DM i k-skak for hold

Af Svend Pedersen

Det begyndte i 1980. Kaj Bjerring, der – for de uindviede – er manden med de mange IM-normer uden endnu at ha’ fået titlen, blev efter den første Ole Holmsgaard Mindeturnering i 1978 “hængende” i Aalborg i nogle år.

Hvorfor han foreslog, at Nørresundby skulle deltage i hold-DM i k-skak, kan jeg ikke huske, men et godt gæt kunne være, at hold-DM i halvfjerdserne blev vundet af forholdsvis ukendte hold.

En opringning til turneringslederen gjorde det klart, at deltagelse i 1.division var udelukket; men da vi kunne stille et – i hvert fald på papiret – stærkt hold, var han villig til at placere os i 2.division. Den tyggede vi på et par dage, hvorefter vi tilmeldte flg. hold:

  1. Børge Pedersen
  2. Kai Bjerring
  3. Eric Bentzen
  4. Svend Pedersen (h)

Børge skulle naturligvis spille 1.bræt, da han havde en del k-skakerfaring fra flere LH-klasser. Resten havde kun sporadisk stiftet bekendtskab med denne afart af skak og blev placeret efter nærkampstyrke.

Børge Pedersen

Børge Pedersen ved jubilæumsfesten 1994

Det lille (h) efter mit navn betød, at jeg skulle sætte mig grundigt ind i de specielle regler for hold k-skak Det første, jeg bed mærke i, var, at der skulle scores 75 % for at rykke op i 1.division. Med andre ord: målet var mindst 18 points i de 24 partier.

Konkurrenterne var KS og Gentofte, der begge havde kendte nærskakspillere på holdet. Gentofte slog vi let med 3-1, men mod KS kneb det.

Det blev 2-2, efter Bentzen med det yderste af neglene havde klaret remis mod den tidligere Aalborgspiller, Poul Andersen. I alt scorede vi 18,5 points og sluttede på 1.pladsen med samme score som KS, men med bedre korrektion.

Scoren for de enkelte spillere var flg.:

Børge 4p; Bjerring 4,5p; Bentzen 4p; Svend 6p!

Udråbstegnet er anbragt for at vise, at det er en score, der kun sjældent forekommer. I de flg.13 år er det kun sket 3 gange. Bentzen hele to gange og Erik Pedersen én gang.

At der også skal være lidt held i sprøjten, viser det flg. parti, som jeg spillede mod en dengang rigtig god nærskakspiller. Kommentarerne (fra En Passant nr. 5, 1981) illustrerer også ganske godt, hvorledes der blev arbejdet intenst på holdet.

Index * Forrige side * Næste side

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.