I 4. runde af holdturneringen spillede alle 4 Nørresundby-hold på hjemmebane, så der var rig lejlighed til at se på de andre holds udfoldelser, når man selv var færdig med sit eget parti – eller modstanderen tog en ”grubler” midt i partiet.

For A-holdets vedkommende lå vi inden denne runde på førstepladsen, og vi skulle spille mod Sæbys førstehold, der ligger lige efter de to førerhold. Sæbys hold består af erfarne kræfter og er styrkemæssigt meget homogent. Efter dansk rating skulle de have en lille fordel, mens ELO-tallene lod fordelen tippe i vores favør.

Så det gjaldt om ikke at undervurdere vores modstandere, der faktisk alle 4 er habile skakspillere. 2 – 2 var det forudseelige resultat, og sådan kom det også til at gå, selv om vi undervejs nok stod til lidt mere – Men igen: Bjørnen kan ikke sælges, før skindet er skudt!

Lidt om partierne.

Jeg var selv først færdig, remis i godt 20 træk med sort mod Allan Nordstrand Christiansen. Undervejs havde min modstander nok en lille smule initiativ, men han valgte at bytte stort set alle brikker af og tilbyde remis. En hurtig, men også helt retfærdig udgang på opgøret.

Herefter tog Kewin også en remis. Kewin havde hvid og stod i midtspillet tilsyneladende overvældende mod Esben Munch, der næsten ikke kunne komme til at flytte brikkerne. Men Kewin fandt ikke en murbrækker mod modstanderens solide stilling, og det endte i en pointdeling.

Athanasios havde på førstebrættet sort mod Jens Chr. Jensen, og vores mand stillede sig endnu engang op til en dynamisk omgang skak, med løberen placeret på g7, foran kongen. Desværre havde modstanderen mange listige finter, som han fyrede af undervejs, og i sine bestræbelser på at tilrane sig initiativet fik Athanasios svækket sin kongestilling og havde i det hele taget ikke fuld kontrol over stillingen. Dette udnyttede modstanderen (der er en farlig taktiker ved brættet) ved hurtigt at komme frem med springer og dronning og true med dronningtab eller mat. Da Athanasios for sent opdagede truslen og ikke fandt nogen redning, valgte han at tillade modstanderen at udføre den flotte afdækkerskak med efterfølgende mat med dronningen på baglinjen, hvor den flyttede springer nu pludselig spærrede og forhindrede det ”vagthavende” tårn i at udfylde sin opgave.

Sidste mand færdig var også denne gang Johnny. Johnnys kommentar til vi andres remis’er var, at enten så vinder man, eller så taber man. Og han gik tydeligvis efter at vinde sit parti, hvilket også blev resultatet. Med et lille initiativ fik han gradvist udmanøvreret modstanderen og trængte ind i stillingen. Men det skulle beregnes nøjagtigt, og modstanderen forsøgte sig da også med modspil mod Johnnys konge, hvilket dog viste sig relativt ufarligt. Per Visti Andersen var til sidst så venlig at gå i en selvmat og så var kampen jo hurtigt ovre. Han mente dog selv, han havde stået bedst undervejs, men den påstand kunne nu ikke stå for en nærmere prøvelse. I Nørresundby Skakklub er det jo ikke epokegørende, at en spiller påstår, at han ”stod lidt bedre undervejs”, men heller ikke i dette tilfælde havde påstanden altså sandhedsværdi eller berettigelse.

Altså: 2-2.

Og nu ligger vi helt lige med Skørpings andethold – begge har 11,5 point, men Skørping et matchpoint mere, pga. vores resultat her i 4. runde.

Dernæst følger Sæby og Aalborg 7, begge med 8 point.

Jeg forventer at topplaceringen først bliver afgjort i allersidste runde, hvor de to tophold skal mødes

Tirsdag d. 26. november mødte vores hold op i Aalborg Skakforening, hvor vi skulle møde deres 6. hold.

