Finalegruppe A

1. runde

Der kom straks en forsmag på, hvordan det skulle gå, da vi i første runde spillede mod Bulgarien. Bent viste sin blændende form og nedspillede med sort Padevski. Padevski havde 5/6 fra forrunden med remis mod bl.a. Botvinnik, og Bent skriver i sine kommentarer, at han var en lille smule bange for ham.

Chr. Poulsen og Eigil Pedersen tabte, og jeg spillede remis med Zvethov, som bestemt ikke var nogen genial spiller. Jeg spillede imidlertid åbningen dårligt og var heldig med at holde partiet. Altså Bulgarien – Danmark 2½-1½.

2. runde: Danmark – Tjekkoslovakiet

Bent spillede remis med Filip – der var ingen tvivl om hans respekt. Bent var ikke helt tilfreds – han skulle jo også gerne vinde over stormestre. Jeg blev rykket op på 2.pladsen mod Pachman:

Pachman før 1970

Pachman før 1970 (foto fra Wikipedia)

Axel Nielsen vandt et langt, smukt parti mod Sefc, og Jens Enevoldsen – der jo som 2. reserve var fast forankret til 4. brættet, hvor man efter hans mening skulle lave en hulens masse points – stod til gevinst mod Alster, men lavede en frygtelig fejl og tabte. Altså 2-2 i stedet for 3-1. Ærgerligt.

Index * Forrige side * Næste side

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.