Af Per Andreasen

I første runde af divisionsturneringen mødte vi Viborg Skakklub. Vi var klare favoritter på de fleste brætter, og slutresultatet var derfor en sløj omgang. Vi fortjente dog ikke bedre.

På 1. bræt mødte jeg Allan Holst. Jeg følte undervejs at jeg blev udspillet, også selvom maskinen det meste af vejen mente at jeg stod udmærket. Jeg forstod i hvert tilfælde ikke stillingen lige så godt som Allan og tabte fortjent. Bjarne Hansen tabte til en velspillende Jes Harholm, Bjarne kom aldrig ind i partiet. Det var sløvt i toppen denne søndag i Viborg.

Læs resten →

Af Per Andreasen

Divisionsafslutningen blev spillet i Viborg, alle 8 hold var som sædvanlig samlet. Det er jo altid hyggeligt at få hilst på alle de gamle hoveder.
Inden sidste runde var nedrykningen afgjort, og vi kunne spille frit mod Haderslev. Igen mødte vi et afbudsramt hold, og vi var derfor kæmpefavoritter.
Først færdig var Svend, som i midtspillet pludselig satte en officer rent i slag og straks måtte opgive. Jeg har spillet på hold med Svend i 35 år, og jeg erindrer ikke tidligere, at have set noget lignende fra hans hånd. Det var en træls afslutning på sæsonen for Svend, der ellers havde gjort det udmærket.
Kort efter vandt Eddie og Poul Erik på de 7 og 8 bræt hvor de mødte meget svag modstand.
Jens Jørgen fik hurtigt en overvældende stilling og vandt i fin stil.
Veteran opgøret på 5 bræt mellem Kai Bjørnskov – 76 år – og Bent Sørensen – 75 år – udviklede sig hurtigt til en vild forestilling. Bjørnskov havde et stærkt angreb, men Bent forsvarede sig godt og det hele løb ud i sandet for Bjørnskov, og Bent kunne indkassere et helt point.
Så var der de 3 partier i toppen tilbage. Jeg fik med de sorte brikker en fordelagtig stilling, men jeg troede undervejs at jeg stod bedre end jeg egentlig gjorde. I midtspillet afslog jeg remis, men da jeg fejlagtigt byttede for mange brikker, så fik min modstander udlignet til et helt dødt slutspil, og jeg måtte affinde mig med den halve. Det var ringe spillet af mig.
Bjarne vandt som sædvanlig i fin stil. Han mødte ikke uefne Per Hansen. Bjarne stillede sig stille og roligt op med en lille fordel, og i midtspillet spillede han bare bedst, og Haderslev manden måtte ofre en bonde for ikke at blive trykket helt flad. Lige lidt hjalp det, en meget sikker sejr til vores (nye) mand.
Sidste mand tilbage var Jørgen Jørgensen. I midtspillet vandt han en kvalitet, og han måtte have haft en gevinststilling. Jørgen kom dog i stærk tidnød, og han greb forkert. Stillingen var dog også utrolig indviklet, og ikke engang i efteranalysen fandt vi noget der var helt klart. Jørgen havde tilsyneladende en meget stor chance – Lxe5 – , men han så det ikke og endte med at tabe på tid i træk 40, tilsyneladende stadig i en uklar stilling.
Med sejren på 5½-2½ så det pænt ud for os i slutstillingen, hvor vi endte midt i feltet. Det ændrer ikke ved, at vi det meste af sæsonen lå i bunden og var i akut nedrykningsfare.
Inden sæsonen fik vi frisk blod til holdet i form af Bjarne Hansen tidligere 1968, Århus. Han er på alle måder et fint bekendtskab, og oven i købet så spiller han betydeligt bedre skak end nogen anden spiller på vores hold. Han blev da også topscorer på holdet med 4½/6, oven i købet på det svære 2. bræt.
Nævnes skal også vores reserve, Børge Pedersen, 83 år i næste måned, der gjorde det glimrende med 2½/4!
Et par stykker på holdet gjorde det rimeligt, medens de fleste gjorde det decideret ringe, herunder mig selv. Samlet præsterede holdet langt under forventet. Det er svært at sige hvorfor, men måske er vi bare ikke så gode, som vores forholdsvis høje ratingtal antyder…
I næste sæson vil jeg prøve at ”krydre” mine referater med spillede partier eller parti fragmenter.

Skrevet af Per Andreasen

Jeg var noget nervøs for denne match mod Fredericias meget stærke hold. Overraskelsen var derfor stor da det viste sig, at Fredericia valgte at stille med et næsten rent andethold. Fra deres ordinære opstilling manglede bræt 1-2-3-4-6-8. Flere af spillerne er ”professionelle” og spillede denne weekend for deres tyske hold. Det var selvfølgelig fint for os, men knapt så godt for vores konkurrenter til nedrykningen fra 1. division.

Vi skulle derfor omstille os til pludselig at være favoritter på alle brætter, og vores forventede score var ca. 5½ point.

Der var 3 hurtige pointsdelinger. Jørgen Jørgensen, Bent Sørensen og Jens Jørgen Christiansen. 1½-1½ og 5 partier igen.

Jeg havde jo som sædvanlig været på natarbejde og var igen træt og uoplagt. Efter en time tilbød jeg remis, men min unge og ambitiøse modstander afslog. Nå, så måtte jeg jo til at tænke, ærgerligt. Det blev dog et rimeligt korrekt parti, hvor min modstander i begyndende tidnød og med helt uklar stilling tilbød remis, og jeg blev svag, – desværre. Det var pivringe at jeg ikke fortsatte!

Da jeg tilbød remis efter en time, ja så smittede det straks af på bræt 2, hvor stærke Carsten Bank-Friis tilbød vores Bjarne Hansen remis. Bjarne afslog også (naturligvis), og selv om stillingen ikke var helt overbevisende, så mosede Bjarne på og vandt i overlegen stil!

Så var der Eddie. En lige åbning, men efterhånden blev den meget lavere ratede modstander overspillet, og Eddie vandt slutspillet overlegent.

Dermed var det 4-2 til os med 2 partier tilbage, Svend stod til gevinst og Børge stod til tab. Efter tidnøden fandt Svend nogle præcise træk og vandt slutspillet stensikkert.

På dette tidspunkt var jeg blevet færdig med at spille, og skulle straks hjem og sove før den næste nattevagt. Stor var min overraskelse da jeg læste resultatet af den sidste kamp, hvor Børge havde vundet. Jeg ved altså ikke hvad der skete, men jeg gætter på, at den meget lavt ratede modstander fik gummiarm og gik helt forkert i slutspillet.

Dermed fik vi en sikker sejr på 6-2, og nu tror selv ikke pessimisterne på, at vi denne gang rykker ned fra 1. division. Vi skal tabe med 1-7 mod Haderslev i sidste runde for at det skal gå galt, og det sker næppe!