Forfatterarkiv: Eric Bentzen

Skakstop forlænget

Forsamlingsforbudet (max 10 personer) er forlænget og foreløbig til 8. juni. Derfor forlænges skakstoppet i klubben også. Formentlig indebærer det også, at generalforsamlingen må udskydes, men mere herom følger senere.

Fortsat skakstop

På grund af Coronakrisen har Mette bedt os om at holde lukket indtil foreløbig 10. maj. Vi har to turneringer, som ikke er færdigspillet.

Der mangler en runde i Klubmesterskabet, og stillingen er meget tæt i Basis 2. Jeg håber, vi får tid til at afvikle runden. Vi tørster jo alle for at komme til at spille igen.

Der mangler to runder af seniorskak, her er afviklingen af de runder også usikker.

Der bliver ikke tid til at afholde vores pokalturnering, som vi plejer, så den aflyses.

Holdturneringen er færdigspillet. I 2. division gruppe 2 opnåede vores 1. hold en 6. plads. Et halvt point fra nedrykning.

I hovedkredsturneringen blev sidste runde aflyst, og vores 2. hold blev nummer 5 i Mesterrækken, medens 3. holdet blev nummer 8 i A-klassen. Da der ingen nedrykning er, holder 3. holdet sig i A-klassen.

Vi håber at holde generalforsamling den 4. juni som planlagt.

Arne Hove

HK’s holdturnering afgjort efter 6 runder

Syvende runde er annulleret.

I de fleste rækker berører det ikke resultater om op- og nedrykning med én undtagelse:

I M-rk sluttede Års 1 med 26,5 og Aalborg 3 med 26. Men da Aalborg ikke er interesseret i oprykning til 2. division beholder Års 1 førstepladsen. Aalborg ønsker ikke tre divisionshold i næste sæson.

Nørresundby 2 deltog også i M-rk og sluttede beskedent på en 5. plads med 17,5, hvilket er 1,23 under forventet

De individuelle scorer blev:

Læs resten

Få besked ved opdateringer

Ved at abonnere på denne hjemmesides ”feed” kan du få automatisk besked, når der kommer et nyt indlæg og/eller en ny kommentar til indlæg.

Et feed er en slags notifikation, en besked, som genereres automatisk, når siden opdateres. For en mere udførlig beskrivelse se her.

Der findes masser af (gratis) muligheder for at abonnere på feeds. Der er selvstændige programmer, der er tilføjelsesprogrammer til din browser, der er webtjenester (fx feedly.com), og der er apps til din telefon.

For at få et indtryk af mulighederne kan du fx søge på ”RSS-læsere” eller ”feed readers”.

Læs resten

Skannede klubblade

Skakhistorikeren Lars Zwisler har skannet mange trykte klubblade, bl.a. nogle årgange af Nørresundbys klubblad ”En Passant”.

Det har været og er et kæmpearbejde for at bevare en del af dansk skaks historie, og Lars fortjener stor anerkendelse for indsatsen.

De skannede blade kan læses og downloades i PDF-format fra Københavns Skak Unions arkiv. Du skal rulle lidt ned ad siden for at finde Nørresundby. Det direkte link til oversigten over Nørresundbys klubblade finder du her.

Om der skannes flere årgange af En Passant, må tiden vise.