Forfatterarkiv: Arne Hove

Skørping – Nørresundby

Divisionsturneringen for 23/24 er i gang. Sidste år rykkede vores 1. hold jo ned i 2.division og vi troede egentlig bunden var nået. Det er den sikkert ikke. Jeg er eneste spiller tilbage på holdet fra sidste år, og det tyder jo ikke godt.

Lad os kigge lidt på kampen, således som jeg så den undervejs. Der kan altså let være fejl i mine vurderinger, så referatet skal tages med alt muligt forbehold. Nederlagene først. Tommy og Arne blev reelt overspillet og som jeg så det fik ingen af dem chancer undervejs.

Kewin tabte til Davidsen, men det var i hvert tilfælde helt unødvendigt. I en lige stilling i slutspillet gik Kewin helt frivilligt ind i en dødelig binding og pludselig var partiet tabt.

Gottschalck tabte i vilde komplikationer. De første mange træk i partiet er set mange gange før, men det vidste spillerne ikke. Vores mand ofrede modigt en officer og på mange måder kunne han få remis ved evigskak. I de opståede komplikationer gik vores mand forkert og måtte ned.

Ole Madsen blev reelt overspillet af en stærk modstander, men op mod de 40 træk fik vores mand pludselig stærke trusler ind, og remis blev resultatet.

Jarl havde sin debut på divisionsholdet. Det blev et langt og spændende parti mod Bo Bøgh Lassen. Jeg var med i efteranalyserne, og det var tydeligt at begge spillere spillede et glimrende parti. Jarl havde vist chancerne i slutspillet, men da han overså en detalje måtte han kæmpe for remissen. Fint parti og en flot debut.

Jeg spillede en korrekt remis mod Peter Mikkelsen. Jeg troede han spillede en dårlig variant, men jeg er senere blevet klogere.

Lyspunktet var Michael Simonsens sejr over stærke Jørgen Jørgensen. Det var nu ikke retfærdigt. Michael var overspillet undervejs, men han blev ved med at skabe problemer for den stærke modstander og i tidnøden gik Jørgen galt og flere fejl efterfulgte hinanden. Vores eneste gevinst i matchen, flot Michael!

Nederlaget blev altså på 2½-5½ og det kan vi være bedst tilfredse med.

 

Per Andreasen.

“Sommerskak – Når du har tid” er slut

“Sommerskak – Når du har tid”
Med 27 deltagere var der flot fremmøde i årets sommerskak, hvor der blev afviklet 58
spændende partier, efterfulgt af analyser og hyggesnak.
Turneringen blev ledet af Per Andreasen og Michael Bohnstedt, med kyndig vejledning af
Henning Larsen fra Aars. Turneringen fungerede som den praktiske prøve for Per og
Michael, som nu har gennemført deres dommeruddannelse.
Der var stor spænding om resultat inden sidste runde, da mange spillere havde mulighed for
at opnå en af de 6 præmiegivende placeringer. Hele 6 spillere opnåede 3 point, så
korrektionsberegning måtte tages i brug for at afgøre placeringerne 4 – 6.
Resultat
1. Michael Bohnstedt (4½ point)
2. Gunner Andreasen (4 point)
3. Ricardo De La Calle Aramburu (3½ point)
4. Peter Duun Kristensen (3 point)
5. Tobias Pedersen (3 point)
6. Gabriel Emil Stricker (3 point)
Link til turneringen

https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28143

 

Holdturneringen afsluttet

At Michael Bohnstedt
Som et lyspunkt i mørket sikrede vores 3. hold i aftes sejren i A-klassen og dermed oprykning til Mesterrækken!
Holdet er uændret fra sæson 2021/2022 hvor det blev til en beskeden 7. plads i A-klassen.
Mange forhold kan ligge til grund for denne fremgang:
  • Spillerne er meget turneringsaktive
  • Spillerne har alle aktivt deltaget i Per Andreasens glimrende månedlige undervisning
  • Der er utrolig sjældent afbud (kun ét i forgangne sæson)
  • Holdet virker godt sammentømret

Som bonusinfo laver Per Andreasen Skak undervisning i morgen fra kl. 19.00.

Divisionsturneringen er færdigspillet

Nørresundby 1 – Esbjerg

Af Per Andreasen

Vi tabte desværre den sidste kamp mod Esbjerg med 3-5.  Der er vist ikke rigtig nogen undskyldninger. Vores forventede score i denne kamp var 5,23 point, så resultatet var rigtig skidt. Dermed blev vi sidst i 1. division og rykker ned i 2. division.

Det er ikke så svært at sige hvad der gik galt. Vi er efterhånden en flok ældre Gentlemen og spillet er derefter. Vi var en del der underpræsterede rigtig meget. Faktisk var det kun næstældste mand Jørgen Jørgensen – 77 år -, der med 2 point af 3 mulige lagde lidt til sit ratingtal. På det svære 1. bræt scorede Bjarne 3 af 6 mulige, og det er selvfølgelig ok. Et unødvendigt tab mod Jens Ove Fries-Nielsen tidligere på sæsonen ødelagde den fine score.