Der var masser af holdskak at se på denne aften. Blandt andet har den store klub syd for fjorden ikke mindre end 4 hold i den samme mesterrække, hvor de sad og spillede mod hinanden. Så måske var det derfor, at holdlederen for vores mesterhold (Per Andreasen) havde bevæget sig søndenfjords for at samle informationer, selv om vi naturligvis regner med, at det først og fremmest var for at støtte skakvennerne på A-holdet!

Men de har altså 4 hold i Mesterrækken. Blandt andet kunne vi bevidne et lidt mystisk resultat, hvor Aalborg 4 tværede det formodet stærkere Aalborg 3 fuldstændig ud med en 5 -1 sejr. Det er vist godt, at hovedkredsens turneringsleder (Arne Hove) har sat klubberne til at spille indbyrdes kampe som det første, eller kunne der let opstå spekulationer om det, som den kommende amerikanske præsident med vanlig bramfrihed kalder ”Cheeting”.

Vi spiller jo selv i A-rækken, men har da et lille håb om avancement til den overliggende række.

Denne aften var vi handicappet af afbud fra vores førstebræt Athanasios, men vi var dog stadig klare favoritter på alle 4 brætter.

Lidt om partierne:

Jeg var selv først færdig, med sort blev det til en remis. Det var måske ok, men egentlig ikke helt tilfredsstillende, for modstanderen havde angrebet umotiveret og bl.a. flyttet meget rundt med sin dronning i startfasen. Så et par bondegevinster gav appetit på at spille på gevinst. Desværre blev en bonde soldet væk igen og med udsigt til vanskeligheder med at forsvare den sidste merbonde valgte jeg at tilbyde fredsslutning – begge kongestillinger var åbne og alt kunne ske med dronninger på brættet.

Dernæst vandt vores reserve Jarl på bedste vis. Modstanderen havde hvid og spillede åbningen ret passivt og pindsvineagtig, måske i håb om en kontra, når Jarl kom frem på banen. Jarl tog det imidlertid koldt og roligt og indkasserede en bonde i midtspillet, og med udsigt til en dårlig stilling og manglende materiale valgte modstanderen at opgive. Måske lidt hurtigt, og meget venligt. Men vi kunne jo kun være tilfreds.

Dernæst sluttede Kewin en helstøbt præstation af på flot vis. Han havde overtaget førstebrættet og fik hurtigt en god stilling, hvor modstanderen tilsyneladende havde glemt at få brikkerne ud på banen. Kewin konverterede til først en ekstra bonde og så en kvalitet. Og da modstanderen var helt krøllet sammen, ofrede han kvaliteten tilbage og fik alle officerer af banen til det, der var et let vundet bondeslutspil.

Den sidste, der var færdig, var denne gang Johnny. Johnny stillede sig solidt op med g3 – Sf3 – Lg2 og havde den bedste skakforståelse af spillerne. En bonde kom i posen, men Johnny fik ikke helt spillet til at køre, og modstanderen fik farligt modspil mod Johnnys konge. Han brugte imidlertid meget tid, og i stedet for at spille en stærk afdækkerskak valgte han i tidnød at sætte en officer i slag. Modstanderen gav dog ikke op, så partiet forsatte mange træk endnu, nu med klart overtag til Johnny, der langsomt fratog modstanderen alle muligheder og kvaste hans kongestilling.

Altså 3 ½ – ½ til os, og vi ligger nu i spisen af rækken, idet Skørping 2 kun fik 2 ½ point i deres kamp.

Af Ole Rysgård Madsen

Anden runde i holdturneringen foregik for A-holdets vedkommende på hjemmebane. Vi drog dog ikke fordel af ”hjemmebanen”, idet vi ”kun” fik 2 ½ points mod Aars II. Det var ca. ½ point under forventet, og med 6 points for 2 kampe ligger vi nu på en delt førsteplads i gruppen.

Lidt om kampene:

Johnny på 4. bræt var igen først færdig. Ud fra ratingtallene var han favorit, og han stod da også snart klart bedst. Johnnys modstander spillede alligevel videre, også efter at Johnny havde høstet en officer sent i spillet – aarsspilleren skulle jo alligevel vente for at køre med de andre hjem! Resultatet var der dog ikke tvivl om.

