Nørresundby 3 mod Aalborg 6
Anden runde spillede vi mod Aalborg 3. Først færdig var Bent Kiel, hvis modstander Peter Ærthøj ikke mødte op. Ærgerligt jeg er sikker på Bent gerne ville have spillet.
Jeg mødte Poul Davidsen som var så flink at bytte sin hvidfeltede løber, som skulle beskytte kongestillingen ud mod min centrums springer og derefter åbnede f linjen så jeg kunne komme i gang med mit kongeangreb. Da støvet havde lagt sig, førte jeg med en officer og en fribonde. Det blev sikkert omsat til en sejr.
Kristen lagde meget aggressivt ud med d, e og f bønderne på 4 række. Hans modstander Kemal Kilic forsvarede sig dog godt og Kristen endte med en bonde i undertal og måtte ned i slutspillet.
Til sidst sad Bent Christensen mod Lars Lindhart. De have begge to tårne og en hvidfeltet løber i slutspillet. Larses løber var dog lukket inde og det udnyttede Bent sikkert med en afbytning hvor han kunne få en fribonde ned på forvanlingsfeltet.
En 3 – 1 sejr og vi er nu på 1. pladsen a point med Frederikshavn. Der er dog kun 1 point der adskiller nummer 1 med nummer 6 så alt kan ske.
Arne Hove
Nørresundby 2 – Sæby.
Skørping 1 – Nørresundby 1
Vi tabte topkampen mod Skørping I. Det var jo ikke så godt, men dog forventet mod et meget stærkt hold. Jeg var favorit på 1. bræt, medens Skørping var favoritter på de 5 nederste brætter. Først færdig var Jan Nielsen der tabte hurtigt til Jakob Fog. Jan overså et eller andet og tabte en officer, alt ifølge Fog. Jeg nåede ikke at tale med Jan.
Derefter fulgte en kort og korrekt remis mellem Tommy og Jørgen Jørgensen. Remis blev det også mellem Michael og Peter Mikkelsen. Michael spillede åbningen ringe og Peter kom til at stå vældig godt. Vores mand forsvarede sig dog godt og bjærgede en remis, et fint resultat.
Jens Jørgen måtte ned på 2 bræt mod Richard Lilja. Richard spillede i den vilde gambitstil og vores mand skulle holde tungen lige i munden. Det gjorde han ikke da han byttede om på 2 træk i åbningen og for mig så det ud som om, at Richard fik et overvældende angreb. Jens Jørgen forsvarede sig sejt og mon ikke at stillingen var udlignet på et tidspunkt (?), det så sådan ud. Det holdt dog ikke for vores mand og Richard afsluttede effektfuldt og flot!
Lars Nielsen var igen med som reserve (super reserve) og vandt igen, denne gang over altid farlige Niels Christian Davidsen. Lars spillede som sort Nimzowitsch forsvar 1.e4, Sc6!? og det gør man jo kun når man har forstand på skak. I midtspillet afslog vores mand endda remis og vandt efterhånden. Et fornemt resultat.
Jeg var selv sidst færdig. Partiet var nærmest en tragedie. De første 20 træk udspillede jeg Frank Andersen og stod klart bedst. Jeg havde flere chancer for (næsten) at snøre sækken. Der var dog to stk problemer. Jeg brugte alt for lang tid på enkle træk og det er der jo ikke tid til med 1.15 til 40 træk. Det andet problem var at Frank fra træk 20 skruede noget op for spillestyrken og forsvarede sig glimrende. I træk 36 lavede jeg en idiotisk fejl i stærk tidnød og tabte på stedet. Det var mildest talt ringe. På det tidspunkt var stillingen dog ikke vundet, men remis kunne jeg have fremtvunget på flere måder. Det var jo min egen skyld at jeg brugte så meget tid, så jeg kan ikke klynke over nederlaget. Det er i øvrigt mange år siden at jeg har tabt et seriøst skakparti.
Per Andreasen.