Af Per Andreasen

Divisionsafslutningen blev spillet i Viborg, alle 8 hold var som sædvanlig samlet. Det er jo altid hyggeligt at få hilst på alle de gamle hoveder.
Inden sidste runde var nedrykningen afgjort, og vi kunne spille frit mod Haderslev. Igen mødte vi et afbudsramt hold, og vi var derfor kæmpefavoritter.
Først færdig var Svend, som i midtspillet pludselig satte en officer rent i slag og straks måtte opgive. Jeg har spillet på hold med Svend i 35 år, og jeg erindrer ikke tidligere, at have set noget lignende fra hans hånd. Det var en træls afslutning på sæsonen for Svend, der ellers havde gjort det udmærket.
Kort efter vandt Eddie og Poul Erik på de 7 og 8 bræt hvor de mødte meget svag modstand.
Jens Jørgen fik hurtigt en overvældende stilling og vandt i fin stil.
Veteran opgøret på 5 bræt mellem Kai Bjørnskov – 76 år – og Bent Sørensen – 75 år – udviklede sig hurtigt til en vild forestilling. Bjørnskov havde et stærkt angreb, men Bent forsvarede sig godt og det hele løb ud i sandet for Bjørnskov, og Bent kunne indkassere et helt point.
Så var der de 3 partier i toppen tilbage. Jeg fik med de sorte brikker en fordelagtig stilling, men jeg troede undervejs at jeg stod bedre end jeg egentlig gjorde. I midtspillet afslog jeg remis, men da jeg fejlagtigt byttede for mange brikker, så fik min modstander udlignet til et helt dødt slutspil, og jeg måtte affinde mig med den halve. Det var ringe spillet af mig.
Bjarne vandt som sædvanlig i fin stil. Han mødte ikke uefne Per Hansen. Bjarne stillede sig stille og roligt op med en lille fordel, og i midtspillet spillede han bare bedst, og Haderslev manden måtte ofre en bonde for ikke at blive trykket helt flad. Lige lidt hjalp det, en meget sikker sejr til vores (nye) mand.
Sidste mand tilbage var Jørgen Jørgensen. I midtspillet vandt han en kvalitet, og han måtte have haft en gevinststilling. Jørgen kom dog i stærk tidnød, og han greb forkert. Stillingen var dog også utrolig indviklet, og ikke engang i efteranalysen fandt vi noget der var helt klart. Jørgen havde tilsyneladende en meget stor chance – Lxe5 – , men han så det ikke og endte med at tabe på tid i træk 40, tilsyneladende stadig i en uklar stilling.
Med sejren på 5½-2½ så det pænt ud for os i slutstillingen, hvor vi endte midt i feltet. Det ændrer ikke ved, at vi det meste af sæsonen lå i bunden og var i akut nedrykningsfare.
Inden sæsonen fik vi frisk blod til holdet i form af Bjarne Hansen tidligere 1968, Århus. Han er på alle måder et fint bekendtskab, og oven i købet så spiller han betydeligt bedre skak end nogen anden spiller på vores hold. Han blev da også topscorer på holdet med 4½/6, oven i købet på det svære 2. bræt.
Nævnes skal også vores reserve, Børge Pedersen, 83 år i næste måned, der gjorde det glimrende med 2½/4!
Et par stykker på holdet gjorde det rimeligt, medens de fleste gjorde det decideret ringe, herunder mig selv. Samlet præsterede holdet langt under forventet. Det er svært at sige hvorfor, men måske er vi bare ikke så gode, som vores forholdsvis høje ratingtal antyder…
I næste sæson vil jeg prøve at ”krydre” mine referater med spillede partier eller parti fragmenter.