Dernæst blev Kewin færdig, desværre med dårligt resultat. Kewin havde misforstået og troende ikke, han skulle spille – han havde jo været reserve for førsteholdet tidligere på ugen. Men nu må man jo godt spille for 2 hold i samme runde, så vi fik ringet til ham og han mødte op, men kostbar tid på klokken var gået til ingenting, og  de hvide brikker blev ikke til fordel for ham. Længe så det ret lige ud, men i slutspillet stod modstanderen lidt bedre, og Kewin ville miste en bonde. Der var ikke tid til at regne efter en ekstra gang, og pludselig var det en officer, der manglede. Kewin kunne opgive.

Jeg spillede sort denne gang og besvarede modstanderens ”d4” med Grünfeld. Det kendte han tydeligvis ikke så meget til og gik med en forkert plan. Hurtigt mistede han en bonde – og lidt senere måtte han ofre en kvalitet for at afværge farlige trusler mod kongen. Herefter var der egentlig ikke tvivl om resultatet, selv om han forsøgte sig med lidt modspil på dronningfløjen. Hans problem var det klassiske, at en springer dårligt kan klare opgaver på begge fløje af brættet samtidig!

Athanasios var denne gang sidst færdig. Med sort spillede han dragevarianten i siciliansk og med modsatrettede rokader var der lagt i ”kakkelovnen”. Ved dynamisk spil og et velanbragt bondeoffer fik vores mand en aktiv stilling med farlige trusler mod modstanderens kongestilling, og vi ventede kun på det afgørende ”øksehug”. Det kom dog aldrig. Modstanderen Niels Pedersen spillede forsvaret solidt, og det blev remis, efter at Athanasios havde set, at en halv ville være nok til at vinde den samlede match. Selv om der nok også var fordel i slutstillingen, var det en fornuftig beslutning, når man ikke kan se gevinsten og risikerer at miste momentum i en skarp stilling.

Af Ole Rysgaard Madsen

Første runde i holdturneringen gik for A-holdets vedkommende til Brønderslev.

Brønderslev Skakklub spiller på byens skole, og da vi ankom, var der fuld gang i juniorskakken.

Brønderslevfolkene var dog ikke helt ajour med de nye betænkningstider i hovedkredsen, og det tog lidt tid at få urene indstillet til de nye tider, så den blev lidt over 7, inden vi kom i gang med de to kampe – ud over os skulle deres andethold spille mod Sæby 2.

Ifølge ratingtallene skulle vi stå til en kneben sejr, men vi endte med at vinde en storsejr 3 ½ – ½, og er nu på en delt førsteplads i gruppen, sammen med Skørpings andethold.

Først færdig var Johnny Hvam på 4. bræt. Allerede i åbningen fik han med sort kraftigt kongeangreb, og modstanderen undgik kun mat ved at ofre en ren officer. Her kunne Brønderslev-manden for så vidt have opgivet, men det er jo holdskak, så det var måske af hensyn til holdmoralen, at han fortsatte ufortrødent, indtil han var fuldstændig nedspillet – men partiet var stadig det første, der var færdigt!

Dernæst vandt Athanasios Mistiolioglu med hvid på førstebræt. Ved flydende spil havde han opbygget en pæn stilling og fået overtaget, men jeg så ikke, hvad der konkret skete til sidst.

Kewin Pedersen havde sort på 2. bræt, og han så umiddelbart ud til at stå lidt klemt, men fik som så ofte før i sådanne situationer stillingen dirigeret hen til en fredsslutning. Remis.

Jeg selv spillede hvid på 3. bræt og var sidst færdig. Det var siciliansk, og brættet ”stod i flammer” i et angrebsparti, hvor jeg ofrede først en officer og siden en kvalitet og modstanderen i et forsvarsforsøg ofrede dronningen for en officer. Jeg spillede vist ikke helt korrekt hele vejen, men modstanderen havde svært ved at finde de rigtige forsvarsressourcer og måtte til sidst ned.

Altså en komfortabel sejr til os, og kan vi holde dampen oppe, vil vi godt kunne blande os i topstriden om oprykning.