☀️Vinder af sommerturneringen☀️
1. Sune
2. Peter Duun
3. Allan
Et stort tillykke! 😊
☀️Vinder af sommerturneringen☀️
1. Sune
2. Peter Duun
3. Allan
Et stort tillykke! 😊
Af Christian Gottschalck
Turneringen var af typen med første runde fredag aften efterfulgt af 2 runder såvel lørdag som søndag. Spillerne fordelte sig i 4 mesterklasser og 9 basisgrupper, og bortset fra den nederste gruppe spilledes der alle mod alle i 6-mandsgrupper. I Mester 1 blev IM Bjørn Møller Ochsner den suveræne vinder med 4½ point foran IM Nikolaj Vesterbæk Pedersen og FM Mikkel Manosri Jacobsen begge 3½ point.
Selv befandt jeg mig i basis 4 sammen med fem andre spillere, jeg aldrig før havde mødt over de 64 felter. Ratinggennemsnittet i gruppen var 1672, og jeg var med mine 1676 tredjehøjst ratet. Med 3½ point lykkedes det mig at vinde gruppen uden tabspartier (2 vundne og 3 remis’er), og jeg kunne endnu engang indenfor kort tid se mit ratingtal stige; denne gang med 29 point til 1705 og med 17 point til min elorating, der nu er på 1729. I alt er min rating steget med 85 point i løbet af to på hinanden følgende turneringer her i sommer, og med en præstationsrating på 1819 i Xtracon Chess Open 2019 og 1840 i Skanderborg har jeg naturligvis fået lyst til at se, om ikke det skulle være muligt at komme endnu højere op. Af samme grund overvejer jeg kraftigt deltagelse i Odensemesterskabet, der finder sted 11. – 13. oktober.
Jeg vil her vise afslutningen på mit parti mod Steen Jacobsen fra Læseforeningen i Odense. Jeg har netop med Hvid trukket 29. d6, og stillingen er lige til trods for, at jeg (som en følge af et fejlagtigt offer tidligere i partiet) har en officer for lidt, da Sorts kongestilling er usikker og hans brikker mildt sagt ikke optimalt placeret.

I denne stilling skulle Sort blot have trukket 29. -, Se6, men i stedet fulgte 29. -, Sa6?? Jeg overfalder ham straks med 30. Te7, som han burde have besvaret med 30. -, Dg8 for at imødegå en hvid springer på d5. Han trak imidlertid 30. -, Df8?, og jeg plantede med 31. Sd5 den stolte ganger lige midt i centrum, hvor den jo står fantastisk. Sort forsøger at gøre fejlen god igen med 31. -, Dg8, men for sent! I virkeligheden er der her ifølge Stockfish forceret mat i 17 træk! Mine evner rækker desværre ikke til at se helt så dybt i stillingen, så jeg fandt en løsning, der var en anelse nemmere at overskue:

32. Txd7! Opgivet. Sort kan vælge, om han ønsker at spise tårn eller springer; begge dele ender fatalt: 32. -, Kxd7 33. Sf6+, Ke6 34. d7+!, Ke7 35. Sxg8+, Txg8 36. Df6+, Kxd7 37. Df7+, hvorefter det sorte tårn ryger sig en tur, og alt er forbi.
Spiller Sort i stedet 32. -, Dxd5, er det let at se den øjeblikkelige mat med 33. Dd8+. 1 – 0.

De uundværlige briller pudses umiddelbart før partiet mod Steen Jacobsen, som jeg besejrede i 4. runde. Foto: Mads Boe.
Referatet fra generalforsamlingen kan findes her (…indtil jeg, Sisse, finder en smartere måde at udgive det på, så bliver det indtil da blot indsat direkte på siden 🙂 )
Referat fra Nørresundby Skakklubs generalforsamling 2019
Nørresundby Skakklubs ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag d. 13/6 2019 kl. 19.00, i Nørresundby Skakklubs lokaler, Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby, der var 20 fremmødte.
Per Grevlund blev valgt, han konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt rettidig og at den var beslutningsdygtig da der var 20 fremmødte.
Bent Sørensen havde en indsigelse, at det var uklart om det var formandens- eller bestyrelsensberetning (dette vil fremadrettet blive gjort tydeligere).
Beretningen blev godkendt (20 for, 0 imod, 0 ikke stemt).
Beretningen er medsendt som vedhæftet fil.
Regnskaberne blev godkendt (20 for, 0 imod, 0 ikke stemt).
Regnskaberne er medsendt som vedhæftet fil.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Blev vedtaget (20 for, 0 imod, 0 ikke stemt).
Bent Sørensen havde et forslag om, at Aalborg Skakring skulle diskuteres, og at det skulle tydeliggøres hvad funktionen er.
Der blev stillet et forslag om at Nørresundby Skakklubs bestyrelse, skulle tage initiativ til et møde med Aalborg Skakforenings bestyrelse, hvor Aalborg Skakring skulle diskuteres.
Forslaget blev vedtaget (13 for, 3 imod, 4 ikke stemt).
Arne Hove blev genvalgt.
Lars Fredberg Jensen blev valgt.
Sisse Christensen blev valgt for 2 år og Bent Sørensen blev valgt for 1 år.
Niels Jacobsen (1. suppleant) og Per Grevlund (2. Suppleant), blev valgt.
Jan Petersen og Svend Pedersen blev genvalgt.
Forslaget blev vedtaget (17 for, 0 imod, 3 ikke stemt)
Til sidst blev der afholdt lynturnering.
Mvh. Betyrelsen
Aalborg Byturnering starter på tirsdag. Tilmeldingen slutter i morgen.
Tilmeld dig her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25872
Sidste runde af sommerskak er på torsdag, vel mødt! 🙂 /Sisse