Aalborg 3 – Nørresundby 1

Vi var favoritter mod Aalborg III. Det blev en lige kamp og her får I lige et kort referat.

Først færdig var Jens Jørgen mod Ole Knudsen. Remis meget hurtigt i en lige stilling.

På 6. bræt havde vi Christian Gottschalck med som reserve. Som jeg så det kom Christian rigtig godt ud af åbningen og stod rigtig godt. Kort efter kom jeg tilbage, en masse brikker var byttet og vores mand manglede en kvalitet. Et eller andet var åbenbart gået helt galt og Christian tabte da også.

Herefter kom der igen et par fredsslutninger. Trækgentagelse mellem Tommy Nielsen og veteranen Hugo Falberg. Trods en fremskreden alder spiller Hugo ”evigt ungt”. Remis med sort mod Tommy er et fint resultat.

Jan havde sort mod Gert Willumsen og også her tog man remis i midt spillet i en lige stilling. Det var i øvrigt noget vi alle kunne følge med i. Først afslog den ene remis og så gjorde den anden. Den ene talte ikke højt nok og den anden kunne ikke høre. De bidrog begge til underholdningen og nabobrætterne fik også blandet sig. Festligt!

Så stod det 2½-1½ til Aalborg med 2 partier tilbage. Vores reserve Kristen var udspillet af en anden Aalborg veteran, Arne Fjordside. Arne var kommet i tidnød (som han ofte kommer) og vores mand forsøgte sig snedigt med et remistilbud i en tabt stilling. Sådan så det i hvert tilfælde ud for mig. Arne tog imod og vi slap med skrækken. Så førte Aalborg 3-2.

Så skulle jeg altså vinde det sidste parti mod Johan Fischer. Dronning afbytning i træk 7 og så skulle jeg forøge at vinde slutspillet. Jeg fik dog også tilkæmpet mig en fordelagtig stilling, men Johan forsvarede sig sejt. Jeg spillede det ringe og Johan fik fuldstændig udlignet stillingen. Johan kom i tidnød og her tog jeg så en chance. Johan havde et meget smart forsvar som jeg havde set, men han så det heldigvis ikke og så kørte jeg sejren hjem. En ringe præstation af mig og en uretfærdig sejr.

Nå, 3-3 mod Aalborg III, det er jo ikke så godt. Vi var heldige og burde have tabt kampen.

Per Andreasen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.