1979-83

1.holdet forstærkes

Det er storartet for en klub med en dynamisk person, der virkelig kan og vil arbejde, men det er også forbundet med en vis risiko: at for meget hænger på én person. Ole Holmsgaards død efterlod et vakuum, og klubben var i chok.

Krisen blev ikke mindre af, at Ole havde påtaget sig et stort arbejde i forbindelse med, at DM 1979 skulle arrangeres af Aalborg Skakring. Svend Pedersen trådte til som formand og måtte af bedste evne forsøge at løfte arven.

Påsketurneringen i 1979 blev et godt arrangement.

Nørresundby Skakklub påtog sig et kæmpearbejde ved at stå for kantinen, men dette arbejde gav samtidig et pænt overskud, og klubben kunne for første gang nogensinde konstatere en pæn slat penge på kistebunden, og man oprettede Ole Holmsgaards Mindefond. Fonden har siden bidraget til flere mindeturneringer (hurtigskak).

En uventet sidegevinst ved Ole Holmsgaards Mindeturnering var, at Kai Bjerring fik en pige kær og blev i byen et par år. Han var en kærkommen forstærkning til klubbens førstehold, og da Jens Kølbæk også meldte sig ind, havde klubben pludselig et stærkere hold end nogensinde.

Kølbæk havde fået arbejde i Hjørring, og han spillede for Nørresundby til og med sæsonen 1983/84, hvorefter ulysten til de lange rejser oversteg lysten til at spille skak i 1. division.

Den flyvende reserve…

I sæsonen 1978/79 lå 1.holdet uden for nedrykningszonen før den afsluttende dobbeltrunde i København, og selvom der var afbud fra Aage Ingerslev, fandt man det forsvarligt at lade 1.reserven, Børge Pedersen, blive hjemme for ikke at svække 2.holdet.

Imidlertid tabte vi katastrofalt stort 6½-1½ til Frederiksberg om lørdagen. Det var på ingen måde reserven, Georg Sigaards, skyld. Han tabte til en anden reserve: Jens Enevoldsen!

Men det affødte panikstemning, og holdkaptajn Erik P. ringede til Per Grevlund og instruerede ham i at få Børge Pedersen sat på morgenflyveren. Andetholdets interesser blev ofret.

Næste morgen trådte Børge ind i hotellets restaurant med ordene “Her kommer den røde armé!” (en hentydning til Børges hårpragt).

Vi skulle spille mod Øbro, og da Esbjerg lynhurtigt bragte sig foran 3-0 mod AS04, vejrede Øbro morgenluft: Hvis vi spillede 4-4, ville både Nørresundby og Øbro være i salveten på bekostning af Esbjerg og AS04, så ØBRO’s holdkaptajn gjorde sit bedste for at forklare Erik fornuften i en stribe remiser.

Erik var ikke meget for at forhandle om andres skæbne, og svarede med jysk uransalighed, “at det måtte vel være op til den enkelte…”. På den måde fik vi hurtigt remis i de kritiske stillinger og vandt resten!

AS04 vandt de resterende partier mod Esbjerg, og da vi vandt 6-2, måtte ØBRO gå den tunge gang ned i 2. division.

Børges slutkombination kom på forsiden af Skakbladet:

I 1980 vandt Nørresundby Aalborg Skakrings pokalkamp for 4. år i træk. I 1981 stod der Aalborg Skakforening på pokalen, men siden har vi vundet den hvert år. I alt er det blevet til 22 sejre af 34 mulige.

Klubben havde i disse år en god juniorafdeling, og flere af juniorerne deltog i Junior-DM 1980 i Vordingborg. Henrik Holmsgaard klarede 50 % i mesterklassens gode selskab, Tommy Nielsen blev nr. 2 i 2. klasse og rykkede op, og Lars Jensen og Eddie Poulsen klarede sig på det jævne i 3. klasse.

Henrik Holmsgaard, der refererede turneringen til klubbladet, skrev:

3. klasse: Her havde vi Lars Jensen og Eddie Poulsen med. Begge har efterhånden opnået et rimeligt spilleniveau, der gør tanken om oprykning relevant. Imidlertid spiller de begge for hurtigt, og mens det kniber med de taktiske færdigheder hos Lars, findes der visse positionelle mangler i Eddies spil. Med lidt mere rutine kan disse mangler imidlertid udbedres.

Jeg ved ikke, hvad Lars og Eddie siger til karakteristikken i dag, hvor de begge er mesterspillere.

Jens Kølbæks tofarvede orangutang

Jens Kølbæk, der i disse år spillede på klubbens førstebord, var en uhyre regnekraftig spiller, men han var ikke særligt aktiv, og det med åbningsteori var ikke hans stærke side.

