Jens Kølbæk Danmarksmester 65+

Af Jens Kølbæk

Senior dm på kursuscentret Saksild Strand 11.-17. februar 2019
Vi var 27 deltagere i 65+ klassen, som mødtes på dette dejlige sted 11. februar. Blandt dem var også sidste års mester Peter Birk Petersen. Efter at have vundet de 3 første partier var jeg et halvt point foran de nærmeste forfølgere. I runde 4 mødte jeg så Peter Birk. Det blev et langt dramatisk parti, som det lykkedes at vinde efter 72 træk. Jeg fik ny dronning i træk 62 og han i træk 63. Med tårn, den nye dronning og kongerne midt på brættet, lykkedes det at føre partiet frem til en stilling, hvor han ville gå mat. Nu var jeg så et helt point foran og kunne efter to remiser nøjes med remis i sidste runde mod Jørgen Hvenekilde.

17. februar runde 7.
Hvid: Jørgen Hvenekilde
Sort: Jens Kølbæk
Kongeindisk
1.d4,Sf6 2.c4,g6 3.Sc3,Lg7 4.e4,d6 5.Le2,0-0 6.Le3,
Til de to sidste træk brugte Hvenekilde lang tid selv om han vist nok har spillet det før. Mig bekendt er det en variant, som ikke spilles ret tit.
6.-,e5 7.d5,Sbd7 8.g4!,
Hvenekilde er altid farlig. Hvis han vinder vil han nå op, og flere vil måske nå op.
8.-,Sc5 9.f3,a5 10.h4,Se8
Den anden mulighed var 10.-,h5, som måske er bedre .Det er bestemt ikke ufarligt, at få to åbne linjer ned mod kongen.
11.h5,f5 12.hxg6,hxg6 13.gxf5,gxf5 14.Kd2!,
Et stærkt træk, som igen tog lang tid. Jeg var nu næsten en halv time foran på tid.
14.-,Sf6 15.Df1!,
At tage bondegevinsten nu på e4 er vist livsfarligt, så jeg valgte at lukke af og forsøge at flygte.
15.-f4 16.Lf2,Kf7 17.Lh4,Th8 18.Sh3,Sfxe4+!
Under analyserne bagefter, sagde Hvenekilde, at dette træk havde han naturligvis set. Men han håbede, at jeg ikke så det!
19.fxe4,Dxh4 20.Sf2,Dg3 21.Txh8,Lxh8 22.Dh1,Lf6 23.Tg1,Dh4! 24.Dg2,Ld7
En mulig variant er nu 25.Dg6+,Ke7 26.Th1,Le8! 27.Dh7+,Dxh7 28.Txh7,Lf7 29.Lh5,Tf8 30.Sb5,Sa6 31.Sg4,Lg5 32.Tg7,f3+ 33.Txg5,Lxh5 34.Txh5,f2 med sandsynlig remis. Der er andre varianter, men ingen synes at give hvid fordel. Snarere tværtimod.
25.Lg4?!
Spillet efter lang betænkning og med remistilbud! Efter en kort betænkning tog jeg imod, selv om der må være gode gevinstchancer efter 25.-,Th8! 26.Lxd7,Sxd7 27.Dg6+,Ke7 28.Sg4,Dh7! 29.Sxf6,Sxf6 30.Dg7+,Dxg7 31.Txg7,Kd8 32.Sb5,Se8

Peter Birk Petersen vandt i øvrigt over Jens Hartung Nielsen i sidste runde og blev nr. 2 med 5 point efter mine 5½ point ud af 7 mulige.

1 thought on “Jens Kølbæk Danmarksmester 65+

  1. Per Andreasen

    Tillykke med Danmarksmesterskabet Jens. Velfortjent! Jeg håber at se dig tilbage på divisionsholdet næste år. Som du måske fornemmer af mine referater, så mangler vi alle gode (både nye og gamle) kræfter!

    Svar

Skriv et svar til Per Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.