1984 – Jeg var vendt hjem fra Irak, og Jørgen trak sig høfligt tilbage fra holdet med to 1.pladser på hylden. Præmien for at vinde DM var – og er – et mini-tinbæger med inskription, en sum penge der knap dækker portoen til en skomagermat og til klubben en hæslig blikpokal med kæmpelåg holdt oppe af en frygtindgydende ørn.
Som sagt: Jørgen stoppede, og skal sandheden frem, så tror jeg ikke på, at det var lutter venlighed, der fik ham til at trække sig. Hvorfor vil fremgå af det følgende!
Efter 3 mesterskaber i træk blev 1984 en skuffelse. Vore sikre pointslugere, Ingerslev og Bentzen, måtte begge nøjes med 3p, og så er det svært at vinde. Henrik gjorde det på ny flot med 5,5p. Vi måtte nøjes med en 3.plads efter et tæt opløb med Randers, Øbro og KS. Førstnævnte vandt.
1985 byder på et nyt ansigt i truppen: klubbens anciennitetsældste medlem Erik Pedersen, der var flyttet til Fredericia uden at ophæve sit medlemskab. Han erstattede Henrik, der siden har gjort det pænt i k-skak. Det er foreløbig blevet til sejr i det individuelle DM 1992.
Jørgen – den snu jyde – meldte sig klar igen, da Bentzen mente, at en k-skakpause var på sin plads. Det blev selvfølgelig til et nyt Danmarksmesterskab, selv om Ingerslev på ny scorede dårligt. (3,5p af 6 er selvfølgelig dårligt, når man hedder Ingerslev og spiller for et vinderhold!)
Erik var næppe tilfreds med sine 3,5p, men i de følgende år tog han revanche. Jørgen bidrog væsentligt til sejren og sit tredje tinbæger på hylden med 5,5p. Gad vide hvad turneringslederen tænkte, da han så vore postadresser ved tilmeldingen? Hjørring, Aalborg, Hobro og Fredericia!
Erik var blevet bedt om at holde gryden i kog i flg. parti, da der var usikkerhed om, hvor mange points der krævedes til mesterskabet. Vi giver ordet til Erik:
Og det femte, og det…
Det var klubbens 4.mesterskab af 5 mulige – og Jørgens 3. af 3 mulige!
Ingerslev sagde stop her – desværre. Gennem mere end 10 år havde han været en af klubbens stærkeste spillere både i k-skak og nærskak. Slutfacit blev 20p af 30 mulige på 1.bræt samt 4 mesterskaber. Flot.
Vi går hurtigt videre. Børge Pedersen blev indkaldt til at klare 1.brættet efter Ingerslev og gjorde det godt med 4p. Bentzen vendte frygtelig tilbage ved at score maksimum endnu en gang. Jørgen og jeg var de øvrige på holdet i 1986. Det blev en meget sikkert sejr: 5,5 p foran Randers.
Det var klubbens 5. mesterskab af 6 mulige – og Jørgens 4. af 4 mulige!
1987-mesterskabet blev det mest dramatiske af samtlige. Vi vandt selvfølgelig (Jørgen var jo med), men det kneb. Det var Tårnby Skakklub, der var årsag til misèren. Slutresultatet blev 17,5p til begge hold med bedste korrektion til os.
Men inden mesterskabet var hjemme skulle vi igennem to sager, hvor både TL, turneringskomité og k-skakchefen var indblandet.
Den første drejede sig om Jørgens parti mod Tårnby, der indsatte en ny spiller, hvilket er fuldt ud lovligt. Der må indsættes to reserver i løbet af turneringen.
Uheldigvis var spilleren ikke helt fortrolig med reglerne for tidsforbrug og tabte på tid, hvilket Jørgen selvfølgelig insisterede på skulle stå ved magt.
Den næste sag var helt utrolig. Gentofte, der blev nr.3, var på det tidspunkt en hensygnende klub og besluttede på en generalforsamling i vinteren 1988-89 at opløse sig selv.
