Match mod Komenda

Af Eric Bentzen

Torsdag tog vi på sightseeing i Ljubljana før aftenens kamp mod Sahovski Klub Komenda, Domzales ærkerival fra nabobyen Kamnik.

Fra Lubljana

Fra Lubljana

Det blev en festlig oplevelse. Ikke blot fordi vi vandt 8½-1½, men især pga. sammenkomsten efter kampen, hvor vi sammen med en 20 stykker fra Domzale og Komenda festede til ud på natten.

Sørensen Karnar Marjan 1-0
Bentzen Navinsek Tomaz 1-0
S. Pedersen Bancar Boris ½-½
Jørgensen Trebusak Tone 1-0
E. Pedersen Kohek Lado 1-0
Nørgaard Lazarevic V. 1-0
Nielsen Poglajen Franc 1-0
Christensen Kern Marjan 1-0
Bojsen Juhant Igor 1-0
H. Pedersen Lap 0-1
8½-1½

Det var noget Domzalefolkene kunne lide – rivalerne udraderet, hvor de selv klarede uafgjort!

Klik på et teksttræk, og et diagram popper op. Gennemspil med musen eller piletasterne.

Så fik Bent revanche for nederlaget i 1980! Jeg husker, at de dengang var meget stolte af samme Karnar – bl.a. havde han remiseret med Karpov!

Onde tunger har dog siden påstået, at der var tale om en stormesterremis, som sikrede Karpov turneringssejren, men det skal jeg ikke kunne sige. Sejren over Bent i 1980 var i hvert fald nydelig.

Omsider kom Jørgen på tavlen med en streg:

Bent Christensens parti var et af de mere underholdende:

På juniorbrættet fik Jesper hurtigt en knusende overlegen stilling, men en ”dronningegevinst” for 3 lette officerer + centrum snød Jesper. I tidnød var hans modstander ikke tilfreds med remis, og så måtte han jo føle …

Helle gjorde en god figur mod den stærke Vilma Lap, som Jesper havde spillet mod om tirsdagen. Tårnslutspillet var remis, men her kom Helles manglende rutine og erfaring jugoslaven til gode.

Postojna og Ljubljana

Fredag var vi igen på udflugt. Denne gang for at se de verdensberømte drypstenshuler i Postojna. Imponerende er de, og så er det jo tankevækkende, at sådan en stalaktit i spaghettistørrelse begyndte sin vækst, før Cæsar var knægt.

Vejskilt i Postojna

Vejskilt i Postojna

Postojna er et turistcenter, og det mærkes på priserne. Hidtil havde vi ikke set meget til andre turister, og alting havde været pinligt billigt, men her var priserne til at forstå.

Men hvad, det er jo, som hvis vi tager til Blokhus eller Løkken i sæsonen. Tilbage står, at den krone, der normalt omtales så medynkvækkende, svulmer af købekraft nede sydpå.

I Ljubljana, på vej hjem, fik vi købt de sidste kilogram skakbøger samt flasker, og om aftenen er det tid for afskedsgilde. De sidste taler, de sidste skåler, den sidste udlevering af gaver.

Om aftenen var der afskedsfest.

Nørgaard holder tale

Nørgaard holder tale

Og alle er tilfredse.

Milic' frue, Milic, Sørensen

Milic’ frue, Milic, Sørensen

Regningen fra afskedsfesten fredag aften – det er så billigt, at man tror det er løgn: 16 personer og en dinarkurs på 6-7 øre.

Regning

Hjemrejse

Lørdag formiddag sluttede eventyret på banegården i Ljubljana, hvor vi havde en aftale med et tog.

Turen hjem er en blandet fornøjelse. Intens hede i tyske plastikkupéer og konsekvent har vi plads bagest i togstammen, hvor ølmanden aldrig når ned.

Men hjem kommer vi da sent søndag og ikke for sent til en afskedspilsner på Aalborg banegård.

Forrige side: Videre til Domzale

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.