Forfatterarkiv: Arne Hove

Aars 1 – Nørresundby 1

Årets første holdkamp blev spillet i Års. Det var første gang jeg spillede i Års efter Henning Larsens død og det var bestemt en mærkelig og trist fornemmelse. Hans glade smil og myndige turnerings ledelse manglede. Års 2 bedste spillere, brødrene Søren og Benny Grønhøj var også til stede. Benny er formand for klubben, men har alligevel valgt i år at spille divisions skak for Randers. Søren fortalte at han er gået på skak pension. Han ser bestemt ikke sådan ud, han ligner sig selv og kan helt sikkert stadig spille en god gang skak.

Års var derfor på papiret ikke stærke og vi var pænt store favoritter på alle brætter. Set fra vores side gik det vel efter planen det meste af vejen.

På bræt 3 vandt Tommy hurtigt mod veteranen Niels Pedersen. Løberpar og angreb og 1-0.

Lars Nielsen vandt ligeledes hurtigt. Modstanderen fik hurtigt nogle svage felter og det udnyttede Lars. En stensikker sejr.

Jens Jørgen Christiansen vandt også sikkert på bræt 2. Normalt så solide Søren Thomsen lavede en kæmpefejl i midtspillet og så var det pludselig slut.

Ole Madsens parti på bræt 6 så længe lige ud. Modstanderen, Kenneth Thorhauge, stillede sig solidt op og længe så det lige ud. I tidnøden gik Kenneth forkert og vores mand satte mat! Altså 2 point til vores reserver, Lars Nielsen og Ole Madsen. Jeg havde hvid på bræt 1 mod Olafur Gudmarsson. Det er en mand der spiller en del skak, han er blandt andet med i Nørresundby Skakklubs klubturnering og var også med i vores forårsskak, så en spiller jeg har set før og som bestemt ikke er ufarlig. Denne aften havde han dog ikke en heldig hånd. Han spillede åbningen upræcist og blev langsomt men sikkert kørt over. Han opgav i træk 31 med 5 sekunder på klokken og med udsigt til at jeg ville vinde alle hans resterende officerer!

På bræt 4 mødte Michael Simonsen Års spilleren Allan Bo Sørensen. Michael ofrede en kvalitet for aktivt spil mod modstanderens Konge, men angrebet fusede ud. Allan Bo Sørensen spillede virkelig stærkt og havde fortjent sejren. I tidnøden tillod Allan en evigskak. Den kunne han let have undveget med sejr til følge, men ifølge ham selv var han i tidnød og var løbet tør for energi. Fair nok, og vi fik et heldigt halv point.

Samlet en sejr til os på 5½-½ hvilket jo er et meget fint resultat. Vi må så se om vi kan følge op på det når vi om 14 dage spiller 2. runde i Skørping. Her møder vi et hold der er meget stærkere end vores hvorfor vi må forvente at blive løbet over ende.

Per Andreasen.

Niels Henrik Willumsen er død

Vores mangeårige medlem er gået bort efter lang tids sygdom. Henrik var en stærk angrebsspiller og hans gode humør skabte altid en god stemning. Henriks sygdom betød desværre at han måtte opgive skak for en del år siden. Henrik skal bisættes fra Vodskov Kirke på fredag den 26. september 2025 kl. 13.00.

Ole Nielsen er død

Jeg må desværre meddele, at vores medlem Ole Nielsen er død. Ole var en vellidt medlem som stoppede sin aktive karriere i 2009 og vi håbede at han ville genoptage karrieren når han blev pensionist. Oles partier var altid spændende at følge med i da han altid gik efter kongen.

Klubturneringen er færdigspillet

Klubturneringen var præget af mange afbud og to dødsfald. I Mestergruppen måtte Aars spilleren Henning Larsen opgive efter at have spillet 2 runder, hvor han scorede 1½ point. Han døde desværre i vinters.

I Basis 1 døde Aalborg spilleren Uffe Brixen Egebjerg efter at have spillet 4 runder. Herudover melde Aalborg spilleren Tobias Pedersen fra efter 4. runder.

I Basis 2 meldte Leif Kræmmergaard fra på grund af sygdom inden han fik spillet et parti og Hans Nedergaard efter at have spillet en runde. Skørping spilleren Bent K. Nielsen måtte melde fra på grund af sygdom efter at have spillet 5 runder.

Dette har givet en del støj og mange ikke spilede partier.

Resultatmæssigt endte turneringen således.

I Mestergruppen vandt Per Andreasen med 7 af 8 og blev klubmester igen. Sune Kovshøj fra Aalborg tog andenpladsen med en bedre korrektion end Jens Jørgen Christiansen de fik begge 6 af 8.

Basis 1 blev vundet af Uffe Hellsten fra Aalborg foran Johnny Hvam på andenpladsen som scorede 5 af 7. Det specielle her var, at Uffe nåede at spille mod de to spillere som meldte sig ud, men da de ikke havde spillet mere end havdelen af deres partier skulle resultaterne imod dem ikke tælles med. Herved havde Uffe også 5 point ,men med bedre korrektion end Johnny.

Basis 2 blev vundet af vores nye medlem Salomon Mathiassen med 8 af 9 og vores formand Michael Bohnstedt blev nummer 2 med 7 af 9.