I matchen mod Esbjerg tabte vi som sagt 3-5, 6 remisser på bræt 1-6 og tab på bræt 7 og 8.

Jeg havde selv rigeligt at gøre og så ikke meget af resten. På bræt 8 tabte Tommy og det er en gåde hvordan det gik til. Han stod i hvert tilfælde klart til gevinst gennem hele partiet, i hvert tilfælde indtil kl. 1530, da jeg var nødt til at forlade spillestedet. Af vores 6 remisser var i hvert tilfælde de 3 af dem klart i overkanten undervejs. Svend på bræt 3 stod da klart bedst med de sorte brikker mod Iver Poulsen. Det var tydeligt at Iver ikke rigtig havde nogen plan og han blev trykket tilbage. Slutspillet fusede ud i remis. Eddie så også ud til at have slutspilsfordel mod Henrik Tranberg, men også det blev remis. Jørgen på bræt 4 mod Ole Bønnelykke så vildt interessant ud. Jørgen ofrede en kvalitet for spil mod modstanderens Konge, og så vidt jeg kunne se, så kunne det blive til hvad som helst. Nu blev det så remis. Selv spillede jeg en ret uambitiøs åbning med de hvide brikker og spillet var ret lige undervejs. På vej mod tidnøden fik jeg en meget fin stilling, men da jeg ligesom skulle konvertere fordelen spillede jeg et unøjagtigt træk (nu igen) og jeg måtte nøjes med remis.

Nå, 7 kampe for mig, 5 x remis og 2 tab. Elendigt. Symptomatisk for vores sæson. Vi må prøve at finde noget kampgejst til næste sæson. Mit forsigtige gæt er, at selv om vi er gamle og affældige, så rykker vi IKKE ud fra 2. division i sæsonen 2023-2024.

Skive 2 – Nørresundby 2: 4½-3½

Af Arne Hove

Vi manglede kun 8 point for at hente Aalborg 2 på 6. pladsen. Men for at hente dem skulle de tabe 8-0 og vi skulle vinde 8-0. Begge dele synes lige usandsynligt, så jeg tog en hurtig remis. Kristen, som have været nede og se på den lukkede Virksund dæmning, tabte hurtigt til Morten Fabrin. Vi havde 3 reserver med Lars Nielsen, Michael Bohnstedt og Bent Kiel i stedet for Tommy Nielsen, Per Grevlund og Ole Madsen.

Lars og Michael stod godt men så tabte de alligevel. Bent blev udsat for et gigantisk angreb med en masse ofrede brikker. Det var en fornøjelse at se hvordan Bent afviste angrebet og da støvet havde lagt sig gav Bents modstander op pga. manglende træ.

Jan og Kewin fik kæmpet sig til en remis. Tilbage sad Flemming med en officer mere. Der var dog stadig dronninger på banen så de spillede i lang tid før modstanderen gav op.

Vi endte på sidste pladsen, men jeg er overbevist om, at hvis ikke vi havde haft så mange afbud kunne vi godt have holdt os oppe. Kewin og jeg blev topscorere med 3 point. Ikke en imponerende score, men vi vandt begge to rating.

Klubturneringen 2022-23 er afsluttet

Per Andreasen vandt atter klubmesterskabet. Det er 15. gang og det er rekord. Imponerende.

Per sluttede med 8 points efter 9 runder  (afgav blot 2 remis´er) foran Sune Kovshøj med 7½. Afgørende for slutresultatet var Arne Hoves flotte sejr over Sune. Partiet er gengivet her på siden.

De to høje scorer er kun lidt over forventet, for eksempel tjener Per kun 1 ratingpoint.

Christian Gottschalck har fået en fornem debut i mesterklassen: en tredjeplads med 5 points , hvilket er 2,55 over forventet. Det resulterer i en ratingfremgang på 95. Gottschalck er nu oppe på 1806 og har sikkert ambitioner om at forbedre tallet yderligere.

Basisgruppen blev vundet af Yasin Shah , Aalborg, i helt suveræn stil: 8½ p i 9 partier og  forbedrer hermed sit ratingtal med hele 264. Omar Elzabeir , Aalborg, blev nr 2 med 6½. Omar var så taknemmelig for at være med i vor hyggelige turnering, at han donerede sin præmie til klubben. Tak for det. Vi er også taknemmelig for at have en så venlig spiller med i turneringen. På de følgende pladser kom Oliver Mølgaard, Aalborg, Lars Nielsen og Jan Petersen.

Der var præmier til de bedste spillere med et ratingtal under 1300: Allan Badsbjerg og Bent H Christensen.

Tak for denne gang.

Per Grevlund , Turneringsleder