Søndag den 6. juli 1980
Morgenmad
Allerede kl. 9 skal kampen starte, og vi mødes i god tid ved morgenbordet (tyrkisk kaffe er en stærk oplevelse!) til en kort rådslagning, hvorpå vi samles i det konferencelokale, hvor kampen skal stå.
Bjerring og Erik inden kampen
Jugoslavernes gæstfrihed og hjertelighed, som vi skulle lære at kende og beundre, står i pudsig kontrast til den vægt, de lægger på de officielle og repræsentative sider af et arrangement som dette.
Det er som om sagen vinder i betydning, jo mere højtidelighed der udfoldes. Vores forhold til den slags er jo nok så afslappet, men efter præsident Fišers velkomsttale kan Nørgaard ikke være i tvivl om, hvad situationen kræver, og han folder sig med patos ud på det smukkeste tysk. Det skulle ikke blive sidste gang!
Efter gaveudvekslingen kan spillet begynde (vores modstandergaver – DSU-nåle – gør stor lykke; mange af jugoslaverne er lidenskabelige samlere af den slags). Betænkningstiden er 2 timer til 40 træk og dernæst en ½ time til resten af partiet.
Først færdig er Nørgaard. Efter 9 træk mangler en officer – den for vist vild i de smukke sidevarianter.
Nørgaard på Heltenes Plads efter et kort parti
Bentzens modstander bukker tidligt en vigtig bonde. Manden ligner et skræmmebillede mod tømmermænd og vånder sig, som skulle det hjælpe på stillingen, der også er helt til rotterne.
Hans lidelser bliver så højlydte, at Fišer må hen og skælde ud. Den ærværdige, gamle herre futter selv emsigt rundt til ikke ringe forstyrrelse, men det sanser han ikke. En hurtig sejr.
Ikke længe efter tager Kai og Bent Christensen remis, og da Bent Sørensen vinder sikkert, tegner alt til, at vi skal vinde matchen, da ingen står næstbedst.
Men ak, den tidnød. Kun Erik vinder som ventet, mens Bjarne, Svend og Kølbæk går galt i tidnøden og taber.
5-3 til Maribor – en noget heldig sejr.
Svend, Bent og Jens
Udflugt
Eftermiddagen byder på udflugt til et bjerg 7 km fra Maribor. At gengælde den gæstfrihed, der udvises, er umuligt, men tilbage i Maribor lader chaufførerne sig dog nøde, og vi finder en fortovsrestaurant.
Mikunda – gammel partisan
Hidtil har alt været stiligt og programfast, men bænket her omkring det samme bord ”uden for skemaet” viger stivheden snart for lystighedens ping-pong.
Forrige side: Afrejse mod Slovenien
Næste side: Rundvisning i Maribor og 2. runde