Han havde derfor slået sig på 1.b4 med de hvide og ikke uden succes. I sæsonen 1978/79 vandt han over såvel Jens Kristiansen som Svend Hamann.

Hamann kommenterede straks 1.b4 med: “Hvad hedder den åbning?”. Sæsonen efter havde kølbæk sort, og han kommenterede partiet til klubbladet i sin karakteristiske nøgterne stil:

Kommentarer af Jens Kølbæk i klubbladet “En Passant”

Kølbæk spillede altid meget omhyggeligt og forhastede sig aldrig. Hans evne til at beregne præcise varianter var formidabel, men som sagt var det med åbningerne ikke hans stærke side.

Onde tunger påstår, at han engang besvarede Svend Pedersens 1.e4 med d5, fordi han gerne ville i slutspil – nogen havde nemlig sagt: “Svend Pedersen? – han besvarer alt med 2.d3…”, og så kunne der jo byttes 2…dxe4!

Jens spillede næsten altid sort mod Jørn Sloth, og den dag i dag er en “Kølbæk-løber” lig med en elendig hvidfeltet løber, der kravler rundt på felterne c8-d7-b7. Den ene gang, det lykkedes ham at få løberen uden for bondekæden, tabte Sloth, og Nørresundby vandt matchen.

Skakferie i Jugoslavien

I 1980 og igen i 1984 var et Nørresundbyhold på skakferie i Jugoslaviens nordligste republik, Slovenien.

Første gang var holdet: Jens Kølbæk, Bent Sørensen, Kai Bjerring, Svend Pedersen, Erik Pedersen, Eric Bentzen, Poul Erik Nørgaard, Bent Christensen og Bjarne Sønderstrup (Aalborg Skakforening).

Anden gang var holdet: Bent Sørensen, Jørgen Jørgensen, Erik Pedersen, Svend Pedersen, Bent Christensen, Tommy Nielsen, Poul Erik Nørgaard, Eric Bentzen, Jesper Bojsen og Helle K. Pedersen.

Det var nogle uforglemmelige ture, som der er fortalt mange historier om. Et smukt land, gæstfrie værter og så skakken …

Sæsonen 1980/81

bød på endnu et af disse sindsoprivende nedrykningsdramaer i 1. division. I sidste runde skulle vi møde Kampklubben, der med en sejr på 5½-2½ kunne redde sig på vores bekostning.

Efter megen dramatik sluttede kampen 4-4. Det afgørende parti blev spillet på sidstebræt, hvor det lykkedes Erik Pedersen at vinde over Per Andreasen i et omskifteligt parti.

7. hovedkreds startede i 1981 sin pokalturnering for 4-mandshold. Nørresundby deltog fra start med kun et hold, som blev slået ud i de indledende runder. Vi har siden deltaget med flere hold, hvor vi altid har forsøgt at sprede de stærkeste spillere over flere hold.

Ny formand og nye lokaler

1981/82 blev den bedste sæson for 1. holdet nogensinde. 35 point og en andenplads blev det til, men Nordre var urørlige dette år og vandt suverænt.

2.holdet vandt sin gruppe i 3.division foran Aalborg og rykkede op i 2.division.

Svend Pedersen fik chancen for at tage til Irak i et år og tjene en masse skattefrie kroner på at lave cement. Det gjorde han så, og Poul Erik Nørgaard afløste ham på formandsposten.

I 1982 lykkedes det endelig at finde nogle bedre lokaler. Den gamle sognerådsbygning i Lindholm blev af kommunen omdannet til “Fritids- og Mødecenter”, og her lykkedes det os at komme ind.

Det var et stort fremskridt, men glæden varede kun kort, for allerede i juli måned solgte kommunen huset til staten, der ville omdanne bygningen til skole for plejehjemspersonale.

Derved blev vi og stribevis af andre foreninger hjemløse, og vi blev tilbudt lokaler på Gl. Lindholm Skole, hvor vi har spillet siden. Vi har i dag egen nøgle, og lokalerne er rimelige. Det ville være rart med noget mere centralt, men det er ikke let at finde i Nørresundby.

En af hovedbegivenhederne i sæsonen 1982/83 var, at Bent Sørensen blev europamester i k-skak! Bent kommenterede et parti til klubbladet.

Nørresundby prøvede at føre 1. division efter 2 runder, men sluttede på en ærefuld 3.plads efter Nordre (DM) og Kampklubben.

2.holdet havde egentlig kvalificeret sig til nedrykning fra 2.division, men i kraft af divisionsturneringens omlægning, hvor den blev udvidet med endnu en gruppe i 2.division, fik vores hold endnu en chance.

Index * Forrige side * Næste side