Af Per Andreasen
Det var niende år i træk at jeg vandt By mesterskabet i skak. Sune Kovshøj fra Aalborg plejer at blive nummer 2, og således også i år. De sidste mange år har det stort set været en kamp mellem os to. Som regel taber Sune et parti i hver turnering (ikke til mig), medens jeg ikke har tabt et parti i By turneringen i mange år. Således plejer jeg at være lidt foran til sidst, og således også i år.
Mit eget spil undervejs i turneringen var slet ikke prangende, men alligevel godt nok. Jeg lavede mange få fejl (det gør de fleste), men ved mindst 2 lejligheder fejlvurderede jeg stillingen fuldstændigt, og det plejer trods alt ikke at ske.
Et enkelt fejlfyldt parti fra 2. runde.
Hvid: Per Andreasen, Nørresundby Sort: Mads Alberg, Aalborg skakforening.
Mads har holdt pause fra skakken i mange år, men denne sæson er han vendt tilbage og med sædvanlig fuld styrke. For ca. 30 år siden tabte jeg et parti til ham i By mesterskabet – i 15 træk – og med de hvide brikker. Jeg havde altså revanche til gode!
1.Sf3,d5 2.d4,Sf6 3.c4,e6 4.g3,dxc4 5.Da4+,Ld7 6.Dxc4,a6?! Lidt langsomt efter min mening. Normalt er 6,-Lc6 med planen at spille Tårnet til c8 og prøve at gennemføre b7-b5. Manøvren med 5,-Ld7 er i øvrigt lidt usædvanlig, mere normalt er 5,-Sbd7. 7.Lg2,b5 8.Dc2,Sc6 9.a3?! Lidt af et luksustræk. Det naturlige ville jo være at rokere kort, men jeg synes nu alligevel at det gav mening at tage feltet b4 fra sort. 9,-Tc8 10.Sbd2?! sikkert ikke det bedste, men jeg var meget forhippet på at forhindre sort i at spille befrielsestrækket c7-c5 på et tidspunkt. Springeren er på vej til b3 og c5. 10,-e5? Det træk havde jeg overhovedet ikke overvejet, og det kan umuligt være det bedste. Det lykkedes mig ikke at straffe det! 11.dxe5,Sg4 12.De4?! efter lang betænkningstid. Meget fristende, men ikke det bedste. Bonden på e5 dækkes og jeg truer grimt med e5-e6. Jeg regnede en del på 12,-Lc5 men efter 13.e6,Lxf2+ 14.Kf1 har sort ingenting. I stedet spillede sort det kølige 12,-De7! Det rigtige havde derfor været at spille 12.e6!,fxe6 13.Se4! eller 0-0 med betydelig hvid fordel! Det ser grimt ud at stille Dronningen foran Løberen på f8 og man skulle tro at hvid kunne udnytte sit udviklingsforspring på en eller anden måde. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke finde ud af det. 13.0-0? Jeg overvejede i stedet 13.b4 og Løberen til b2 og hvid må stå bedst. Jeg blev dog fristet af rokaden, det er jo næsten altid godt! 13,-Sgxe5 14.Sb3,Sc4 15.Dc2,Df6 Sort forsvarer sig sejt med en række gode træk. 16.Sfd2,S6-e5 17.Sxc4,Sxc4 18.Sd2,Se5 19.b4?! Jeg var stadig meget opsat på at spille aktivt og sikre en god udvikling. Det var dog meget bedre at spille 19.Lb7 efterfulgt af slag på c7. Hvid står bedst. 19,-Ld6 Det træk var jeg glad for at se. Jeg var mere nervøs for 19,-c5 20.Lb2, cxb4 21.De4,Lc6 og det var svært at vurdere, om ikke sort har kompensation for officeren. Vi var begge på vej i tidnød. 20.Lb2,De7?! Jeg havde regnet med at sort ville stille Dronningen på g6 eller h6, g7 dækkes. 21.f4!? Ser livsfarligt ud, men jeg kunne ikke se hvad sort har for bonden. Hvis sort når at rokere er den hvide fordel minimal. 21,-Sg4 22.Lxg7,Tg8
Min vurdering var at sort ikke på noget tidspunkt kan spille noget med De3+ efterfulgt af Sf2+. Hvis slår den sorte Springer på f2 og følger op med Se4 der truer både på f2,f6 og d6. Det var den hurtige version som jeg måtte vurdere i tidnøden. 23. Ld4,c5 24.Dxh7?!,Tf8? Meget bedre var 24,-Kf8! som jeg (heller) ikke havde set. Herefter er der stadig meget spil i stillingen. I tidnøden gik det hurtigt ned ad bakke for sort. 25.bxc5,Txc5? 26.Se4!,Lf5 27.Sxd6+,Dxd6 28.Dg7,Tc7 29.Rac1,Txc1 30.Txc1,f6 31.Lc5 og sort opgav. Et spændende parti hvor sort efter et sejt forsvar kunne have fortjent et halvt point!