Ved at abonnere på denne hjemmesides ”feed” kan du få automatisk besked, når der kommer et nyt indlæg og/eller en ny kommentar til indlæg.
Et feed er en slags notifikation, en besked, som genereres automatisk, når siden opdateres. For en mere udførlig beskrivelse se her.
Der findes masser af (gratis) muligheder for at abonnere på feeds. Der er selvstændige programmer, der er tilføjelsesprogrammer til din browser, der er webtjenester (fx feedly.com), og der er apps til din telefon.
For at få et indtryk af mulighederne kan du fx søge på ”RSS-læsere” eller ”feed readers”.
At abonnere på feeds er en nem og overskuelig måde at holde sig orienteret på, især hvis man følger med på en del hjemmesider. Abonnerer man på en sides feed, slipper man for at tjekke, om der er sket noget nyt på siden – man får automatisk besked, når det sker.
Vil man abonnere på et feed, kan man i de fleste applikationer blot kopiere og indsætte sidens web-adresse, men man kan også indsætte det direkte link til sidens feed.
Adressen på Nørresundby Skakklubs feed er http://enpassant.dk/feed/, og hvis man (også) vil have besked, når der kommer en ny kommentar, er adressen http://enpassant.dk/comments/feed/