Kategoriarkiv: Klubturneringen

Klubturneringen er færdigspillet

Klubturneringen var præget af mange afbud og to dødsfald. I Mestergruppen måtte Aars spilleren Henning Larsen opgive efter at have spillet 2 runder, hvor han scorede 1½ point. Han døde desværre i vinters.

I Basis 1 døde Aalborg spilleren Uffe Brixen Egebjerg efter at have spillet 4 runder. Herudover melde Aalborg spilleren Tobias Pedersen fra efter 4. runder.

I Basis 2 meldte Leif Kræmmergaard fra på grund af sygdom inden han fik spillet et parti og Hans Nedergaard efter at have spillet en runde. Skørping spilleren Bent K. Nielsen måtte melde fra på grund af sygdom efter at have spillet 5 runder.

Dette har givet en del støj og mange ikke spilede partier.

Resultatmæssigt endte turneringen således.

I Mestergruppen vandt Per Andreasen med 7 af 8 og blev klubmester igen. Sune Kovshøj fra Aalborg tog andenpladsen med en bedre korrektion end Jens Jørgen Christiansen de fik begge 6 af 8.

Basis 1 blev vundet af Uffe Hellsten fra Aalborg foran Johnny Hvam på andenpladsen som scorede 5 af 7. Det specielle her var, at Uffe nåede at spille mod de to spillere som meldte sig ud, men da de ikke havde spillet mere end havdelen af deres partier skulle resultaterne imod dem ikke tælles med. Herved havde Uffe også 5 point ,men med bedre korrektion end Johnny.

Basis 2 blev vundet af vores nye medlem Salomon Mathiassen med 8 af 9 og vores formand Michael Bohnstedt blev nummer 2 med 7 af 9.

Per Andreasen klubmester og Danmarksmester i seniorskak +65

Dette indlæg er snuppet fra Per Andreasens Facebook profil. Jeg håber han kommer med en længere beretning til hjemmesiden senere.

En lille skak opdatering. Torsdag i sidste uge spillede jeg den sidste runde i Nørresundby skakklubs klubturnering. Jeg vandt klubmesterskabet med scoren 7 points af 8 mulige. Det er 16 gang jeg vinder klubmesterskabet.
I går sluttede så +65 skak DM der i vinterferien blev spillet på Østerbro i København. Trods deltagelsen af mange stærke spillere fra hovedstaden lykkedes det mig at vinde med scoren 6 points af 7 mulige. Det var fjerde år i træk jeg blev Danmarksmester i +65 klassen. Min samlede score i de 4 turneringer har været 19 gevinster og 9 remisser. Godkendt!
I morgen tidlig går turen til Prag hvor jeg de næste 14 dage skal deltage i +65 verdensmesterskabet. Der deltager mange Stormestre der er langt over mit niveau. Jeg gætter på at det bliver mægtig hyggeligt, selv om jeg sikkert ikke sætter mange points på kontoen Om aftenen skal der heldigvis danses en masse Tango i Tjekkiets hovedstad. Det ser jeg meget frem til.

 

Klubturneringen opdateret

Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at vi har modtaget to afbud i Basis 1.

Tobias Pedersen ønsker ikke at deltage mere og Uffe Brixen Egeberg er desværre død

Da ingen af dem har spillet mindst halvdelen af kampene vil resultaterne ikke tælle med i den endelige stilling, men partierne rates selvfølgeligt.

Jeg vil gerne beklage over for dem, som er blevet stødt over min formulering omkring Uffes bortgang. Jeg citerede ordret fra døsannoncen i Nordjyske og havde ikke tænk over, at det kunne støde nogen.  Jeg har ændret formuleringen til noget neutralt.

Klubturneringen

Her i julepausen er der tid til at lave en lille opsummering af klubturneringen. Der er spillet 5 runder ud af 9. Turneringen har dog været præget af en del afbud og sygdom.

I Mester gruppen har Henning Larsen været nød til at melde fra efter 2 spillede runder på grund af sygdom. De to spillede partier rates, men de point som man har vundet over Henning tæller ikke med i den samlede stilling. Dette går dog kun ud over Ole Rysgaard Madsen, som mister et ½ point. Per Andreasen fører Mester gruppen med 4 ud af 4 point. Sune Kovshøj på 2. pladsen har 2½ ud af 3 point, men har 2 udsatte partier på grund af sygdom. Resten af gruppen ligger meget tæt, men jeg har Jens Jørgen Christiansen som favorit til at tage 3. pladsen.

Basis 1 føres lige nu af Uffe Hellsten, som har 3½ point ud af 5. Dog er der 5 udsatte kampe, som ikke er blevet spillet endnu så meget kan ændre sig. Jeg vil opfordre spillerne til, at få afviklet kampene hurtigst muligt.

I basis 2 er der tilmeldt 13 spillere, men først melde Leif Kræmmergaard sig syg og meldte sig ud af turneringen derefter meldte Hans Nedergaard sig ud af klubben og er stoppet med at spille skak. Efter 5. runde har Bent K. Nielsen meldt sig syg og udtræder af turneringen. I modsætning til Mester gruppen tæller de point, som man har vundet over de udtrådte med, da det er en Monradgruppe. Nu er der 10 spillere tilbage og derved undgår vi oversiddere. Salomon Mathiassen fører med 4½ point ud af 5 foran Claus Christensen med 4 ud af 5.

Spændende afslutning i klubturneringen

I alle tre grupper var der spænding omkring resultatet. I topgruppen stod Tommy Nielsen og Per Andreasen helt lige inden den afsluttende runde. Hvis de begge vandt ville de begge to blive klubmestre. Per mødte undertegnede og vandt hurtigt. Tommy mødte Sune Kovshøj fra Aalborg og tabte. Herved overtog Sune andenpladsen og Per blev klubmester med imponerende 8 ud af 9.
I Basis 1 førte Jarl Mølgaard med et halvt point før sidste runde. Han spillede remis med Christian Gottschalck og blev indhentet af Gabriel Stricker fra Aalborg, som vandt sin kamp. Helt utroligt havde de samme korrektion, selv om Jarl havde vundet over Gabriel i deres indbyrdes kamp. Det blev så en delt 1. og  2. plade med 6 ud af 9 point.
I basis 2 stod Rune Nielsen og Claus Christensen helt lige før sidste runde. Claus vandt hurtigt sin kamp medens Rune noget heldigt spillede remis mod Bent Nielsen fra Skørping. Claus blev dermed vinder af Basis 2 med 7½ point og Rune nummer 2 med 7 point.

Herunder en glad klubmester sammen med nummer 2: