Aalborg III – Nørresundby

1 svar

Tirsdag den 11 marts blev sidste runde spillet i Mesterrækken. Det foregik i Aalborg som et fællesstævne med alle holdene fra Mesterrækken. Efter at 2. division blev nedlagt sidste år er Mesterrækken blevet meget stærkere end den tidligere har været. Sådan en aften er det meste af den nordjyske elite til stede fx Peter Mikkelsen, Jørgen Jørgensen, Tommy Nielsen, Jens Jørgen Christiansen, Shanne Hedegaard, Benny Grønhøj, Erik Højfeldt med flere!

Der var ingen spænding om oprykningen, den havde Skørping for længst sat sig på. Det er rimeligt nok, Skørping har også langt det bedste hold. Vi håber på at Skørping slår Skive II i den match der afgør oprykningen til 1. division, – på den måde slipper vi jo også for at bøvle med dem næste år. Vi får i stedet fornøjelsen næste år at møde Skørping II der rykkede op fra A rækken, et mulehår foran Nørresundby II.

Til kampen mod Aalborg III: På 6. bræt mødte Jan den unge Andrea Kongskov, den samme modstander som han tabte til for 14 dage siden da vi mødte et andet Aalborg hold. Det skulle jo næsten ikke kunne lade sig gøre, men med 4 Mesterrække hold (!), så kan Aalborg jo ikke stille fuldt hold hver gang så mange spillere optræder på flere hold. Nå, Jan så noget grum ud og jeg synes ikke der var det sædvanlige smil på løben. Det blev et spændende parti og det så ud som om at Jan var i kontrol det meste af vejen og han fik sin revanche mod den unge dame!

Remis til Grevlund mod unge Ture. Grevlund spillede i hvert fald åbningen forkert, men det blev ikke straffet af modstanderen. Grevlund opbyggede en fin stilling, men remis.

Tommy havde de sorte mod Hellsten. Tommys stilling så lidt mistænkelig ud (måske for mit utrænede øje), men han fik efterhånden fat i de hvide felter og vandt.

Jens Jørgen vandt også. Jeg synes at hans stilling så lidt mistænkelig ud undervejs men det er ikke rigtigt. Ifølge Jens Jørgen var stillingen i balance det meste af vejen indtil modstanderen gik forkert i slutspillet. Jens Jørgen blev topscorer på vores hold med meget flotte 6 point af 7 mulige, næsten 2 point over forventet score.

Michael Simonsen var sidst færdig, det blev remis mod Niels Gorm Andersen. Michael forsøgte længe at vinde, men modstanderen forsvarede sig godt og koldblodigt i en vanskelig stilling og remis virkede som et retfærdigt resultat.

Selv mødte jeg sympatiske Thomas Heine Bech og jeg havde hvid. Jeg spillede åbningen uambitiøst og da min modstander spillede gode og fornuftige træk, ja så fik jeg ingen fordel. I tidnøden gik min modstander fejl og jeg kunne have fået afgørende fordel, men jeg så det ikke. Jeg tog chancen i bondeslutspillet hvor jeg stod bedst, men det var remis. Thomas var ikke rigtigt inde i detaljerne og sent på aftenen gik han så endelig fejl og måtte ned. Igen skulle jeg altså helt ud i fuld længde for at vinde et parti mod en (på papiret) overkommelig modstander. Skak er et frygteligt svært spil.

Det blev en samlet sejr til os på 5-1, et fint resultat ca. ½ point over forventet score.