Gentoftes 2.bræt, Ib Skovgaard, manglede et enkelt parti – mod Tårnby! Tårnby krævede straks partiet for vundet, idet man hævdede, at man ikke kunne spille mod en ikke-eksisterende klub.
Sagen blev afvist i alle instanser, og Skovgaard vandt et flot tårnslutspil.
Det var klubbens 6. mesterskab af 7 mulige – og Jørgens 5. af 5 mulige!
Året efter i 1988 blev på ny en deler. Denne gang var det Herning, der prøvede at vippe os af pinden. 17,5p blev det til. Men Herning scorede det samme og vandt på korrektion. Jeg debuterede på 1.bræt med 5p!
Klubben har nu 6 mesterskaber af 8 mulige – Jørgen har stadig 5 af 5 mulige!
Så var det AS04’s tur, men de tabte kampen mod os med 3-1, og så var det mesterskab afgjort, selv om vi kun fik 16,5p.
Børge var begyndt på nogle få års skakpause og scorede uinspireret kun 2p, men som vi alle ved, vendte han frygtelig tilbage i 1992 og vandt bymesterskabet i nærskak. Erik scorede igen 5p, og både Jørgen (ja, han var selvfølgelig med) og jeg scorede godt.
Det var klubbens 7.mesterskab af 9 mulige – og Jørgens 6. af 6 mulige!
Der bliver ved med at komme nye udfordringer. I 1990 hed den “1968”. Vi måtte nøjes med 2.pladsen (gæt selv hvorfor) efter ringe indsats af Bentzen og undertegnede – 5p tilsammen. Henrik Lunden debuterede med flotte 5p, og Erik gjorde det stadig godt.
Klubben har nu 7 mesterskaber af 10 mulige – Jørgen har stadig 6 af 6 mulige!
Heromkring fattede jeg, hvad der foregik. Heldigvis var Bentzen gået over til at spille hvert andet år, så jeg overtalte Jørgen til at stille op. Nu skulle “1968” ned med nakken. For en sikkerheds skyld sørgede jeg for selv at score godt. Se bare flg. start mod “1968”:
Fornyelse og rekord-score
Herefter gik luften af ballonen, og 1992 forbigår jeg i tavshed. Kig i tabellen. Det var et pinligt resultat, der bar præg af opløsning – vi var tæt på nedrykning.
Resultatet skreg på fornyelse af holdet, og fornyelse kom der sandelig. Ikke en eneste spiller er tilbage fra holdet der startede i 1981. Med Jørgen i spidsen leverede 1993-holdet en fantastisk præstation: 21p af 24 mulige. Bent Christensen, der er landsholdspiller, debuterede på 2.bræt med 4p.
Der foreligger desværre ingen kommenterede partier, men jeg kan vise en smuk slutstilling fra et af Eriks partier.
Sorts sidste træk var 27…Kf8. Hvid opgav. 28.Sa3 Da6 29.Sb1 Da1, hvorefter der er træktvang!
13 års uafbrudt deltagelse i DM i k-skak for hold gav Nørresundby Skakklub 8 danmarksmesterskaber, 3 andenpladser, 1 tredjeplads og 1 sjetteplads. Det gør os til den suverænt bedste klub siden turneringen startede i 1976.
Men vigtigst er vel de mange hundrede fornøjelige timer spillerne har haft ved analysebrættet både hjemme og i klubben.
Det var en god idé, ham københavneren fik i 1980.
PS: 1994-turneringen startede i januar med flg. hold: Eddie Poulsen, Børge Pedersen, Erik Pedersen og Bent Christensen.
Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke i bestræbelserne på at erobre det 9.danmarksmesterskab til klubben, men der er jo det med ham den snu jyde, han valgte at stå over i år, så jeg tvivler.
PPS: Under skrivningen af denne artikel læste jeg i Aktuelt, at Kai Bjerring nu endelig har fået sin IM-titel. Det har han ærligt fortjent.