Af Christian Gottschalck
I weekenden 23. – 25. august afholdtes der skakturnering i Skanderborg med ovenstående titel. Inspirationen til navnet er ikke vanskelig at finde, og ganske uventet tiltrak denne fine skakbegivenhed hele 80 deltagere fra nær og fjern.
Turneringen var af typen med første runde fredag aften efterfulgt af 2 runder såvel lørdag som søndag. Spillerne fordelte sig i 4 mesterklasser og 9 basisgrupper, og bortset fra den nederste gruppe spilledes der alle mod alle i 6-mandsgrupper. I Mester 1 blev IM Bjørn Møller Ochsner den suveræne vinder med 4½ point foran IM Nikolaj Vesterbæk Pedersen og FM Mikkel Manosri Jacobsen begge 3½ point.
Selv befandt jeg mig i basis 4 sammen med fem andre spillere, jeg aldrig før havde mødt over de 64 felter. Ratinggennemsnittet i gruppen var 1672, og jeg var med mine 1676 tredjehøjst ratet. Med 3½ point lykkedes det mig at vinde gruppen uden tabspartier (2 vundne og 3 remis’er), og jeg kunne endnu engang indenfor kort tid se mit ratingtal stige; denne gang med 29 point til 1705 og med 17 point til min elorating, der nu er på 1729. I alt er min rating steget med 85 point i løbet af to på hinanden følgende turneringer her i sommer, og med en præstationsrating på 1819 i Xtracon Chess Open 2019 og 1840 i Skanderborg har jeg naturligvis fået lyst til at se, om ikke det skulle være muligt at komme endnu højere op. Af samme grund overvejer jeg kraftigt deltagelse i Odensemesterskabet, der finder sted 11. – 13. oktober.
Jeg vil her vise afslutningen på mit parti mod Steen Jacobsen fra Læseforeningen i Odense. Jeg har netop med Hvid trukket 29. d6, og stillingen er lige til trods for, at jeg (som en følge af et fejlagtigt offer tidligere i partiet) har en officer for lidt, da Sorts kongestilling er usikker og hans brikker mildt sagt ikke optimalt placeret.
I denne stilling skulle Sort blot have trukket 29. -, Se6, men i stedet fulgte 29. -, Sa6?? Jeg overfalder ham straks med 30. Te7, som han burde have besvaret med 30. -, Dg8 for at imødegå en hvid springer på d5. Han trak imidlertid 30. -, Df8?, og jeg plantede med 31. Sd5 den stolte ganger lige midt i centrum, hvor den jo står fantastisk. Sort forsøger at gøre fejlen god igen med 31. -, Dg8, men for sent! I virkeligheden er der her ifølge Stockfish forceret mat i 17 træk! Mine evner rækker desværre ikke til at se helt så dybt i stillingen, så jeg fandt en løsning, der var en anelse nemmere at overskue:
32. Txd7! Opgivet. Sort kan vælge, om han ønsker at spise tårn eller springer; begge dele ender fatalt: 32. -, Kxd7 33. Sf6+, Ke6 34. d7+!, Ke7 35. Sxg8+, Txg8 36. Df6+, Kxd7 37. Df7+, hvorefter det sorte tårn ryger sig en tur, og alt er forbi.
Spiller Sort i stedet 32. -, Dxd5, er det let at se den øjeblikkelige mat med 33. Dd8+. 1 – 0.
De uundværlige briller pudses umiddelbart før partiet mod Steen Jacobsen, som jeg besejrede i 4. runde. Foto: Mads Boe.