Per Andreasen

A rækken, 7. runde

Skriv et svar
I sidste runde af holdturneringen skulle vi en tur til Skørping.
Allerede midt i turneringen tegnede det til, at denne sidste kamp ville blive afgørende for oprykning til mesterrækken, og sådan kom det også til at gå. Vores hold og Skørpings hold er de klart bedste i rækken og førte inde runden med længder i forhold til gruppens øvrige hold.
Vi havde gjort hjemmearbejdet og fundet ud af, at vi skulle have 2 ½ point for at rykke op. Ved uafgjort 2 – 2 ville det være Skørping, der rykkede op. Så der var lagt op til en spændende match. Samtidig havde Skørping også 2 andre hjemmekampe i lokalet, så det blev en spændende skakaften.
Desværre var vi lidt handicappet til en start, idet Kewin måtte melde afbud. Det betød jo at flere af vi andre rykkede ”frem i bussen” og mødte stærkere modstand. Som reserve fik vi Jarl Mølgaard med, der i denne sæson ikke har spillet fast på et hold, men har gjort det godt som reserve.
Athanasios mødte på bræt 1 med hvid Niels Chr. Davidsen. Han spillede effektivt frem på banen, og var den første, der var færdig, efter en overbevisende indsats. Stillet overfor en ruineret stilling og tab af en officer kunne modstanderen opgive.
Desværre havde jeg selv ikke et lige så vellykket et parti. Jeg spillede sort, og modstanderens 1. f4 kender jeg ikke meget til. Men det opstod en stilling med spænding i midten af brættet og i det hele taget taktiske finesser og muligheder til begge sider – i efteranalyserne sagde flere af de stærke Skørping-folk, at de mente, jeg havde stået bedst. Desværre kunne jeg ikke selv se det, og en banal forglemmelse førte til tab af en bonde. Et efterfølgende forsøg på at spille aktivt og åbne stillingen op var nok for tidligt, og resulterede blot i, at jeg blev presset tilbage og til sidst havde en tabt stilling.
Hermed var stillingen 1 – 1. På bræt 3 og 4 blev der kæmpet længe og indædt. Længe så det lige ud i begge partier, men så vandt Jarl en officer i sit parti mod deres reserve Søren Hauge. Og selv om Søren Hauge havde en bonde for officeren og er en erfaren herre, der efterfølgende fandt på mange små snedige fælder i slutspillet var det tabt for ham, og Jarl hentede et helt point til os.
Kort forinden havde Johnny dog tabt sit parti, og dermed var stillingen 2 – 2, lige nøjagtig ikke nok til oprykningen. Johnny spillede et rigtigt kampparti, men længe så det ret lige ud. I startfasen havde han vist muligheden for en hurtig remis ved evigskak, men spillede jo videre af hensyn til holdet. Mod slutningen fik han endda en garderet fribonde, men et forsøg på at føre den frem lykkedes ikke. I stedet forsøgte Johnny med et direkte kongeangreb, men lavede i tidnøden helt mod slutningen et par overseelser, der kostede først en bonde og så en officer – og herefter kunne han opgive. Mod slutningen havde han i øvrigt fået krampe i det ene ben, da han var lidt krøllet sammen i stolen pga. den trange plads i lokalet – og måtte stå op til nogle af trækkene. Så også i denne sidste runde var det Johnny, der stod for det mest dramatiske indslag!
Vi kan selvfølgelig ærgre os over, at det ikke blev denne gang, vores hold rykkede op i mesterrækken. Det var uhyggeligt tæt på, og det gode spil skyldes sikkert bl.a. at det har været et stabilt hold, med kun 2 afbud gennem hele turneringen. Kampen mod Skørping kan vi ikke beklage os over, resultatet var helt som forventet i forhold til ratingtallene. Derimod kunne vi måske godt have hentet enkelte halve og hele point i andre kampe, og der er bestemt basis for at håbe på oprykning næste år, hvis vi har et hold af tilsvarende styrke og stabilitet. Realistisk bedømt kunne det nuværende A-hold sagtens klare sig godt mod adskillige af holdene i mesterrækken i denne sæson.
De enkelte spilleres score på holdet:
Athanasios Mistilioglu: 4,5 / 6
Kewin Pedersen: 3 / 6
Ole Rysgaard Madsen: 5 / 7
Johnny Hvam: 4 / 7
Jarl Mølgaard (reserve): 2 / 2

Sæby 2 – Nørresundby 4

Skriv et svar

Onsdag d. 27. drog Nørresundby 4 mod Sæby for at spille mod Sæby 2. Lokationen var ”Manegen”/Sæby Kulturhus, og skakspillet blev akkompagneret af marchmusik fra et nærliggende øvelokale. Det gjorde dog ikke så meget – de spillede ganske fint! Vi var underdogs med en forventet score på 1,58 ud af 4, da Sæby 2 har relativt stærke folk på 3. og 4. bræt.

Bent kom på 3. bræt uhensigtsmæssigt fra start, da modstanderens lange bondekæde pegede lige ned mod Bents konge, og presset blev for stort. Han var ikke selv imponeret over sit spil! Bedre gik det heldigvis for Pia, der spillede sig frem til en remis mod væsentlig højere ratet modstander. Sådan! Salomon havde inden aftenens holdkamp en score på 5 ud af 5! Sejrene er kommet på baggrund af godt spil og en aversion mod remisser, så i aftenens opgør mod Sæbys 2. bræt, Radoslaw, gik han naturligvis efter sejr igen. Man kan dog presse for hårdt på, og Salomon manglede en bonde i slutspillet og måtte ned efter en god kamp.

Jeg var indkaldt som reserve og skulle spille på 1. bræt mod Sæby Skakklubs nye og unge formand. Her kom jeg fornuftigt ud ad åbningen, men formanden pressede på i midtspillet og gjorde sin ekstra bonde på dronningefløjen til et problem for mig. Jeg satsede på, at mit forspring i udvikling ville kaste noget af sig, og pludselig fik jeg den åbne tårnlinje, aktiverede dronningen og fik valget mellem at sætte mat i 8 træk og vinde en officer – fortalte computeren mig, da jeg kom hjem. Jeg var usikker på matten og valgte officeren. Herefter var det simpelt i et for mig ellers kompliceret parti. Desværre var det jo så ikke nok til at vinde matchen, men det var en hyggelig og spændende tur, og vi scorede de forventede 1,5 brætpoint og ligger stadig på andenpladsen efter suveræne Nørresundby 3 inden sidste runde.

/Jarl

Nørresundby 3 – Skørping 4

Skriv et svar

Vores føring var blevet så stor, at vi kun behøvede 2 point for at være sikker på oprykning. Alle mand meldte klar og vores forventede var en sejr på 3-1.

Kristen og Rune mødte ikke op til kampstart men Kristen er tit forsinket. Vi ringede til Rune hvis nu han var faldet i søvn. Desværre havde han glemt alt om det og kunne ikke komme. Kristen kom dog, men han vandt ikke som den første da Lars vandt hurtigt over sin modstander. Nu havde vi vores to point og jeg sad tilbage med en fordelagtig stilling. Min modstander Louise angreb min kongestilling medes jeg have fjernet alle bønder i centrum hvor Louises konge stod. Louise havde en simpel mattrussel i bunden, men den var dækket af to at mine brikker. I min iver efter at sætte mat ofrede jeg en kvalitet ved hjælp af de to brikker som dækkede matten. For at dække matten tabte jeg en officer og var nu et tårn bagud. I analysen kunne jeg nok have holdt remis men jeg tabte.

2-2 var nok og vi er sikre på oprykning til A-klassen.

Arne Hove

Nørresundby 2 – Aalborg 7

Skriv et svar
I sjette runde af holdturneringen var der 3 hold i gang samtidig i klubbens lokaler i Nørresundby.
A-holdet skulle møde Aalborg Skakforenings 7. hold. På papiret var vi klare favoritter, da vi stod til at vinde 3 – 1. Det ville også være nødvendigt med en sejr, hvis vi skulle holde liv i forhåbningerne om oprykning, da Skørpings andethold, som vi før runden stod helt lige med, havde vundet en sejr på 3 ½ – ½ tidligere på ugen i deres kamp mod Frederikshavn. Men som Johnny Hvam sagde: Så må vi jo bare vinde med de samme cifre!
Det var der til en start ikke meget, der tydede på. Johnny lagde ud med at miste en officer, og det første resultat, der tikkede ind, var et halvt point til Kewin. Kewin havde ellers haft en bonde og en flot stilling mod sin unge modstander, der havde de fleste officerer parkeret i udgangspositionen. Men et eller andet gik ikke Kewins vej, og så blev det remis.
Jeg selv spillede sort mod Kim Pors, der lagde ud med uortodokst åbningsspil for at ”komme ud af teoribøgerne”. Ofte er der dog en årsag til, at sjældne træk er sjældne, og det gav ham ikke noget. I midtspillet kom der så en lidt kompliceret stilling med flere forskellige afbytningsmuligheder og trusler mod Kims konge, hvis det ikke blev håndteret korrekt. Kim havde set truslen, men spillede alligevel et forkert træk, og så måtte han give en kvalitet for at undgå det, der var værre. Og selv om han forsøgte at få modspil, gik det herfra kun én vej i partiet, der var slut omkring tidskontrollen.
Athanasios havde de sorte brikker, og stillede sig op med løberen på Lg7 mod modstanderens engelske åbning. En overgang så det lidt tvivlsomt ud, han havde givet en kvalitet uden at der tilsyneladende var nogen særlig kompensation. Men vores mand er jo god til de dynamiske stillingstyper, og løberparret kombineret med en bondestorm på dronningfløjen satte modstanderen i en spændetrøje, han ikke kunne komme ud af, og til sidst var der et helt point til os. Flot spillet!
Sidst færdig var Johnny, efter et dramatisk parti. En fingerfejl kostede tidligt en officer. Kampdommeren måtte fortælle Johnny, at reglen om rørt brik også gælder, at man SKAL slå, hvis man hæver modstanderens brik fra brættet.
Efter denne fejl begyndte Johnny at spille mere frigjort og gik efter modstanderens kongestilling. På det tidspunkt vandt han officeren tilbage og vejrede morgenluft, og da han i slutspillet vandt yderligere en officer for bønder, var stemningen høj – og gevinsten næsten i hus. Modstanderens gentagne remistilbud blev selvfølgelig afvist og fik på et tidspunkt så meget karakter af et irritationsmoment, at det måske burde være påtalt af dommeren. Men Michael syntes nok, han havde været involveret rigeligt i det parti! Johnny kunne imidlertid ikke finde vej i varianterne, og til sidst gik han helt i sort, da modstanderen pludselig kunne få en bonde ned, uden den kunne slås af løberen.
Det var jo ikke så godt, og vi forstår selvfølgelig at Johnny var lidt nedslået efterfølgende over pointet, der blev sat over styr endnu engang, efter at han havde kæmpet sig så flot tilbage.
Vi endte så op med en sejr lige i underkanten af forventet med 2 ½ – 1 ½. Det betyder, at Skørping har de bedste kort på hånden i det indbyrdes oprykningsopgør i sidste runde.  Vi skal have 3 point i den kamp, hvis vi skal rykke op.
Ole Rysgaard Madsen