i 1984.
Matchen
Laznik holder velkomsttale
og Nørgaard kvitterer. Ivacic i forgrunden.
Ganske vist var vi ikke taget til Slovenien for at spille skak – skakken var vores ferie-alibi; men alligevel var vi opsatte på at forbedre scoren mod Domzale, og det lykkedes:
| Per Andreasen | – | Vladimir Ivacic | ½-½ |
| Eric Bentzen | – | Marjan Karnar | ½-½ |
| Jørgen Jørgensen | – | Vid Vaupetic | 0-1 |
| Svend Pedersen | – | Bogdan Osolin | ½-½ |
| Eddie Poulsen | – | Janez Hribar | 1-0 |
| Bent Christensen | – | Boris Skok | 1-0 |
| Poul E. Nørgaard | – | Vinko Piber | 1-0 |
| Jesper Bojsen | – | Franci Kosir | 1-0 |
| Lars Jensen | – | Pavla Kosir | 1-0 |
| Helle Pedersen | – | Vilma Nadvesnik | 0-1 |
| 6½-3½ |
Det var jo en bekvem sejr, og Nørgaard fantaserede allerede om et hærgende Cimbrer-togt gennem Slovenien. Spillelokalet var smeltende lummervarmt – velsagtens ca. 35 grader, og det gik naturligvis noget ud over koncentrationen, men alt i alt var resultatet rimeligt.
Per mod Ivacic. Til højre for Ivacic sidder Karnar og Vide
Nærmest: Vide
Klikker du på et teksttræk, popper et diagram op. Gennemspil med musen eller piletasterne.
Efter kampen, kl. 21, var der fælles spisning. Man spiser godt i Slovenien – og rigeligt. Et bjerg af kød og dertil brød, kartofler/pommes frites og en stor skål salat.
De fleste var en sprængning nær, da desserten kom, og da jeg over for Vide måtte erkende vores nederlag ved spisebordet, slog han straks fast, at så var kampen jo endt uafgjort!
Efter middagen styrtregnede det, og vi blev kørt hjem. Her hyggede vi lidt med Draga, som Per kunne snakke serbokroatisk med.
Draga, Vides svoger.
Forrige side: Skakferie i Slovenien 1995
Næste side: Udflugt til Bled