Kategoriarkiv: Undervisning

Undervisning i skak

Som et nyt tiltag i Nørresundby Skakklub, arrangerer vi i denne sæson undervisning i skak i klubben. Undervisningen retter sig først og fremmest mod klubbens næstbedste spillere med et ratingtal i spændet 1600-1900. Alle A medlemmer i klubben er dog velkomne til undervisningen, og jeg vil sørge for, at alle niveauer kan lære noget.
Den første undervisningsaften bliver torsdag den 5. november kl. 19:00 – 21:00 i klubbens lokaler. På undervisnings aftener kan der derfor IKKE spilles udsatte partier i klubturneringen. Den første aften gennemgår jeg et par partier fra årets by turnering. Det meste af undervisningen vil relatere sig til gennemgang af partier. I opfordres derfor til at medbringe noteringslister med egnede egne partier den første undervisningsaften, jeg vil så bruge dem i undervisningen senere.
Torsdag den 3. december er den anden undervisningsaften.
Hvis det har interesse, så arrangerer jeg også et par sessioner i foråret.

Per Andreasen.