Det var jo altså gået både godt og skidt i de første 3 runder, men vi havde stadig en god chance for at nå en finaleplads i vores gruppe.
Vi skulle spille mod Østrig, og Bent var i rigtigt kamphumør. Med sort nedspillede han helt Robatsch.
Det var en god indledning til storformen, men i øvrigt spillede vi 2-2. Jeg spillede remis med Kinzel på bræt 3, og Chr. Poulsen tabte til Duchstein i slutspillet efter at have haft lige spil.
Det gav jo ikke nogen forbedring af situationen – dog spillede Holland også 2-2 mod Israel. Men 5. runde mod Mongoliet gik meget bedre med en 4-0 sejr. Jeg vandt mod Momo nok mit bedste parti ved OL: