af Bent Sørensen
I weekenden 5-6.oktober afvikledes seniormesterskabet i hurtigskak i Aarhus.
Svend Pedersen vandt gruppen for 65+årige og hjembragte dermed et Danmarksmesterskab til Nørresundby Skakklub.

Svend med vandrepokalen. Foto: Thomas Vestergård
Hurtigskak betyder, at betænkningstiden er kortere end ved normale skakpartier. Her spillede vi med 20 minutter pr spiller med tillægstid pr udført træk på 10 sekunder. Det betyder, at partiet typisk er afviklet på under en time.
Der blev spillet 4 partier lørdag og 4 partier søndag. Svend Pedersen scorede 5 gevinster, 2 remis’er-uafgjorte- og 1 tab.
Der var 6 spillere fra Nørresundby Skakklub, og vi markerede dermed, at vi er den førende seniorskakklub for de 65+årige i Danmark
Vor 83-årige klubkammerat Børge Pedersen vandt sin undergruppe.